Sideopsætning er gemt i sektioner. Der er altid min. en sektion i et dokument. Sidste afsnitstegn i dokumentet virker samtidig som sektionsskift for den sidste sektion, dvs. at et dokument med kun en sektion har sin sideopsætning gemt i sidste afsnitstegn. Hvis der er flere sektioner, gemmes informationen om sideopsætningen for øvrige sektioner i sektionsskift.
En sektion kan have op til 3 forskellige sidehoveder/sidefødder: Første side, lige sider, ulige sider.
En sektion kan kun have et sæt indstillinger for margener, sidestørrelse m.m. (de indstillinger, der sættes i dialogboksen Sideopsætning).
Du kan lave en skabelon, som kun har en side, og som automatisk skifter sidehoved og/eller sidefod, når der tilføjes flere sider, hvis første sektion (som altid findes) er sat til forskellig første side (og evt. forskellig ulige/lige sider) under forudsætning af, at du under opbygningen af skabelonen har opsat sidehoved/sidefod for den/de andre sidehoveder/sidefødder. Det kan gøres ved at tilføje ekstra sider og lave de ønskede sidehoveder/sidefødder, mens skabelonen oprettes. De ekstra sider kan slettes fra skabelonen. Når der tilføjes en side 2 i et dokument baseret på skabelonen, vil dokumentet automatisk tage den opsætning af sidehoved/sidefod i brug, som er sat for den pågældende side.
Du kan derimod ikke lave en skabelon, som kun har en sektion med en side, og som skifter margener, når der tilføjes ekstra sider (i hvert tilfælde kun, hvis der er lavet noget makroprogrammering, som styrer det). Sektion 2 skal findes i skabelonen og være opsat med den ønskede sideopsætning. Det betyder, at din skabelon skal have en sektion 2, for at du kan opnå det, du vil.
Se artiklen "Working with sections" for uddybning af, hvordan sektioner virker:
http://word.mvps.org/FAQs/Formatting/WorkWithSections.htm