Annonceindlæg fra Kyndryl

Den succesfulde rejse mod skyen kræver klatrereb, isøkse og bjergguide

Det er krævende at modernisere IT-porteføljen – og mindst lige så afgørende at beslutte, hvad der skal rykkes i skyen som hvad der ikke skal.

I nogle fremstillinger lyder ”rejsen mod skyen” nærmest som en bekvem togtur, hvor man bevæger sig gnidningsløst fra A til B i et idyllisk landskab.

Men i realiteten er det en noget mere kompleks proces. Så skal man blive i toganalogien, er der gerne signalfejl, skinnebrud og motorstop undervejs. Ofte skal man også selv lægge spor og bygge endestationen.

”Jeg plejer mere at sammenligne cloudrejsen med en bestigning af Mount Everest. Det er krævende, og du har brug for stedkendte sherpaer og guides, som kan lede dig sikkert gennem tåge, over kløfter og gennem isfald. Du har simpelthen brug for hjælp fra nogle, der har taget turen mange gange før, men som også kan improvisere undervejs,” siger Ranjith Lewis, dansk CTO hos Kyndryl.

Læs mere om Kyndryl

 

Erfaring gør det lettere at undgå katastrofer på den digitale rejse

Kyndryl assisterer bl.a. virksomheder med migrering til – og drift af – hybrid cloud eller multi cloud infrastruktur. Her er opgaven sjældent at rykke alt i skyen for enhver pris. Men i mindst lige så høj grad at vurdere, hvordan de enkelte elementer af en given infrastruktur optimeres og driftes mest effektivt. Det indebærer dels at analysere sig frem til, hvordan man optimalt rykker elementer online – dels at afgøre, hvad man ikke bør flytte op i skyen.

”En gennemsnitlig koncern har højst rykket 20 procent af deres systemer online, mens 80 procent stadig kører on premise eller hos hostingpartnere. Noget kan tilpasses og migreres til public cloud, mens det vil være risikabelt og urimeligt kostbart at migrere andet. Det er nogle af de faldgruber, vi hjælper kunderne med at styre udenom,” siger Ranjith Lewis.

 

Mainframes: Should I Stay Or Should I Go?

I mange år har finanssektoren kiggede på mainframeplatformen og har flere gange forsøgt at flytte til cloud. Men mange af de vigtigste applikationer kører stadig bedst på mainframe – og måske er den bedste løsning at lade dem blive. For i de senere år er mainframeplatformen og dens administrative grænseflade moderniseret i betydelig grad. Derfor kan det i visse tilfælde langt bedre svare sig at optimere en workload og den blive liggende på mainframe end at bruge en formue på at ombearbejde den, så den kan rykkes op i skyen.

”Men det er blot ét eksempel på de vurderinger, det er afgørende at foretage. Og her har vi en del erfaring at trække på. Både internt hos Kyndryl og hos vore egne specialistpartnere,” bemærker Ranjith Lewis.

Connect med Ranjith Lewis på LinkedIn

 

Mød en startup med 90.000 medarbejdere

Formelt etableres Kyndryl først for alvor ved indgangen til det nye år, men virksomheden adskiller sig fra ordinære startups på flere punkter. Man lægger eksempelvis ud med at have over 90.000 medarbejdere og en kundebase bestående af mere end 4.600 virksomheder verden over, heriblandt en del indenfor den finansielle sektor. Men det er på den anden side også de færreste virksomheder, der som Kyndryl udskilles fra en af verdens største IT-koncerner, nemlig IBM.

”Det er klart, at vores udgangspunkt og slægtsskab med IBM giver os nogle helt særlige styrker og forudsætninger. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er ortodokse i vores anbefalinger eller – for den sags skyld – gift med bestemte platforme eller teknologier. Vores mål er udelukkende at hjælpe hver enkelt kunde bedst muligt på deres digitale rejse,” understreger Ranjith Lewis.

Målet er blandt andet at bidrage med dyb teknisk viden og færdigheder indenfor driftsstabilitet, kontinuerlig forbedring og innovation samt rådgivende, proaktiv support.

Læs mere om Kyndryl Cloud Services

 

Udfordring: Ekstreme krav, stor risiko – og begrænsede ressourcer

”Vores kunder og de fleste andre større virksomheder står i en ganske krævende situation. Ikke kun skal de håndtere langt større datamængder samt et mere kritisk IT-trusselsbillede end nogensinde før. De skal også – på ganske kort tid og med begrænsede ressourcer – foretage en række meget gennemgribende forandringer af deres IT-portefølje og af de ydelser, man stiller til rådighed for medarbejdere og kunder,” siger Ranjith Lewis.

”Dette arbejde består af en række komplekse, sideløbende og ofte koblede processer og stiller så store krav til erfaring og tekniske kompetencer, at det er urealistisk for selv internationale koncerner at kunne følge trop. Her kan vi stille den samlede pakke til rådighed som partner, både i analyse- og designfasen, ved migrering og i administration og drift. Uanset hvordan infrastrukturen er skruet sammen – og på tværs af platforme og geografi,” tilføjer han.