Annonceindlæg fra Verifone

Kontaktløse betalingers korte og intense Danmarkshistorie

Den kontaktløse betaling har en kort, intens og meget succesfuld Danmarkshistorie. Nu betaler danskerne gerne uden at bruge chip og pin.

I 2014 var Berlingske Business vidne til Danmarkspremieren på kontaktløs betaling hos Joe and The Juice. Siden er udbredelsen af betalingskort med det lille wifi-lignende NFC-ikon steget, beløbsgrænsen er vokset til 350 kr. på Dankortet, og over halvdelen af samtlige Dankort-transaktioner er nu kontaktløse. Verifone var med fra starten, og direktøren konstaterer, at de oprindelige bekymringer er forsvundet til fordel for hurtigheden.  

”Nu kan du betale trådløst på to sekunder”, skrev Berlingske Business om Danmarkspremieren på teknologien, som fandt sted hos Joe and The Juice i midten af København i eftersommeren 2014.Siden kunne Lidl som den første kæde annoncere muligheden for at betale kontaktløst i samtlige supermarkeder, og DR var til stede og fortalte historien i radioaviser og på TV.  De første kontaktløse betalinger foregik på betalingsterminaler fra Verifone, og beløbsgrænsen for den kontaktløse funktion var 200 kr.

-Dengang var nyheden ledsaget af en del skepsis og bekymring. Mange troede ikke på, at danskerne ville vælge den kontaktløse betalingsform, og en del frygtede også for snyd og problemer, når man ikke skulle bruge pinkoden. I dag er vi et helt andet sted. I praksis har næsten alle forbrugere nu set det hurtige og elegante i kontaktløs betaling, og svindel er ikke noget nævneværdigt problem, siger adm. direktør Chris Lund-Hansen fra Verifone.

Kontaktløs i eksplosiv vækst

I forhold til de samlede antal af dankortbetalinger i fysisk handel udgør de kontaktløse betalinger nu over halvdelen. Ved starten af 2016 var tallet 1,5 pct., hvilket berettiger til at tale om eksplosiv vækst på to år. I december 2017 havde 70 pct. af danskernes Dankort den kontaktløse funktion, og 60 pct. af betalingerne i fysisk handel var under 200 kr. Ca. 85% af transaktionerne var under 350 kr., som er den nye beløbsgrænse for kontaktløs betaling på Dankortet. Derfor må man forvente, at de kontaktløse transaktioner stadig har potentiale for at vokse, når flere danskere får det kontaktløse kort, og når flere transaktioner kan komme i betragtning. Kontaktløst misbrug er meget lavt og udgør blot 0,00012% af den samlede omsætning på Dankort, hvilket er lavt i forhold til andelen af kontaktløse betalinger.

Hurtigt øko-system

-Vi ser os selv som en del af øko-systemet sammen med mange andre aktører, men vi har et entydigt fokus på at levere betalingsløsninger til butikker og kæder, og det betyder, at vi arbejder helt målrettet på at gøre dem så nyttige som muligt for vores kunder, forklarer Chris Lund-Hansen om Verifones interesse i at komme først med kontaktløs betaling.

Øko-systemet omkring fysiske betalinger i Danmark omfatter foruden butikker og forbrugere også kortindløsere, banker, Nets og terminalleverandører. Dankortet var flere årtier om at trænge igennem i forhold til kontanter, og på den baggrund er to år meget hurtigt.

-Når man tænker på hvor mange aktører, som skal udvikle sig samtidig, så er den kontaktløse udvikling i Danmark ekstra bemærkelsesværdig, siger Chris Lund-Hansen.

Forløber for mobilbetaling

I modsætning til Verifone valgte flere andre leverandører at fortsætte salget af terminaler uden NFC-standarden til at tage mod kontaktløse betalingskort, og i takt med at disse terminaler bliver udskiftet, vil kontaktløs betaling igen få et løft.

-De kontaktløse kort har vi hele tiden set som en forløber for mobilbetaling. Terminaler med NFC og Bluetooth har jo en trådløs kommunikation, som kan gå til både betalingskort og telefoner, og derfor er det nærliggende at forestille sig, at det høje antal af kontaktløse kortbetalinger vil have en afsmittede effekt, siger Chris Lund-Hansen.

Bluetooth og NFC

Apple Pay er nu blevet en ny væsentlig aktør på betalingsområdet i Danmark. Men Apple har låst NFC-funktionaliteten i iPhone Apples egen betalings-app Apple Pay, som ikke var introduceret i Danmark tilbage i 2014. Derfor ville en betalings-infrastruktur til mobilbetaling med f.eks. MobilePay baseret på NFC i praksis udelukke alle ejere af iPhones. Løsningen på det problem blev starten på et teknologisk eventyr for Verifone, som udviklede en Bluetooth-chip til Verifones terminaler. Nu kan man bruge en Verifone-terminal til NFC-kommunikation med kontaktløse betalingskort, NFC-kommunikation med Apple Pay og Bluetooth-kommunikation med MobilePay.  En Verifone-terminal kan naturligvis også bruges helt traditionelt med chippen på kortet og pin-kode.

Mere mangfoldighed

-Hvis jeg skal sætte det lange lys på, så tror jeg, at kontaktløsheden i betalingskort virker mentalt forberedende for betaling med mobiltelefoner, armbånd eller andre devices. De unge generationer vil forlange at kunne betale med mobiltelefonen, men jeg tror ikke, at hverken kontaktløse kort eller Dankortet bliver udkonkurreret på den korte eller mellemlange bane. Vi vil med andre ord få et endnu mere mangfoldigt betalingsområde i de kommende år, og for butikkerne betyder det, at man med fordel kan vælge åben teknologi, så man er forberedt på det meste, siger Verifones direktør.

I dag er det sådan, at Verifones terminaler som de eneste på markedet tager imod både Dankort app, MobilePay, Apple Pay, almindeligt Dankort, kontaktløst Dankort og rækken af internationale betalingskort. Samtlige nye terminaler fra Verifone leveres med indbygget Bluetooth. Andre terminaler har ikke denne teknologiske åbenhed, fordi de ikke benytter Bluetooth. Hvis man har en iPhone kan man bruge NFC til at betale med Apple Pay, og man kan bruge Bluetooth til at betale med MobilePay, men vel at mærke kun hvis man står over for en betalingsterminal fra Verifone.

Tilmeld dig Verifones nyhedsbrev

Udvikling af sikre og innovative betalingsløsninger

Verifone Denmark A/S er Danmarks største leverandør af betalingsløsninger til landets butikker og kæder. Vi har mere end 25 års erfaring i at levere sikre og hurtige betalingsløsninger. I Danmark servicerer vi vores kunder fra to lokationer – Odense og Herlev. Vores løsninger omfatter fritstående be

Læs mere om Verifone
Kontaktinfo:

Verifone Denmark A/S

Knapholm 7

2730 Herlev

https://www.verifone.dk

Se alle annonceindlæg