01. august 2013 - 01:23Der er
12 kommentarer og 1 løsning
PC død natten over?
Hej,
Jeg benytter til daglig en HP dv6 bærbar computer, som har fungeret upåklageligt siden jeg fik den.
Igår nat slukkede jeg PCen uden problemer og uden symptomer. I dag forsøger jeg at tænde for bærbaren, uden held.
Når jeg trykker på tænd-knappen, så starter blæseren og der kommer lys i både HP-logoet, Medie-knapperne, touchpad osv. Skærmen er dog helt sort.
Jeg mistænker dog ikke skærmen for at være gået i stykker, idet lysene som regel plejer at give en indikation på, om Windows er startet helt op.
Det ser derfor ud til, at det meste hardware fungerer, men at der måske er en komponent, som er brændt af og derfor forhindrer PCen i at starte op. Dette er dog rent gætteri og kan muligvis skyldes noget helt andet.
Jeg har forsøgt at tage batteri og oplader ud, vente, holde tænd-knappen nede, udskifte RAM, tjekke harddisken osv.
Kan det skyldes motherboardet eller er der stadig håb?
selvom du ikke mistænker skærmen ville jeg stadig prøve med en ekstern en af slagsen hvis du har den mulighed, en anden mulighed kunne være grafik kortet
Har forsøgt at koble skærmen til en ekstern skærm og har nu også udskiftet skærmen - uden held.
Grunden til, at jeg ikke mistænkte skærmen er som sagt de lys, som indikerer om PCen er startet op. Som regel, så snart jeg trykker på tænd-knappen, lyser alt rødt indtil Windows halvvejs er bootet. Derefter vil alt lyse hvidt/blåt.
Nu er lyset dog rødt, uanset hvor lang tid jeg venter. Derfor tror jeg det mere er et spørgsmål om at finde ud af hvad der kan forhindre computeren i at starte normalt, evt. hvis en komponent er brændt af.
Hvordan jeg kan se, om grafikkortet er beskadiget og kan grafikkortet være skyld i at intet kan boote?
Ud med lader og batteri, så holder du startknappen inde i mindst 30 sekunder. Prøv så igen. (ved det lyder skørt, men det er en anerkendt løsning, som kan fjerne evt fejlstrøm/nulstille)
Jeg tror så dit bundkort eller grafikkort skal skiftes. Det er et spørgsmål om det kan betale sig, det er halvdyrt at få gjort på bærbar og ret besværligt hvis man ikke er yderst fingernem. (nogen bærbar er værre end andre)
Er der ikke en metode til at finde ud af hvor fejlen befinder sig? Generelt er jeg god til PCer, især ved softwarefejl, men jeg aldrig oplevet at PCen pludselig natten over vælger at slå fra - uden symptomer vel at mærke.
Ud med HDD via klap på bagsiden, vi søger et skærmbilled, ikke boot (endnu), du skal kunne nå BIOS uden HDD. (nu har du elimineret alt software)
Ud med RAM via klap på bagsiden, har du 2 klodser, så prøv en af gangen på skift.
Nu kommer du ikke videre uden at skile meget ad, mit næste træk ville nok være at resette BIOS via jumper/dipswitch på bundkortet.
Du kan ikke forstå den slukker normalt og så ikke kan tænde...
Du ved sikkert at ting udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde. Din pc er gået fra varm (tændt) til kold (slukket). Det kan knække/bryde nogen printbaner (de små "tråde") på bundkortet samt løsne lodninger. Det er mere min mistanke end noget der er "brændt af".
Skærmen kan ikke tænde, hverken BIOS, startlogoet eller andet. Skærmen er slet ikke tændt.
Hvad angår varme, så var PCen slet ikke så varm, da den ikke rigtig blev benyttet den dag. Lodninger kan godt være gået op eller lignende, men har fortsat brug for at lokalisere fejlen :/
Jeg vil forsøge at resette BIOS. Du må dog gerne komme med en guide?
Jeg kan desværre ikke give dig en guide til at resette BIOS på en bærbar, den skal typisk skilles meget ad.
Skærmen kan ikke tænde, hverken BIOS, startlogoet eller andet. Skærmen er slet ikke tændt. Jeg går ud fra det var dit forsøg med HDD ude. Du har så helt sikkert en hardwarefejl.
Formodentlig enten bundkort eller grafikkort, faktisk kommer det i bærbar tit ud på et, da de ofte er loddet sammen.
Med mindre du er yderst fingernem, så vil jeg anbefale dig at gå til en professionel reparatør.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.