Avatar billede hansuwe Juniormester
06. november 2013 - 23:04 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Ældre HP desktop, "død"

God aften,
Jeg kommer med spørgsmål om en "ældre desktop PC", en HP Pavilion der kører med
Windows XP + SP-3. Den har i nogen tid været "sløv i trækket", var ofte længe om at gøre noget færdig eller til at skifte fra f.x. skrivning af Word dokument til visning af billeder eller til at skifte til en åben internet-forbindelse.
Ved at tage "Task manager" / jobliste panelet frem, fik jeg nede i højre hjørne på skærmen (task bar) en lille ikon, der viste CPU aktivitet. Når PCen havde en sløv periode viste ikonen: 100% i brug. Well, så vidste jeg: Vent til den har mindre travlt, så kan man komme videre. MEN: Forleden mens jeg var i gang med noget skrivning, stod PCen pludselig HELT af, sort skærm og stilhed. Uanset hvad jeg prøvede, så kunne jeg ikke få den startet igen. Når der blev sat strøm på, kunne jeg høre, at en blæser gik i gang og på bagsiden af kabinettet kom der lys i en grøn LED. Det tyder på, at strømforsyningen er OK, men som sagt: Tryk på startknappen på frontpanelet gav ingen reaktion. Jeg har så åbnet kabinettet og kigget lidt - kunne ikke se åbenlyse spor på at noget var "brændt af". Jeg har så lirket harddisken ud af holderen og lånt et chassis hos en bekendt, hvori harddisken kan monteres. Her er der en strømforsyning og et omsætter-kredsløb, så harddiskens output kan tages fra et USB-stik. På den måde kunne jeg sætte harddisken til at være ekstern enhed på min kones Notebook (som jeg skriver på og kommer på nettet med). Det viser sig, at harddisken er helt intakt, alle data og programmer forefindes og kan læses på Notebook'en. Mit spørgsmål er derfor: Kan PCen reddes og hvis der er muligheder: Hvor skal der gribes ind, er der noget som jeg kan udskifte ? Jeg hører gerne forslag fra nogen som har haft lignende oplevelser.
Mvh,  hansuwe
Avatar billede mikemoller Nybegynder
07. november 2013 - 02:12 #1
Hejsa.
Det er en lidt kompleks sag når en pc "bare" går død. Ofte kan det være pga. ældre hardware, som muligvis har nået sin naturlige levealder.
Hvis harddisken er intakt, er det jo klart et plus! Det gør at du let vil kunne flytte dine data over på en anden maskine med det eksterne kabinet, du har adgang til. Fantastisk.

Så er vi dog ved at være ude i det lidt mere tekniske. Siden maskinen kører Windows XP SP3, gætter jeg på at det er en gammel hund. Ved du, om nogen, hvilket hardware der sidder i maskinen?

Venlig hilsen Mike.
Avatar billede mikemoller Nybegynder
07. november 2013 - 02:13 #2
Det skulle naturligvis have været en kommentar og ikke et svar. Jeg undskylder.
Avatar billede 220661 Ekspert
07. november 2013 - 16:21 #3
Du er tilgivet mike ;-)

Hansuwe Selvom du siger at lysdioden lyser kan der jo godt være et problem med forsyningen alligevel. Der kører jo tre spændinger på den 3,3-5-12 volt). Forsvinder en af dem vil dele af pc ikke virke.
Dør 12 volt delen starter pc slet ikke op.
Man kan teste den på fælgende måde:
http://www.youtube.com/watch?v=VXzrCr0RLm4

Kører psu, så kan du teste om de tre spændinger er til stede
Sort er stel
orange er 3,3 volt
Rød er 5 volt
Gul er 12 volt
Avatar billede hansuwe Juniormester
09. november 2013 - 00:53 #4
Hej med jer, tak for hurtige tilbagemeldinger.
Mike spørger om jeg véd mere om, hvad der sidder i den gamle PC. Jeg har et hjælpeprogram, SIW (system information for Windows). Med det kan man kigge dybt ned i detaljerne - men det forudsætter, at PCen virker. Så derfor kan jeg kun kigge i den user manual, som HP medsendte, da jeg købte PCen - og dér er der ikke noget nærmere om Specifications. MEN, så har jeg i mine optegnelser fundet, at jeg i 2004 har kunnet hente en .pdf -brochure fra HP med tekniske oplysninger. Her angives at CPUen er en AMD Athlon XP 2600+ (2 GHz). Oprindelig var der kun 256 Mbyte RAM, men senere har jeg tilkøbt 1 Gbyte RAM og isat i sokkel # 2. Harddisken er "kun" på 70 Gbyte. Der er et særskilt video-kort,
Nvidia GeForce4 MX 440. Så er der et DVD-drev og et netkort.
Det gi'r lidt indtryk af det Mike kalder "en gammel hund".
220661 kom med mere konkrete oplysninger, først hvilke spændinger der bør være på de fire ledninger
fra PSUen, og dernæst henvisningen til et sted ude på nettet. Det har jeg taget frem og har løbet det hele
igennem, videoerne er ret enkle, det interessante er kommentarerne (76 stk). Herfra plukker jeg kun,at der er de tre spændinger, hvor jeg vil tro at de 12 V er "simpel DC" til blæsermotorer, mens de to lavere
er spændingsregulerede. De forsyner bundkortet og andre elementer. Hvis de ikke er stabile, kan de godt være årsag til vanskelighederne. Endvidere er der ét indlæg, som nævner, at han havde en strømforsyning som viste sig at være OK, men at hans problem skyldtes defekt(e) RAM. Intet nærmere om, hvorfor dette skulle bevirke en helt død PC. Da han udskiftede RAM kom PCen i gang igen.
Jeg har hidtil ikke haft tid til at kigge nærmere på min PC igen, men vil nævne, at jeg har et gammelt multimeter fra Helweg-Mikkelsen, som jeg kan bruge til at checke spændingerne. Skulle det vise sig,
at de regulerede ikke er stabile men at meteret flakser, så er det en indikation. Selvom meteret viser konstant, kunne det være, at der er brum eller højere frekvenser. Da spændingerne er så lave, kan jeg prøve at lytte med et par gamle hovedtelefoner.
P.S.: Det hjælpe-chassis jeg omtalte til brug for HDD er af mærket "Icy Box". Det har ikke indbygget strømforsyning men kører fra en særskilt forsyning fra fa. Channel Well Technology, Taiwan.
Selve "Icy Box" er ganske anonym, på et lillebitte klistermærke ses, at den er produceret i PRC (Peoples Republic of Cheat). Ved at søge efter navnet med Google kom en side med billeder frem, og så viser det sig, at box'en er designet i Tyskland af fa. RaidSonic. På nettet fandt jeg også en nærmere beskrivelse fra fa. Benchmark Reviews.com. Så hvis nogen af jer , der læser med her, har brug for sådan en snild lille æske, så kig på nettet:  http://www.raidsonic.de/en/products/external-cases.php?we_objectID=8533
Ikke mere i dag, endnu engang tak for hjælpen.
Mvh, hansuwe
Avatar billede 220661 Ekspert
09. november 2013 - 08:25 #5
Deltog i en tråd for leden, hvor spørgeren havde haft sin pc lukke ned. Om pc skule flyttes kan jeg ikke huske dagen. Denne pc kørte normalt 24/7, men ville ikke starte når den skulle igen. Vi var inde på lidt af de samme ting her, og når denne spørger havde haft de forskellige stikforbindelser af og på så startde pc igen. Om det har været en dårlig forbindelse eller bare hardware der ikke var lukket rigtig ned er lidt uklart, men pc startede.
Jeg havde nok prøvet noget af det samme.
Når du har taget det store stik af på bundkortet, så udtag også det lille bios batteri. Når strømmen er væk tryk og hold på startknappen i ca 30 sek.
Genmonter måske et nyt bios batteri på bundkortet, og når pc er samlet helt igen, monterer du 230 volt til den igen og så håber vi der er liv i den igen.
Den burde kunne vise tegn på liv selvom ram ikke er i orden. Her burde bundkortet give en fejl melding hvis de ikke virker korrekt.
Avatar billede hansuwe Juniormester
10. november 2013 - 00:23 #6
Hej igen,
nu har jeg set nærmere på PCens indmad. Jeg fik demonteret strømforsyningen (PSU), så den kunne lægges op på kanten af PC chassis'et. Tog det brede multistik fra bundkortet og to mindre stik fra hhv. DVD-drevet og diskette-drevet (3.5"). Der var ikke andre stik, som var forbundet, der hang en del stik fra kablingen som ikke var forbundet. Således kunne PSUen tages helt fra. Derpå satte jeg 220V til PSUen og forsøgte at måle spændinger på det brede bundkortstik med mit multimeter med testpinde. Det viser sig, at med sort som stel gav en gul ledning ca. 12V, en lilla ledning knap 5V og en grøn kun 1V. Alle andre ledninger gav ingen spænding mod sort / stel. Der er dog i alt 6 sorte ledninger til forskellige stikben - så jeg véd ikke, om der er forskel på, hvilke der virker / vil vise spænding mod andre ledninger. Så mine ledninger / farver passer ikke helt med hvad 220661 opgav. Det kunne tyde på, at de 3.3V ikke er tilstede, jeg har ikke kunnet finde dem på nogen orange ledninger (dem er der to af). Det var en første tomgangstest. Jeg har derpå sat de tre stik i deres sokler igen og startet PSUen. Så kørte tre ventilatorer: En i selve PSU, en i PC chassis-væggen og en, der sidder ovenpå en stor alu-varmefinne på bundkortet. PCen blev forbundet til skærm, tastatur og (radio-) mus og så forsøgte jeg at starte den med kontakten på frontpladen  - men der skete intet, heller ikke når jeg samtidig med frontkontakten trykkede på F8 på tastaturet. Når jeg trykkede på frontkontakten i mere end 10sekunder slukkede ventilatorerne igen. Jeg har udskiftet BIOS-knapcellen (CR 2032). Jeg har yderligere haft fjernet de to RAM-moduler og prøvet med at sætte ét ad gangen i den første sokkel. Det gav heller ingen reaktion.
Så det er formentlig PSUen der er stået af.
Hilsen, hansuwe
Avatar billede 220661 Ekspert
10. november 2013 - 07:51 #7
Den grønne du omtaler, sidder den på samme måde som vist i videoen?
Den grønne og en af de sorte på det store stik skal jo kortsluttes med clipsen for at få gang i forsyningen.
Mangler du 3,3 volt kredsen mangler der srøm til alt der kører over pci portene, så har du grafik kort i disse vil de sikkert ikke kunne starte op.
Avatar billede hansuwe Juniormester
11. november 2013 - 00:02 #8
Hej igen,
Kun en kort bemærkning, jeg vil tage hen på et PC værksted her i byen og se, om teknikeren yderligere kan checke min PSU og bekræfte, at 3.3 Volt forsyningen ikke er OK. Når det er video / grafikkortet, der skal bruge den spænding, er det jo ikke så mærkeligt, at der ikke vises noget på skærmen.
Iøvrigt vil jeg mene, at det, der vises på videoen (på nettet) med at bruge en papirclip til at kortslutte to ben på det brede multistik er en meget simpel metode til at checke, om der er liv i en PSU. Det er til folk, som ikke ejer noget voltmeter, så på den måde kan de kun se, at PSU ventilatoren starter. Det fremgår i øvrigt også af én af kommentarerne til videoen, hvor nogen spørger: Jamen selvom ventilatoren går i gang, så véd man da ikke, om de to andre spændinger er OK.
Jeg kunne i anden omgang, hvor det brede multistik igen var isat på bundkortet med mit multimeters test-pinde nede i stikkets huller se, at der ikke var noget stikben, der gav 3.3 V i forhold til stel /sort. Så nu må vi se hvad der videre kommer for dagen.
Hilsen,  hansuwe
Avatar billede 220661 Ekspert
11. november 2013 - 16:13 #9
Du melder bare tilbage når det er tjekket :-)
Avatar billede hansuwe Juniormester
15. november 2013 - 22:49 #10
Hej endnu engang,
så var jeg på værkstedet og dér fik jeg bekræftet: PCen ER stået af, der er nok ikke noget at gøre. Når teknikeren prøvede at tilslutte en intakt PSU kunne denne stadig ikke få liv i PCen.
Jeg er så begyndt at kigge på nettet med Price Runner efter en passende ny desktop. Jeg har ikke brug for en bærbar, det har min kone jo. Jeg har fra før en god stor skærm, den kan stadig bruges fremover. Så 220661: du kan give et kort endeligt svar til at få points for din hjælp og for henvisningen til videoerne på nettet. Dem har jeg noteret under "foretrukne" til brug fremover.
Hilsen, hansuwe
Avatar billede 220661 Ekspert
15. november 2013 - 23:25 #11
Ærgerligt der ikke kunne komme liv i pc igen, men sådan er det jo desværre nogle gange. Jeg lægger et svar her.
Tak for point og god weekend
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester