YouSee TV og bredbånd i samme kabel - sløjfestik?
Hej!Undskyld den, måske, misvisende titel. Håber den giver nogenlunde mening når I læser resten af mit spørgsmål.
Jeg bor i en lejlighed som er fyldt med halve løsninger, fordi ham som byggede den i den grad har sjusket med alt. Derfor virker mit antennestik i stuen ved tv'et ikke, hvorfor jeg har trukket et antennekabel på tværs af lejligheden fra soveværelset og hen til mit tv. Det fungerer fint og er egentlig ikke til yderligere gene - so far so good.
Nu vil jeg så gerne skifte til YouSee bredbånd også, og have min router stående samme sted som tv'et står. Eftersom jeg gerne vil være fri for at trække endnu et kabel på tværs af lejligheden fra bredbånds-udgangen i væggen i soveværelset, har jeg netop talt med en installatør omkring muligheden for at få tilkoblet det stik i stuen, som bygherren oprindeligt glemte.
Det lød som en halv dyr affære, men han foreslog i stedet at jeg slap for at trække et ekstra kabel ved at føre både TV og bredbånd videre fra soveværelset i det ene kabel jeg allerede har trukket. Det var vist noget med at forbinde dem i væggen, og montere et sløjfestik i den anden ende ved tv'et.
Jeg forstod dog langt fra hvordan det præcist skal gøres..
Lyder det som en mulighed? Og er der mon nogen der kan forklare mig hvordan jeg griber det an? :-)
På forhånd mange tak!