Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. marts 2003.
Ældres mulighed for selv at vælge, hvor hjemmehjælpen skal komme fra, stiller nye krav til kommunerne. De skal beregne priser, opbygge vandtætte skotter og følge omkostningsudviklingen.
PRISBEREGNING
I alle landets kommuner blev der op til 1. januar - og nogle steder også efter 1. januar - arbejdet intenst på at regne enhedspriser på personlig og praktisk hjælp til ældre ud.
Anstrengelserne skyldtes lov 399, som trådte i kraft 1. januar, og gav ældre ret til at vælge frit mellem at bruge kommunens eller private udbyderes tilbud om for eksempel hjemmehjælp og madlevering.
- Det har været en stor administrativ belastning for kommunerne, selv om vi har lagt værktøj i form af regneark på KL-hjemmesiden, siger chefkonsulent Tomas Therkildsen, Kommunernes Landsforening.
Kommunerne skal offentliggøre priserne for de enkelte ydelser på:
www.fritvalgsdatabasen.dk.
Værktøj til prisberegning
Det har vist sig, at landets kommuner kommer frem til meget forskellige priser. For eksempel kan prisen på hjemmehjælp svinge med en faktor 2-3 fra landets dyreste kommuner til Aalborg, som har landets laveste enhedspris.
Korrekt beregning af priserne er vigtig. Hvis det viser sig, at kommunerne har fastsat for lave enhedspriser, kan private udbydere klage til Konkurrencestyrelsen og få tilkendt efterbetaling. Hvis priserne omvendt sættes for højt, betyder det, at skatteyderne kommer til at betale overpris til private firmaer. SAS Institute introducerer om en måneds tid et værktøj til prisberegning i kommunerne, der kan beregne korrekte enhedspriser på ydelserne.
Løsningen hedder SAS/Activitiy Based Costing og er en løsning til private virksomheder- Løsningen er blevet tilpasset kommunernes behov, blandt andet den kommunale kontoplan. Løsningen testes lige nu af to kommuner.
Ifølge salgsdirektør Ole Dalsgaard, SAS Institute, er det den første it-løsning til kommunerne, der er rettet mod fritvalgs-prisberegning.
- Det er nemt at beregne de direkte omkostninger, det svære er at beregne den rigtige andel af fællesomkostningerne, og det er her ABC-princippet kommer ind, siger Ole Dalsgaard. Ud over beregning af priser på ældreområdet kan SAS/ABC også bruges til simulering og what-if-analyser og beregning af konsekvenser af fritvalg på andre områder.
Det er regeringens plan, at fritvalgsordningen skal gælde på mange andre kommunale serviceområder, men det vil ifølge KL-chefkonsulent Tomas Therkildsen formentlig blive nødvendigt at supplere med en form for priskonkurrence.
- Man kan forestille sig, at Christiansborgpolitikerne i løbet af året vil opdage, at fritvalgsordningen er for dyr. Som ordningen er skruet sammen, er der kun konkurrence på kvalitet, ikke på pris, siger Tomas Therkildsen, der råder kommunerne til i mellemtiden at holde særdeles godt øje med deres udgifter på ældreområdet. Tidligere kunne der politisk sættes en økonomisk ramme for ældreområdet, men det er ikke muligt efter 1. januar, hvor området med fritvalgsordningen er blevet tidsstyret.
- Vokser timeforbruget, skal administrationen reagere hurtigt. Spørgsmålet er, om de budgetansvarlige har tilstrækkeligt med styringsredskaber, siger Tomas Therkildsen.
Boks:
KMD understøtter med økonomistyringssystemet KOMPAS og KMD Ressourcestyring de øvrige administrative udfordringer, som fritvalgsordningen giver kommunerne. For eksempel skal en kommunes bestillerfunktion og udførerfunktioner adskilles. Det kan gøres med vandtætte skotter med BUM (Bestiller Udfører Modellen).
Boks:
Fritvalgs-ordningen vil give borgerne ret til at vælge mellem kommunen og andre leverandører på stadigt flere områder. Kommunen fastsætter priserne. Den fri udfordringsret giver private virksomheder lov til at udfordre kommunen ved at byde på forskellige kommunale opgaver. Også her har kommunerne brug for sikker prisberegning og vandtætte skotter mellem bestiller og udførerfunktion samt opfølgning på ressourceforbruget.
Citat:
Vokser timeforbruget skal administrationen reagere hurtigt. Spørgsmålet er, om de har tilstrækkeligt med styringsredskaber. Tomas Therkildsen, KL-chefkonsulent.
