Betalings-Danmark blev efter flere årtiers stilstand og harmoni for cirka tre år siden kastet ud i en krig mellem apps og teknologier, og krigen er langt fra slut. Ind til da betød en koordineret indsats fra bankerne og et unikt dankort, at der var nærmest komplet ro. Siden er Nets blevet ukendelig med nye ejere, Swipp er kommet og gået, MobilePay er konsolideret, Dankort app er lanceret, Apple Pay er gået i land og Samsung Pay, Ali Pay, Garmin Pay, Fitbit og en kakafoni af nye muligheder banker på døren.
”Vi har set en eksplosiv udvikling i valgmuligheder, som er drevet af teknologien,” siger udviklingsdirektør Steen Fleig Mortensen fra Verifone, som har leveret over halvdelen af Danmarks betalingsterminaler. ”Udviklingen vil helt sikkert fortsætte. Betalingsområdet bliver eksempelvis påvirket af identifikation gennem iris eller fingeraftryk og gennem den fremvoksende styring af it gennem stemmen. Amazons entre i Skandinavien kan også blive en vigtig faktor. I et så flygtigt landskab er det komplet umuligt at forudse fremtiden, og derfor er det sikreste at holde alle døre åbne gennem konsekvent brug af åbne systemer.”
Låsning på flere planer
It-ansvarlige i kæder og butikker træffer eksempelvis beslutninger om point-of-sale-system og betalingsterminaler i kasselinjen og om back-office-løsningerne til logistik og økonomistyring. På selve betalingens området skal der også vælges indløsere på diverse betalingskort og apps. I alle kategorier findes der flere valgmuligheder, men samtidig er de traditionelle kategorier udfordret, fordi nye aktører bryder fortidens mønstre.
Læs også om, hvorfor Rema 1000 skiftede til Verifone.
”Hvis en ny og lækker betalings-app lover en butikskæde guld og grønne skove i form af nye målgrupper og glade unge forbrugere, så kan kæden måske finde det relevant at investere i en helt proprietær terminal til netop denne app og stille den op ved siden af den eksisterende betalingsterminal. Altså kan et valg på hylden med apps tvinge et bestemt valg igennem på hylden med hardware i kasselinjen. Det kan hurtigt vise sig at være et dyrt valg,” siger udviklingsdirektøren fra Verifone.
”I min optik er det en låsning på flere planer, for det gør betalingsoplevelsen mere forvirrende for kunder og medarbejdere, og det er utænkeligt, at man i fremtiden kan blive ved med at håndtere ændringer på den måde. En moderne betalingsterminal i Danmark i dag skal på én og samme maskine både kunne klare Dankort, andre betalingskort, kontaktløse kort, Mobile Pay, Dankort app, Apple Pay, loyalitetskort og den skal være parat til at integrere med kommende betalingsløsninger. For nogle år tilbage var alle terminaler stort set ens, men nu er de faktisk forskellige i deres tilgang til åbenhed over for de nye apps,” siger Steen Fleig Mortensen.
Farlig bundling
It-ansvarlige i navnlig de større kæder tænker naturligvis også på at integrere betalingens data i loyalitetsprogrammer, kundeklubber, fordelsordninger og på at bruge disse data som led i udvikling af Big Data projekter. Også på disse områder får butikkerne brug for åbne standarder. Samlet set er betalingens økosystem sammensat af kortbruger (fx en forbruger), kortselskab (fx Mastercard og Visa), kortudsteder (fx en bank), kortindløser (fx Teller, Swedbank) og betalingsmodtager (fx en forretning). Og i forretninger og butikskæder indgår desuden POS-leverandører som EG og Bording og terminalleverandører som Ingenico og Verifone. Dertil kommer kommunikationsstandarder som NFC og Bluetooth, betalings-apps som MobilePay og Dankort app, bank-specifikke betalings-apps som Bokis-bankernes og telefon-specifikke betalings-apps som Apple Pay og Samsung Pay. Samlet set et meget komplekst billede.
”I det vilde vesten kom en medicinsælger måske trillende ind i byen og lovede mirakler med en ny mikstur. På betalingsområdet ser vi noget tilsvarende, når leverandører bundler betalingsterminal, POS og indløsning for at gøre det nemmere for kunderne. Det kan give en kortsigtet gevinst i form af nemmere implementering, men hvis prisen er, at man afregner med en procentdel af omsætningen og ikke med en fast pris, får butikken lov at betale meget, meget dyrt for at mindske kompleksiteten. Disse bundlinger er igen en låsning, som kan have kortsigtede fordele, men som kan koste dyrt på den lange bane,” siger Steen Fleig Mortensen. Han peger i stedet på de direkte konto-til-konto-løsninger, hvis man vil reducere kompleksiteten og spare penge på diverse mellemstationer i betalingskredsløbet.
Teknologivalgets rævesaks
Den centrale differentiering her-og-nu for betalingsterminalers konnektivitet er, om de både har NFC og Bluetooth. Begge standarder kan bruges til trådløs kommunikation til betalings-apps, men da Apple har låst iPhones NFC til sin egen Apple Pay, så kan en iPhone-bruger kun bruge eksempelvis MobilePay, hvis betalingsterminalen kan kommunikere med Bluetooth.
”Apple kører et hårdt pres via telefonen for at fremme sin egen betalings-app. Det benspænd har vi afbødet med Bluetooth, men det viser i en nøddeskal, hvor vigtigt det er at have åbne systemer, så terminalen er åben for alle betalingstyper, og så den kan indgå i en omnichannel-strategi hos kunderne. Hvis vi løfter blikket og kigger på teknologihistorien, er der mange gode grund til at gå efter de åbne systemer, og open source viser generelt de åbne miljøers hurtighed og kreativitet på basen af mange ressourcer. Den kraft vil også slå igennem på betalingsområdet. Jeg kan kun anbefale, at kunderne holder et meget vågent øje med, om leverandørerne af POS, terminaler og apps kører den åbne stil. Hvis ikke kan ens valg i nutiden vise sig at være en rævesaks i fremtiden,” slutter Steen Fleig Mortensen.