Ideen om 100% ren clouddrift har vist sig at være bedre i teorien end i virkeligheden og er da også kun blevet fuldt realiseret i ganske få større virksomheder.
Men den hybride infrastruktur har også sine udfordringer. Det er f.eks. svært at bevare overblikket og administrere infrastrukturen sikkert på tværs af forskellige services og platforme, hver med deres egne API’er og brugergrænseflader.
Udfordringen bliver kun større, hvis man skal orkestrere IT-services på tværs af et stort antal lokationer såsom afdelinger eller butikker, hvor det er hensigtsmæssigt at opbevare og behandle data lokalt.
Azure Arc slår bro mellem on-premise og cloud
”Det er den primære årsag til, at vi i tæt samspil med Microsoft og Dell Technologies har lagt så mange kræfter i at udvikle en platform, hvor du kan orkestrere samtlige on-premise eller cloudbaserede workloads via Microsoft Azure,” siger Per Lütkemeyer, Principal Architect, Kyndryl.
”Du ser og kontrollerer helt enkelt samtlige ressourcer i én grænseflade uden hensyn til, om elementerne hver for sig ligger on premise eller hos en cloud provider som f.eks. Amazon eller Microsoft,” forklarer han.
Læs mere om distribueret cloud i denne e-bog.
Et af de centrale elementer i løsningsmodellen er hardware baseret på Dell Technologies AX-servere, som er bygget til Stack HCI. Det andet ben i løsningen er Azure Arc, der bygger bro mellem skyen og fysiske eller virtuelle entiteter. Herefter optræder de som elementer i Azure og kontrolleres via den cloudbaserede grænseflade.
”Hermed får du samtlige fordele ved en cloudbaseret drift såsom adgang til Azurebaseret administration og sikkerhed samt f.eks. ML- eller AI-funktioner. Men kan samtidig orkestrere og administrere den samlede infrastruktur ét sted efter Single Pane of Glass-princippet,” siger Per Lütkemeyer.
”Du kan også med ganske få klik sætte nye virtuelle entiteter op eller rykke workloads mellem lokationer. Har din virksomhed f.eks. udviklet og testet en service af i Azure, kan du bagefter trække den hjem til dit eget datacenter eller hvor den nu ellers skal køre fremadrettet. Hermed kan du både høste økonomiske driftsfordele og optimeret performance samt opnå fuld transparens og alle de fordele, der er forbundet ved tilknytningen til Azure,” bemærker han.
Tæt partnerskab om standardløsninger
I udviklingen af løsningen har Kyndryl også draget fordel af at være en af de – på globalt plan – ganske få Dell Technologies -partnere med Titanium Black-status. Det har bl.a. givet mulighed for at bygge en standardløsning baseret på adgang til referenceudstyr hos Dell Technologies' udviklingslaboratorium i Austin, Texas.
Det er en samarbejdsmodel, som den autoriserede Dell-distributør SEC DATACOM også nikker anerkendende til.
Blandt andet fordi kombinationen mellem Kyndryls distribuerede cloud og Dell Technologies' integrerede system til Microsoft Azure Stack HCI giver virksomhedens kunder adgang til effektivt, sikkert og gnidningsløst at administrere, tilpasse og opdatere på tværs af skyen og den samlede hardwarestack.
”Med Dell Technologies' integrerede system til Microsoft Azure Stack HCI får virksomheder mulighed for at tilpasse eller endda gentænke deres IT-infrastruktur og hele den måde, de administrer den på. De får ganske enkelt alle fordelene ved skyen, men kan placere sine workloads, hvor det giver bedst mening i forhold til compliance, økonomi og performance. Det er en løsning, som vi allerede nu oplever en stor interesse for,” siger Rasmus Havsland, Technical Architect hos Dell Technologies-distributøren SEC DATACOM.
”I den sammenhæng er Kyndryl en stærk samarbejdspartner grundet deres mere end 30 år lange erfaring med drift på globalt plan. Samtidig er de superstærke på kombinationen af cloud, hybrid og infrastruktur, og deres tætte samarbejde med Dell Technologies giver adgang til gennemtestede standardløsninger – som ydermere spiller rigtig godt sammen med f.eks. Kubernetes og VMware,” tilføjer han.
Du kan læse mere om samarbejdet mellem Microsoft, Dell Technologies og Kyndryl her.