Avatar billede gini Juniormester
06. oktober 2014 - 15:39 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Installering af Windows 7 styresystem i ny computer uden styresystem

Siden 2009 har jeg haft en Medion Akoya PC med centralenhed og Windows 7, som jeg har været tilfreds med. Nu er den desværre gået i sort, og jeg har ikke kunne lokalisere fejlen. Heldigvis har jeg kunne konstatere, at harddisken, som er opdelt i 2 partitioner, virker uskadt, ligesom min skærm virker fint.

Nu har jeg tænkt at anskaffe en ny computer med centralenhed og fundet en, som ikke har styresystem isat. Jeg bor i Frankrig og har igennem de sidste 20 år haft computere med et styresystem på fransk, men nu har jeg tænkt mig at købe et Windows 7 program på dansk i Danmark og så installere dette. Jeg har valgt Windows 7, fordi Windows 8 vist er noget værre skidt, ifølge mine venner, som har masser af problemer med det.

Jeg er vant til at rode med computere og lavede selv en af mine første ved hjælp af løsdele, som jeg satte i et kabinet. Siden denne, som fungerede fint, har jeg haft 5 Medion computere, som også har tjent mig godt. Jeg har heldigvis stadigvæk en med styresystem XP, som jeg bruger nu, men den er utrolig langsom.

Spørgsmålet er nu, hvordan jeg får min gamle S-ATA harddisk på 650 Gb med fransk Window 7 til at fungere i den nye PC'er og får de mange programmer, som ligger på den til at virke??? Jeg har købt en konverter, hvor jeg kan koble den til med USB stik, men jeg kunne tænke mig at sætte den i den nye computer som C disk og flytte den eksisterende harddisk på 1 Tb som disk nr. 2. Kan det gøres uden problemer og hvordan? Og hvordan indsætter jeg derefter det danske styreprogram med Windows 7 uden at de programmer jeg så har fået installeret fra den gamle harddisk ikke går tabt. Findes der en guide på enten dansk, engelsk eller fransk, jeg kan bruge? eller er der en nørd, der kan hjælpe???

Den nye computer har følgende data:

Processor AMD A6-6400 K på 3,9 Ghz. Boost 4,1 Ghz. 1Mb cache. Socket FM2. TDP 65 W. 32 nm. AMD Radeon HD 8470D.

Bundkort MSI A55M-E33. m-ATX. FM2+. DDR3. 1 x PCle 3,0 x 16. 1 PCle 2.0 x 1.
1 x PCI. 1 x Gigabit LAN. 1 x HDMI. 1 x VGA. 4 x USB 2.0.

Harddisk  Western Digital 1 Tb 7200 trs/min

Grafikkort Ati Radeon R7 265. DP DUAL-x. 2G GDDR5. 256 bit. 900 Mhz/Boost: 925 Mhz. DVI-I/DVI-D/HDMI/VGA
Avatar billede claes57 Ekspert
06. oktober 2014 - 15:52 #1
du kan ikke flytte programmer - de skal installeres.
Den eneste måde er at flytte windows-fr til den nye disk (image), eller sætte den gamle disk i maskinen, og så lave en dual-boot, så du ved start vælger, hvilken af de to windows du vil køre på.
Avatar billede gini Juniormester
06. oktober 2014 - 16:13 #2
De fleste programmer er jo programmer, som jeg har downloadet og ikke har på DVD, det er derfor, jeg helst vil kunne sætte den gamle disk i, og jeg kan godt se, at det er svært at få programmerne til at virke med den danske Windows, da de jo er kørt ind i den franske Windows. Er det muligt at lave en dual-boot - det vil sige, at det danske ligger på en disk og det franske på en anden, og at jeg så kun kan bruge programmerne på den gamle disk, hvis jeg kører på den franske??
Du skriver, at jeg kan flytte windows-fr til den nye disk (image)..., hvordan gør jeg dette? Kan jeg bruge det konverteringsstik, jeg købte for nylig, og sætte det på en USB og overføre hele disken? Det er jo lidt svært, når der ikke er et styreprogram på den nye disk eller hvad?
Jeg har endnu ikke fået den nye computer, men vil selvfølgelig prøve dette.
Avatar billede PrOz Nybegynder
06. oktober 2014 - 16:13 #3
Som udgangs punkt, kan du IKKE flytte et windows fra en computer til en anden, det skal installeres. Først og fremmest, lave en "backup" af alt der skal gemmes, inden du begynder at lege med at installerer nyt windows, lav evt. en USB Boot installations af dit windows det er hurtigst :)
Avatar billede gini Juniormester
06. oktober 2014 - 16:39 #4
På min gamle harddisk, som jeg mener er helt intakt, ligger jo både Windows 7 og alle mine programmer og filer, så hvad er der i vejen for, at jeg installerer disken som C-disk og derefter kan få både Windows 7 og programmer til at virke?? Derefter lægges den danske Windows 7 ind på D-disken. Vil det ikke kunne lade sig gøre?
Avatar billede PrOz Nybegynder
06. oktober 2014 - 16:45 #5
Din computers hardware, når du installer Windows, installer windows alle standard driverne til dit hardware, dit windows ville få MASSIVE problemer med computerens hardware, hvis du bare flytter windows over, det skal installeres desværre :)
Avatar billede claes57 Ekspert
06. oktober 2014 - 16:53 #6
#4 det ville være det, jeg ville foretrække. Med den nye maskine kommer der typisk en cd med drivere til motherboard - hav den sat i når du starter fra den gamle disk første gang, så windows kan finde drivere.
Når den starter op og drivere jf enhedshåndtering er på plads, så kan du fjerne gamle drivere hvis du vil (fx ccleaner).
Herefter kan dansk win7 køres ind på den nye disk - pas endelig på, at du får valgt den rigtige, og ikke en partition på den gamle. Win7 vil automatisk lave dual-boot mulighed, så du ved start kan vælge hvilken disk/system du vil køre på.
Husk, at viruskontrol skal køre på begge win-systemer - det er ikke nok med viruskontrol på den danske win7.
06. oktober 2014 - 17:08 #7
... når et program bliver INSTALLERET, så skrives/lægges der diverse elementer i henholdsvis RegBasen og \System32\ (og en del andre steder) ...
Så hvis du have forestillet dig at 'bare' bruge det (tidligere) INSTALLERET PROGRAM fra den tidligere HD direkte på det NYE Styresystem ... så vil det program sansynligvis IKKE virke ...

Det skal 'rigtig' installeres :-(  fra original INSTALLATIONS mediet/kilden ... (Som du selvfølgelig har gemt ;-) et smart sted ? )
Avatar billede gini Juniormester
06. oktober 2014 - 18:10 #8
Mit franske Windows har jeg en installations DVD til, men er der noget om, at det kun følger den computer, det er installeret i fra start? for så bliver forvirringen helt utrolig.....
Avatar billede PrOz Nybegynder
06. oktober 2014 - 19:50 #9
8# Nej, din installations disk, er ikke "Låst" til harddisken eller computeren, du kan installer windows på en hvilken som helst Pc'er, så længe du har den originale disk & koden der medfølger :)

Du kan dog være uheldig du skal lave yderligere en "Windows installations Disk" via dit nuværende Windows, da enkelte producenter er begyndt at ligge nøgle data på en installations harddisk.

Så du både skal bruge Windows installations Disk/DVD & installations data fra windows data partition <-- hvilket er dit recovery data, til hvis tingende skulle gå i ged :)
Avatar billede gini Juniormester
07. oktober 2014 - 17:29 #10
Jeg har nu været i forbindelse med firmaet, hvor jeg fandt de computere jeg var interesseret i. Det viser sig desværre, at der ikke er implementeret WiFi i nogen af dem, og det kan jeg ikke undvære - kan man uden de store armbevægelser installere WiFi selv ?? ellers må jeg nok købe en computer, hvor der i forvejen er styresystem installeret, og hvor der er WiFi.
Avatar billede gini Juniormester
21. oktober 2014 - 17:55 #11
Jeg har nu købt en ny computer, og har til min store overraskelse set, at jeg kunne vælge dansk som sprog. Nu har jeg så fået den op at køre, så egentlig er mit spørgsmål løst og jeg skal give point for det bedste svar selv om det er svært. Jeg vælger claes57 - så hvis du skriver en kommentar hertil - får du points

Jeg lægger derefter et andet spørgsmål ind om noget i tilknytning til den nye computer.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester