Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. april 2003.
Der bliver ingen digital forvaltning uden en fælles it-arkitektur. Til gengæld er der pæne økonomiske gevinster at hente, hvis man er villig til at gøre en startinvestering. Arkitekturen åbner for flere, små leverandører til det offentlige.
it-arkitektur
Det lyder enkelt. Men det er vældig, vældig svært at realisere i praksis at gå fra monolitiske it-systemer til en fælles offentlig lagdelt og serviceorienteret it-arkitektur. Ikke desto mindre er det den konkrete udfordring, den offentlige sektor står over for i løbet af de næste par år.
Hvidbogen om it-arkitektur, som formentlig først offentliggøres efter påske, anbefaler, at der etableres en fælles it-arkitekturramme i den offentlige sektor med særligt henblik på at sikre interoperabilitet.
Det er ikke til diskussion, om myndighederne - eller deres it-leverandører - har lyst eller ej. En fælles it-arkitektur er nødvendig, hvis regeringens målsætninger om digital forvaltning, struktrureform, rationaliseringer og borgerservice på tværs af forvaltninger skal gennemføres.
- Der bliver ingen tværgående digital forvaltning uden en fælles it-arkitektur. En åben, lagdelt og serviceorienteret it-arkitektur er forudsætningen for at kunne dele ressourcer og data, integrere, skalere og genbruge på tværs, siger Practice Director Herbert Jessen fra konsulentvirksomheden Devoteam Fischer & Lorentz.
Forretning og it
Samtidig er it-arkitekturen et vigtigt redskab, når der skal defineres en forretningsmæssig fornuftig opgavefordeling mellem myndighederne. Her hjælper arkitekturen med at definere opgaver, ansvar og rollefordeling mellem de myndigheder, der skal trække på hinandens services og data.
Når man bygger en it-infrastruktur, er det afgørende, at der er en direkte sammenhæng mellem egenskaberne i it-arkitekturen, den forretning, man driver og vil drive i fremtiden.
- En it-arkitekturproces kan ikke gennemføres, uden at forretningsorganisationen og it-organisationen arbejder tæt sammen. Det øger den gensidige forståelse og blødgør skillelinier i organisationen, at arkitektur i lige så høj grad er et forretningsorganisationsanliggende som et it-anliggende, siger Herbert Jessen.
Samtidig understreger han, at it-arkitekturprocessen i det offentlige også skal ske i samarbejde mellem de myndigheder, der skal arbejde sammen om at betjene borgerne eller løse administrative opgaver i servicefællesskaber. Altså må for eksempel ToldSkat og de kommunale skatteforvaltninger i gang med arkitekturprocessen sammen.
- Medmindre der er tale om en stor kommune, bør en kommune ikke begynde at lave it-arkitektur alene, men bør gå sammen med både dens samarbejdspartnere, it-leverandører og eventuelt med nabokommunerne, anbefaler Herbert Jessen.
Stor chance til små leverandører
Han spår de offentlige it-leverandører og systemhuse størst chance for fortsat forretningsmæsig succes, som er hurtige til at se lyset i den fælles it-arkitektur. Han forventer, at it-arkitekturen vil give plads til flere små leverandører.
- De store leverandører har allerede produktsuiter og platforme, som sikrer indbyrdes integration og overholdelse af moderne it-arkitektur-principper. Men jeg vil råde myndighederne til at være varsomme over for de integrerede suiter. De bør vurdere, om it-arkitekturen er tilstrækkelig åben, og de bør nøje vurdere de enkelte produkter hver for sig, siger Herbert Jessen.
Den fælles arkitektur kan betyde øgede forretningsmuligheder for de små leverandører, der ikke har komplette suiter. De har nemlig stor fokus på, at deres produkter kan spille sammen med andre leverandørers produkter.
Derfor kan et resultat af den fælles offentlige it-arkitektur blive, at myndighederne i højere grad bliver deres egne bygherrer med mange forskellige leverandører.
For leverandørerne gælder det om at gøre deres produkter tilgængelige, så de får åbne snitflader og passer ind i it-arkitekturen - og ikke mindst kan spille sammen med løsninger fra andre leverandører.
- Gå ind i samarbejdsfora om snitflader og standarder og vær indstillet på at lave fælles specifikationer sammen med andre leverandører, lyder Herbert Jessens råd til leverandørerne.
Penge at spare
Monolitiske it-systemer med knopskydninger er dyre og besværlige at vedligeholde i længden, og datakvaliteten falder i takt med, at stadig flere monolitiske it-systemer har behov for at udveksle data med hinanden.
Der er penge at spare på længere sigt ved at tilpasse de eksisterende systemer til den fælles it-arkitektur. Det kan gøres ved hjælp af fælles integrationsplatforme (eller infrastrukturmønstre, som det hedder i hvidbogen) med åbne grænseflader. Det kan med fordel gøres i servicefællesskaber, som i forvejen har behov for en forretningsmæssig integration.
En anden forudsætning for integration er at definere og indføre fælles sprog og syntaks i hele den offentlige sektor, som det for eksempel sker i stor skala i XML-projektet.
- Der er temmelig store gevinster at hente efter cirka to år. Omkostningerne til integration pr. system kan reduceres betragteligt med en integrationsplatform, og datakvaliteten kan hæves. Men det kræver en startinvestering, som man ikke får hjem før om nogle år, siger Herbert Jessen.
- Vores anbefaling er, at man før valg af integrationsplatform gennemfører en kortvarig afprøvning af integrationen i et par strategiske nøgleprocesser, siger Devoteams Practice Director.
Nye it-systemer konstrueres i dag efter principper og åbne standarder, så de kan passe ind i en moderne it-arkitektur, som den er skitseret i hvidbogen. Men der er et stykke vej endnu, før det i praksis kan lade sig gøre.
Mangler de 80 procent
Hvidbogen danner "blot" metodegrundlaget for den arkitekturproces, der nu skal i gang.
- Den er et godt skridt på vejen, for det er vigtigt at få bevidstgjort topledelsen om arkitektur-spørgsmålet. Det er også vigtigt at få et fælles begrebsapparat og sprog etableret. Men vi vurderer, at der efter hvidbogen stadig mangler det meste af vejen, omkring 80 procent, siger Herbert Jessen.
Hertil kommer, at analyse/handlingsplan og implementering (se grafik) formentlig først kan gennemføres, når konteksten bliver kendt, og servicefællesskaberne er fastlagt, det vil sige efter strukturreformen.
- Men alle kan gå i gang i morgen med strategiarbejdet og kortlægning af parathed, siger Herbert Jessen, som vurderer, at det vil tage cirka et år, fra man går i gang, til man kan være i mål med en operationel it-arkitektur.
Langt det tungeste arbejde er analyse og handlingsplan (se grafik).
- Laver man arbejdet med detaljerede retningslinier, migreringsprincipper for eksisterende systemer, handlingsplan og verifikation og afprøvning ordentligt, kan implementeringen til gengæld gå relativt nemt. Det skyldes ikke mindst, at man her kan bruge meget fra de allerede eksisterende XML-kogebøger, siger Herbert Jessen.
Læs også side 19
BOKS:
Hvidbog om it-arkitektur
Den indtil videre hemmelige og endelige version af hvidbogen om it-artikektur, som blev færdig i sidste uge og mod forventning ikke offentliggjort, har en meget bred definition af it-arkitektur.
It-arkitekturen omfatter ifølge Hvidbogen både applikationsarkitekturen i toppen, det vil sige applikationer og forretningslogik, infrastruktur og infrastruktruservices, operativsystemer, middleware, databaser samt hardware helt ned til pc'er og netværk.
Hvidbogen forventes at blive offentligt tilgængelig sidst i april.
