USB printer vil kun udskrive en gang pr. pc opstart
Min Lexmark Pro900 der er forbundet til min bærbare via USB kabel er begyndt på kun at ville udskrive et job for hver gang den bærbare tændes. Printeren reagerer når udskrift nummer to går i gang, men stopper så inden den begynder at skrive.
Når jeg så slukker den bærbare begynder starter printeren med at skrive ud et par sekunder inden den bærbare er lukket helt ned. Men den bliver ikke færdig.
Når den bærbare tændes igen udskriver printeren alle de dokumenter der står i køen fra sidste gang, men den vil så ikke udskive yderligere.
En lille præcision af beskrivelsen er, at når den bærbare tændes igen og printeren har udskrevet køen fra tidligere, så kan der printes ét job yderligere, men job nummer to blokeres.
Der ligger ikke gamle filer i spoolmappen som er et helt nyt begreb for mig.
Hvordan stopper man spool servicen?
Jeg igangsatte lige en række print som jeg så kunne se i spoolmappen, og forventede så at det hele ville komme ud når jeg tændte printeren - men der kom kun et job ud, efter genstart af bærbar ... spoolmappen var herefter tom!
Der er ikke fejl på USB kablet, det virker fint til en anden printer - og har i øvrigt testet med flere forskellige kabler.
Tror bestemt også det er på den bærbare fejlen skal findes.
Kommunikationen imellem bærbar og printer blokeres på en eller anden måde - men er ikke permanent blokeret.
Spooleren findes blandt "tjenester" i computerens administrationsinterface.
Den hurtige vej er at trykke windowstast+R, og her skrive "services.msc" fulgt af enter.
Nu kan spooleren findes under navnet "Print Spooler" eller bare "Spooler".
Når printeren går i stå, kan du som test forsøge at stoppe og starte spooleren - det svarer i princippet til at du genstarter PC´en.
Hvis spooleren er standset af sig selv, tyder det på der er et problem med driveren. I så fald skal du forsøge at afinstallere ALT der har med printer at gøre (tag USB-stikket ud - ellers vil driveren være låst). Genstart herefter PC´en, og installer printeren på ny.
Et tip til afinstallation af driver - tryk start-> Enheder og printere (eller find enheder og printere i kontrolpanelet, hvis du kører Win8). Marker en printer (tryk én gang). Nu dukker nogle ny knapper op under menulinjen - vælg "Serveregenskaber" eller "Print Server Properties", og vælg her fanebladet "Drivere/drivers". Herfra kan du markere overflødige drivere og "slet/Remove" dem.
Jeg kan ikke få lov til at slette driveren, selvom spooler er tømt, USB taget ud og PC er genstartet. Hvad gør jeg her?
Jeg har tidligere haft afinstalleret software til printeren, men lagde godt nok mærke til at den stadigvæk stod under printere efter afinstallation. Det har jo så nok skyldtes at jeg ikke fjernede USB kablet ifbm afinstallationen.
Den var værre... - hvis PC´en er genstartet, og man stadig ikke får lov at slette driveren, er der et eller andet der hænger.
Du er nu ude i at skulle slette driverfilerne manuelt, og her skal du holde tungen lige i munden.
Driverfilerne ligger et sted under c:\Windows\system32\spool\drivers\ - lidt afhængig hvilken type driver/operativsystem du har.
Køre du et 64bit operativsystem, ligger driverne under noget med 64 - og tilsvarende med 32bit, der dog også kan kaldes noget med 86 (oprindeligt WIN32X86).
Der ligger også en COLOR mappe - den skal du ikke kigge i, da det er farveprofilerne til printerne.
Start med at kopier alle filerne, i fald du får slettet noget, der gør skade - der ligger nemlig også driverfiler til dine øvrige printere, eks. PDF printer, Microsoft XPS printer o.lign.
Led efter filer der hedder noget med LEX - eller andet der associerer til din printer, og slet dem. Det kan ske du skal have spooleren standset for at kunne slette filerne.
I teorien kan du slette alle filerne i det bibliotek du finder, starte spooleren, installere printeren igen (hvilket genskaber de rigtige Lexmark filer), og så slutte af med at kopiere de resterende filer retur fra din backup. Men det kan give problemer når du starter spooleren igen, og den ikke kan finde driverfilerne til de øvrige printere. Det er dog et forsøg værd, da det er langt det letteste.
Tak Ole, jeg overvejer lige om jeg vil kaste mig ud i det - er nervøs for at stå helt uden printer hvilket vil være meget værre.
Har også en Lexmark Pro 910 koblet på, og den kører som den skal - og det er vel nærmest umuligt at gætte hvad der skal slettes med to Lexmark printere. Og som jeg forstår det vil den så formodentligt ikke fungere hvis jeg sletter det hele og kopierer ind igen.
Den eneste drivermappe med indhold, udover colour mappe, hedder x64 og den har to undermapper 3 og PCC.
Tror jeg kører Vista - det er i hvert fald ikke Win8.
Den anden Lexmark løb tør for blæk, så jeg tog chancen - slettede hele X64 biblioteket der efter beskrivelsen skulle være det rigtige. Efterfølgende installation af nyeste drivere fra Lexmark.com. Desværre uden resultatet. Den opfører sig på præcis samme måde som før - dvs. tillader en udskrift efter pc start og husker køen i forbindelse med boot.
Hvis der er noget jeg kan stoppe/starte i servicemanageren så jeg slipper for at boote hver gang jeg skal printe vil det være en kanon hjælp - indtil problemet er løst.
Jammen du kan altid genstarte spoolertjenesten - det svarer, set fra printerens synspunkt, til at du genstarter PC´en.
Jeg var ikke klar over du havde to lexmark printere - det er givetvis derfor du ikke kunne slette driveren fra "Serveregenskaber", for nogle af filerne er sikkert fælles med den anden printer, der stadig findes i systemet.
Det korrekte ville derfor være også at fjerne den anden fra systemet, og så slette begge printerdrivere "autoriseret" fra "Serveregenskaber" - og så installere begge igen.
Et andet, noget overset trick, er at installere printeren med et andet navn. Hvis den foreslår navnet Lexmark Pro 900, så lav det om til "Lex900" el. lign. Grunden er, at der oprettes en del nøgler i registreringsdatabasen under dette navn - og er der gået ged i nogle nøgler for printeren, vil de blive rigtige når printeren installeres under et nyt navn.
Lige i dette tilfælde tror jeg dog ikke det kan hjælpe noget.. - det plejer mere at være når den slet ikke vil printe.
Jeg har endnu ikke forsøgt ovenstående, men derimod installerede jeg printeren på en stationær jeg havde stående, og det fungerede fint i starten - men nu sker det nøjagtigt samme for den også. Må boote for at få tingene ud.
Både den bærbare og den stationære kører Windows 7. Har også en bærbar der kører Win8 og indtil videre fungerer det som det skal med den. Tak for hjælpen Ole, du får mine points. Jeg skriver her hvis der er nyt
Hej jeg har nøjagtig samme problem med min Lexmark pro 805 prestige. Jeg har også prøvet alle de ting i beskriver, men den udskriver stadig kun en side, og så kommer næste side når jeg genstarter computeren. Ps. jeg har også prøvet Lexmark support, da der er 5 års garanti på printeren, men de taler kun engelsk, og det forstår jeg ikke meget af.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.