Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Nye Facebook-regler gør dit privatliv mere usikkert

Med nye regler for hvilke data Facebook-udviklerne kan indsamle, er der revet store sikkerhedshuller i det populære netværkssite, mener flere sikkerhedseksperter.

Aldrig har det været nemmere at få hevet informationer fra dig på Facebook.
 
For med en ny tilladelsesformular kan tredjepartsudviklere nemlig få adgang til din hjemadresse og dit mobilnummer, uden, at udvikleren på forhånd er godkendt eller blåstemplet af Facebook.  
 
"Du kan eksempelvis forestille dig, at internet-skurke kunne udarbejde en app, der indsamler mobil-numre, og derefter sælge oplysninger til sms-spammere," skriver sikkerhedsselskabet Sophos på sin hjemmeside i anledning af de nye muligheder for udviklerne. 

Ringer til overtakserede numre

Den danske sikkerhedsekspert Peter Kruse fra selskabet CSIS Group ryster også på hovedet over den manglende kontrol over applikationerne på Facebook.
 
"Brugerne forholder sig overhovedet ikke til, hvem de giver oplysninger til. De tænker i stedet over, hvor mange oplysninger de er villige til at afgive i forhold til deres nysgerrighed over at se en applikation," siger Peter Kruse.
 
Han forklarer, at brugernes sms-numre snildt kan høstes automatisk. Derefter kan numrene kombineres med en sms-konkurrence, hvor deltagerne skal ringe ind til et nummer med svarene.
 
"Deltagerne ved dog ikke altid, om de ringer til et telefonnummer med overtakserede priser," lyder det fra Peter Kruse.
 
Gavner ikke brugerne
Sikkerhedseksperten hæfter sig ved, at brugerne afgiver flere og flere oplysninger.

Og han spørger retorisk, hvem den udvikling egentlig er til gavn for. 
 
"Udviklingen gavner kun apps-udviklerne og ikke brugerne. Og mange apps-udviklere vil med udvidede muligheder for brugeroplysninger være fristet til at høste data, der senere kan misbruges," forklarer Peter Kruse.
 
Han er derfor helt på linje med sikkerhedsselskabet Sophos, der opfordrer til, at Facebook-apps skal godkendes af Facebooks sikkerhedsafdeling, inden de bliver sendt på markedet.
 
"Når Facebook åbner for afgivelsen af flere og flere data, så burde selskabet også tage konsekvensen og stramme op på sikkerheden. I det mindste kunne Facebook tage stikprøver af de mange applikationer," mener Peter Kruse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere