Jesper Stein Sandal

Tidligere Journalist, klummeskribent eller blogger

Linkedin

Se Jesper's LinkedIn profil

2.422 artikler på Computerworld

Jesper Stein Sandal

Nordiske lande advarer mod Explorer

I Sverige og Norge advarer myndighederne nu mod at bruge Microsofts webbrowser Internet Explorer. De seneste sikkerhedshuller udgør nemlig en risiko for internetbrugerne, som derfor bør skifte til et af alternativerne. Også danske DK-Cert råder brugerne til at vælge en anden browser.

26. november 2004 kl. 15.59 | læs »

Netsvindlere slår til i Skandinavien

Svindlere har nu slået til for første gang i et phishing-angreb, hvor maddingen er skrevet på et skandinavisk sprog. Den falske mail udgav sig for at være fra den svenske afdeling af kreditkortfirmaet Eurocard. Samtidig er mængden af den type angreb vokset og bliver sværere at stoppe, fordi de falske sider ofte ligger på private pc'er.

25. november 2004 kl. 15.38 | læs »

Microsoft bytter piratkopier til gratis licenser

Microsoft i England forsøger at komme piratkopieringen i forhandlerleddet til livs ved at tilbyde brugerne gratis at bytte piratkopier af Windows XP med den ægte vare. Til gengæld skal kunden udlevere beviserne mod den suspekte forhandler, som de har købt piratkopien af.

25. november 2004 kl. 11.59 | læs »

Kritisk sikkerhedshul i Java til browsere

Javas sandkasse er utæt, og det gør det muligt for de små webprogrammer, Java-appletter, at slippe ud og øve hærværk på resten af systemet. Sårbarheden findes i Suns Java-plugin, som anvendes af webbrowsere og andre programmer på tværs af mange platforme.

24. november 2004 kl. 11.02 | læs »

En bommert bliver til 61.000 mails

Sikkerhedsfirmaet Comendo har stoppet over 61.000 kopier af den mail, som Danmarks Eksportråd ved en fejl fik udsendt med alle modtagere synlige. Sammen med en fejl i Microsofts postserver har det udløst en syndflod af videresendte mails hos danske virksomheder.

23. november 2004 kl. 16.43 | læs »

Orm spredes af banner-reklamer

Hackere har i weekenden haft held til at angribe et tysk firma, som leverer banner-reklamer til en række europæiske nyhedstjenester. Det har ført til, at en ud af 30 banner-reklamer er blevet erstattet af en orm, som udnytter en sårbarhed i Internet Explorer til at inficere brugerens pc og åbne en bagdør.

23. november 2004 kl. 14.10 | læs »

Exchange-fejl gør dansk spam-fadæse værre

En fejl i Microsoft Small Business Server er medvirkende til at gøre spam-fadæsen fra Danmarks Eksportråd endnu værre. Hos DK-Cert kender man til fejlen, men kæmper fortsat med at finde frem til alle de servere, som stadig står og videresender mailen.

23. november 2004 kl. 10.05 | læs »

Kæmpebøder til Telia for norsk 3G-smøl

Telias norske datterselskab Netcom skal betale 415.000 kroner om ugen i bøde, fordi selskabet ikke har levet op til kravene om at udbygge sit 3G-netværk. Selskabet havde fået 15 måneders udsættelse, og nu er myndighedernes tålmodighed opbrugt.

22. november 2004 kl. 11.55 | læs »

Tosproget Sober-orm spreder sig i Danmark

En ny tysk- og engelsktalende variant af e-mailormen Sober har siden fredag morgen spredt sig i Danmark. Tidspunktet falder sammen med Symantecs opdatering af sin antivirussoftware, og det er måske ikke en tilfældighed, mener direktør Brian Petersen fra danske Virus112.

19. november 2004 kl. 14.32 | læs »

Avis: CSC favorit til drift af forsvars-it

Ifølge fagbladet Ingeniøren er CSC et hestehovede foran IBM i kapløbet om at vinde en kontrakt på driften af det danske forsvars it-systemer til en værdi af en halv milliard kroner. IBM har udviklet Forsvarets nye it-system Demars, mens den tredje budgiver, Siemens Business Service, er løbets dark horse.

19. november 2004 kl. 11.09 | læs »