Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.
STAMDATAREGISTRE: Kommunalreformen er en tikkende bombe under samfundets stamdata i kommunale og statslige registre. Det er nødvendigt at koordinere løsningen af problemet på nationalt plan. På Bornholm tog det halvandet år at få registeroplysningerne på plads.
Når kommunalreformen gennemføres, bliver der flyttet godt og grundigt om på geografien. Dermed vil stedbestemte data, som kommunenumre, vejkoder og adresser i en lang række registre ikke længere være korrekte. De skal ændres for at undgå adressekaos.
Ellers vil en borger i en ny storkommune, som får brug for vagtlægen og opgiver adressen Stationsvej 16, måske slet ikke få besøg af lægen, fordi der er tre veje ved navn Stationsvej i den nye kommune.
Eksemplet er blot ét ud af mange på registrenes betydning.
Håndteringen af milliarder af offentlige kroner og en lang række private tjenesteydelser er afhængige af de data, der er samlet i person- og ejendomsregistrene.
Stamdata i hundreder systemer
Registrene er fundamentet for styringen af et væld af offentlige ydelser. De er stamdata i mange hundrede offentlige it-systemer, der flytter enorme summer rundt i det danske samfund.
Det gælder for eksempel en lang række tilskud inden for blandt andet social- og sundhedsområdet, bloktilskud, kommunal udligning, byggesagsbehandling, skattesystemer, lønsystemer, vand-, kloakerings og skorstensafgifter samt ikke mindst miljøområdet og energiforsyningen.
Det kræver et stort arbejde at føre registrene ajour. Det er både penge-, tid- og ressourcekrævende at få registrene tilpasset den nye virkelighed, men hvem skal tage ansvaret for, at arbejdet kommer i gang?
Varm kartoffel
Registerproblemet er bredt erkendt, men samtidig en meget varm politisk kartoffel. Ingen ved i dag, hvem der skal løfte opgaven, men flere kilder peger på, at den bør forankres på højeste niveau i enten Stats- eller Finansministeriet.
En række af aktørerne inden for registerområdet er allerede, på initiativ fra CPR-kontoret under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, begyndt at snakke sammen, om hvordan opgaven i forbindelse med kommunalreformen skal løftes. Det gælder, udover CPR-kontoret Erhvervs- og Boligstyrelsen under Erhvervsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), ToldSkat og KMD, der sammen med de bornholmske kommuner stod for it-delen af kommunesammenlægningen på Bornholm.
Et bud på, hvor opgaven med at få gang i arbejdet med registrene kunne forankres, er Den Digitale Taskforce, men her melder man foreløbig hus forbi:
- Vi opfatter det som en del af hele den omfattende politiske proces omkring omlægningen og ser det ikke som vores opgave, før vi eventuelt får et politisk pålæg, siger Winn Nielsen fra taskforcen.
Efterlyser kommission
Kontorchef Per Smed fra Erhvervs- og Boligstyrelsen anbefaler, at der hurtigst muligt nedsættes en kommission, som kan trække problemerne frem i lyset, komme med forslag til løsninger og se på, hvordan det kommende arbejde kan finansieres:
- Det er ikke en simpel opgave, og det tager tid at løse den. Der er stor usikkerhed om, hvor meget der skal rettes i it-systemerne, understreger han.
I KL betegner fuldmægtig Thorkild Lauridsen registerdelen som "en ikke uvæsentlig del" af hele it-problematikken omkring kommunalreformen - specielt adresser og vejkoder:
- Vi er i god dialog med både CPR-kontoret, ToldSkat og Erhvervs- og Boligstyrelsen for at komme frem til nogle handlingsplaner, så vi kan gennemføre det her. Vi skal i gang nu, så vi kan få lavet noget, der kan virke. De her it-systemer hænger sammen, så når man ændrer et sted, ændrer man i virkeligheden rigtig mange steder, siger han.
Central aftale
- En af de ting, vi lærte af kommunesammenlægningen på Bornholm om ejendomsdata, var, at næste gang man skal gøre noget lignende, skal man indgå en central, national aftale om synkroniserede tidsplaner mellem CPR-kontoret, ToldSkat, Erhvervs- og Boligstyrelsen og KL, understreger Projektchef Jens Otto Størup, KMD.
Han peger på, at det kommer til at trække ressourcer og koste kroner. KMD har regnet ud, at det hele godt kan nås, også lige efter en skæringsdato, der hedder 1. januar 2006. Men der er en kæmpe forberedelsesopgave, især i kommunerne, og der er nogle tidsplaner, som skal hænge sammen, pointerer Jens Otto Størup:
- Når de politiske rammer for strukturreformen er på plads, forventer vi, at alle berørte aktører spiller aktivt med. I den forbindelse vil det være naturligt, at en myndighed i staten sætter sig for bordenden som sponsor og koordinator, siger han.
Barn af forrige reform
Fælles for data i registrene er, at de er bundet til den danske geografi, som den ser ud i dag. Registrene er et barn af den forrige kommunalreform i 1970 og it-mæssigt er der tale om systemer udviklet i de store computeres barndom.
Specialkonsulent Morten Lind fra Erhvervs- og Boligstyrelsen påpeger, at robuste adressedata og geodata er en forudsætning på hele fordelingen af personsager i det offentlige:
- Alle spillereglerne blev udformet, og registrene blev født og dannet i forbindelse med den sidste kommunalreform. Tankegangen var at have entydig registrering af ejendomme og entydige adresser påpeger han.
Den tankegang brydes der nu med. Hvor adressecirkulæret tidligere fastlagde, at der i en kommune kun måtte være én vej med et givet navn, blev der for et par år siden brudt med princippet, da cirkulæret blev ændret.
Nu må det samme vejnavn og husnummer gerne optræde flere gange i en kommune forudsat, at det er forsynet med ekstra oplysninger som for eksempel postnummer og bynavn.
Per Smed, Erhvervs- og Boligstyrelsen:
- Hvis man flytter på kommunegrænser, så starter spillet i stedbestemte data.
Foto: Torben Klint
Fakta:
Bornholm som pilotprojekt
Halvandet år. Det brugte Bornholm på at få registeroplysningerne på plads ved sammenlægningen af fem kommuner.
Arbejdet blev udført sammen med KMD, KL, CPR-kontoret, Erhvervs- og Boligstyrelsen og ToldSkat.
- Baggrundsarbejdet er en stor opgave. Det er ikke noget, man bare lige gør. Der er mange ting, der skal tages stilling til, være defineret på forhånd, kortlagt og klarlagt, fortæller Lene Thorsen, der var leder af sammenlægningssekretariatet.
På alle områder blev der nedsat arbejdsgrupper både på Bornholm og hos KMD. Projektet afhang fuldstændig af, hvad arbejdsgrupperne fik kortlagt, og hvordan de fandt ud af, at tingene skulle fungere fremover. Da først grundlaget var på plads, kunne selve konverteringen udføres på en weekend.
Centralt for registrenes sammenhæng er vejkoderne i CPR-registret, de må ikke være ens i en kommune. Derfor var vejkoderne det første, der blev konverteret. Derefter fulgte i løbet af weekenden konverteringen af informationer i de øvrige registre hos KMD.
Et andet centralt problem var vejnavne. Når det samme vejnavn som for eksempel "Havnegade" forekom i to kommuner, skulle der knyttes ekstra oplysninger om bynavn og stednavn til vejnavnet for, at det fortsat kunne være entydigt.
Desuden var der specielle tilfælde som for eksempel, hvor veje krydsede kommunegrænser og havde hver deres nummerering i de to kommuner, og hvor det var nødvendigt helt at ændre nummereringen.
- Bornholm har været en virkelig god proces at være igennem, fordi man har kunnet drage en masse konklusioner på baggrund af sammenlægningen og også konstateret, at det ikke var uden problemer som for eksempel fælles vejnavne, siger Thorkild Lauridsen, KL.
