Avatar billede Slettet bruger
27. juli 2014 - 09:39 Der er 19 kommentarer og
1 løsning

Kritik af hjemmeside.

Hej, vil i komme med en kritik af min hjemmeside?

http://www.addmepls.dk

I må også meget gerne komme med inspiration.
Avatar billede ekspertt Praktikant
27. juli 2014 - 10:14 #1
Hjemmesiden ser godt ud. Jeg ville personligt kun ændre nogle få ting. Videoen/billedet ser for pixeleret ud(på forsiden). Så der ville jeg havde ændret størrelsen.
Avatar billede Slettet bruger
27. juli 2014 - 10:31 #2
Så et mindre billede for at forbedre kvaliteten?
Avatar billede Slettet bruger
27. juli 2014 - 10:33 #3
Og så måske flere videoklip for, at udfylde pladsen og give siden mere indhold?
Avatar billede Slater Ekspert
27. juli 2014 - 11:54 #4
Den er sådan set ganske pæn - men en overskrift/logo i Comic Sans gør meget for at trække helhedsindtrykket ned og give den et amatøragtigt udseende. Find en bedre skrifttype, og husk at skrifttypevalg er en stor del af et designs budskab og signal, uanset at det er underbevidst for de fleste.
- Og så bør logoet være venstrejusteret til kanten af siden, ikke til brødteksten.
Avatar billede 220661 Ekspert
27. juli 2014 - 12:11 #5
Under "gratis programmer" hvor man linker til et Java download, kommer der hos mig en Adobe Flash Player side frem, så det må være noget der lige skel rettes til.
Jeg er i øvrigt enig i #4.
Avatar billede ekspertt Praktikant
27. juli 2014 - 15:05 #6
Ja. Hvis du fixer de her få ting, så ser din hjemmeside ekstra fint ud.
Avatar billede ekspertt Praktikant
27. juli 2014 - 15:06 #7
jeps
Avatar billede Slettet bruger
27. juli 2014 - 19:40 #8
Jeg havde tænkt mig at købe et logo. Nogen forslag til hvad jeg bør bede om? Venstre justeret lyder godt. Jeg havde tænkt mig, at bede om seriøst udseende til logoet. Farvevalg? Almindelig skrifttype?
Avatar billede Slettet bruger
27. juli 2014 - 19:43 #9
Takker iøvrigt for respons. Hvis i skulle være mere kritiske/ gå i detaljer, hvad kunne så være bedre?
Avatar billede Slater Ekspert
27. juli 2014 - 21:05 #10
Lyder godt med logoet. Bare for at gøre det klart, så mener jeg med venstrejusteret ikke helt ude i siden af skærmen, men så det flugter med kanten af indholdet i stedet for brødteksten. Altså sådan:
http://i.imgur.com/kcKrBYB.png

Det kunne naturligvis være fint at få designet et reelt logo, men til tekst vil det faktisk være bedre at bruge tekst end et billede som ny, i forhold til søgemaskineoptimering. Du kan stadig få en pæn font med webfonts. Hvis du da ikke bare vil bruge f.eks. Georgia, som de andre overskrifter er.

Mht. anden kritik:

- Din "Netsøgning" er lidt formålsløs. Jeg går ud fra den skal give en nem genvej til det, men for det første har alle de store browsere websøgning indbygget i adressebaren nu, som er lynhurtigt - for det andet er det unødigt langsomt at bruge din, når man er tvunget til at vælge en søgemaskine i en drop-down først. I det mindste vælg en fra start, så man bare kan skrive.

- Dine nyheder på forsiden. Listeopstil dem, eller giv dem i det mindste mere padding mellem hver nyhed. Som det er ligner det en stor brødtekst. Understregningen af de links er også for meget - det gør det sværere at læse, og farven gør at man godt ved det er links.

- Indtastingsfeltet under Navigation lader ikke til at gøre noget. Det er også forvirrende. Hvad skal jeg skrive der? Hvad kan den?

- Din footer har et par småting. Mellemrum før komma - væk med det. Der er et bullet point til sidst i en linje. Og hvorfor er der et kolon til allersidst?

- Under Gratis Programmer, overskrifterne er lidt inkonsistente. Nogle af dem er programmets navn, andre en beskrivelse, og den sidste falder helt udenfor. "Kontorpakke" er desuden i ét ord, og du kan ikke slutte sætninger med kolon.

Og så kan jeg ikke helt se målgruppen for siden. Hvis det bare er nogle bekvemme genveje for dig selv, eller en øvelse i at lave en webside, så naturligvis fint - men jeg tvivler altså på, at ret mange mennesker vil bruge den som den er. Den tilbyder ikke noget, der er værd at huske endnu en webadresse for.
Avatar billede Slettet bruger
27. juli 2014 - 21:51 #11
Tak for især det sidste indlæg, som bliver det, der giver point.
Avatar billede Slettet bruger
27. juli 2014 - 21:57 #12
Gider du oprette et svar :D
27. juli 2014 - 22:15 #13
Jeg kikkede på hjemmesiden.  Derved dannede jeg mig en overordnet mening.  Derefter læste jeg alle indlæggene igennem, for at se, om nogen tænkte det samme, og endelig, i slutningen af det sidste indlæg, #10, kom det, det med målgruppen.  Det jeg først og fremmest ser efter, når jeg kikker på hjemmesider, såsom her på eksperten, er hvem hjemmesiden synes at henvende sig til, om hjemmesiden er udformet således, at den fanger netop denne målgruppe når man surfer rundt, og hvad det centrale budskab er til denne målgruppe.  Alt det leder jeg forgæves efter på denne hjemmside.  Hvad er det du vil kommunikere, hvad er den overordnede ide i de links du udvælger, og hvad er din motivation? 

Bortset fra det 'filosofiske' har jeg også en enkelt teknisk kommentar:  når man kommer til en ny side ved at trykke på et link, så bør denne nye side have en tilbage-knap, eller også bør siden åbnes i et nyt vindue, således at man kommer tilbage ved at lukke vinduet.
Avatar billede Slettet bruger
27. juli 2014 - 23:30 #14
Målet er at skabe en overskuelig startside, uden reklamer. Siden med gratis software indeholder programmer, der er brug for hver gang man geninstallerer windows eller får en ny computer, jeg er selv irriteret over at skulle fire steder hen for at installere dem, hvergang det sker, derfor kom den med. En af siderne på øverste menu bliver et link-katalog. En anden en auktionsside, den tredje en butik. Menuen andre gratis ting er der ingen begrundelse for og den bliver sikkert flyttet ind under links. Gratisprogrammerne kommer ned under hotte links.

Så hurtig adgang til aviser, radio og tv. Mail, de mails der er, giver adgang til din mail via to klik, hvis du har yahoo og andre på listen.

Indtægterne skal komme fra en butik, hvor der sælges varer til engrospriser, men til private. En slags dropship, hvor folk kan få sendt hjem til dem selv, eller til en anden, som de har solgt til. Der kommer en auktionsside - en slags bruger til bruger. Jeg vil selv være en af brugerne, som sælger på auktionssiden. Selvfølgelig ikke varer jeg sælger fra butikken.

Jeg sælger i forvejen varer på auktionssiden Qxl.dk, men er træt af deres gebyrer. Jeg importerer selv, hvilket efterhånden er let, men der er jo masser af varer at vælge imellem. Jeg er også træt af reklamer og pop-ups og hjemmesider, hvor man knapt kan finde indholdet netop på grund af de forbandede reklamer. Selv avisernes netsider er begyndt at irritere mig, pånær information. Jeg er ellers glad for aviser og nyheder. Men det kan jo også se på siden...
Avatar billede Slater Ekspert
28. juli 2014 - 07:43 #15
Hvis det irriterer dig at skulle mange steder hen, så vil du sikkert kunne lide http://ninite.com - hvis du ikke kender den :)

Ellers, hvis det var mig du ville have svar fra, så her.
Avatar billede atla Novice
29. juli 2014 - 19:18 #16
Jeg synes måske godt, at du kunne have gået en anden vej i forhold til design. Som viperine skriver, så ville jeg nok starte med finde målgruppen eller den type, du henvender dig til.

Som designet er nu med pastelfarver og grå skrift, så har din side et meget blødt udtryk, som ville passe til en modeblog eller sådan noget efter min mening. Men indholdet henvender sig vel til en helt anden målgruppe(?) og ville derfor nyde godt nogle klare farver og en skrifttype uden serif som f.eks. http://støbemix.com/.

Forummet her er i sig selv også et design, jeg ville stræbe efter, hvis jeg lavede et site om gratis programmer. Det er bare min holdning.
Avatar billede ekspertt Praktikant
31. juli 2014 - 11:43 #17
Enig
Avatar billede dengamlefabrik Nybegynder
03. august 2014 - 14:20 #18
Jeg har umiddelbart lidt svært ved at gennemskue hvad siden har til formål, ud fra første øjekast, og så forstår jeg ikke de der "hvor hen" i midten. Udover det, er siden fint proportioneret og jeg kan godt lide de skarpe kanter.
Avatar billede Nadia4 Nybegynder
18. august 2014 - 10:58 #19
Ligesom dengamlefabrik forstår jeg heller ikke rigtigt formålet med hjemmesiden? Og der sker ikke rigtigt noget når man klikker på de forskellige muligheder på forsiden?
Avatar billede Slettet bruger
19. august 2014 - 20:02 #20
Hej, tak for din kritik. Siden er stadig under udvikling. Men jeg er stadig lydhør overfor kritik og forslag.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester