25. juli 2013 - 16:00Der er
35 kommentarer og 2 løsninger
Vandpumpe
Hej, jeg render i pendul fart mellem badebassin og træerne, når vandet er blevet for "beskidt" til ungerne gider bade i det. Er det ikke nogen som kender til en lille smart vandpumpe, som man kan smide ned i bassinet og derpå koble en almindelig vandslange, så jeg kan tømme bassinet på den måde og ikke skal slæbe sådan? (man er vel doven af natur) :o)
Brug en helt almindelig dykpumpe ? De kan købes i mange størrelser, alt efter hvor hurtigt du vil tømme din pool. Husk at det er en fordel med så tyk slange så muligt. Altså er en 1" slange bedre end en 3/4" som igen er bedre end en 1/2". Typiske haveslanger er enten 1/2" (tomme) eller 3/4"
Jo længere slange, jo mindre ydelse/jo kraftigere pumpe ønsker du dig.
Dykpumpe er det rette, den til boremaskinen er nærmere legetøj. Jeg plejede at købe halvgode dykpumper i prisområdet 400-800 kroner, men til kun "af og til" kan en discount nok gå.
Det er fordi jeg har købt grundvandspumper der et par gange, og til det formål som spørger er inde på her, er de efter min mening gode nok. Binder man flyderen fast så pumpe kører hele tiden vil jeg på det kraftigste anbefale man slukker når den har tømt bassinet. Vandet er kølingen til motoren, så man skal ikke glemme den. Bliv ved pumpen hvis den bruges på denne måde.
PS. Vandmængderne som opgives er uden slange påmonteret, med 20 meter slange (vandret) løber dykpumpen som en vandhane der er halvt åben. Altså langt fra de 4000 liter pr time som er opgivet.
Jeg gav altså i dette tilfælde gerne 230 kroner for ikke at skulle lege med hævert, det tager også en evighed i forhold til en dykpumpe. Har ungerne fået tisset i vandet, så er det også ufedt at risikere vandet i munden (sker tit ved hævert)
Ja det gør det. Har man ikke prøvet det nogle gange kan det godt smutte ja. Har prøvet det med benzin, og det er ikke behageligt. Problemet er mange gange at man har en slange der er for kort, og så går det galt ;-)
PS. 220661 ja jeg har også prøvet at få benzin i munden ved en hævert og bvar du har ret, man kan smage det længe efter, selv hvis man børster tænder. *G*
Hold en vandslange under vand, til den er helt fyldt, hold for enderne. Før den ene ende af vandslangen i en bue op over kanten, så begge ender af slangen altid er under vandspejlet i bassinet. Tyngdekraften gør resten.
til dyk pumpen anbefales der at brue en 5/4" slange, som er tykkere end en alm haveslange. Pumpen som skal tilsluttes en boremaskine bruger almindelige haveslanger.
#17, bruge en almindelig vandslange som hævert, som er princippet i dit forslag, virker også over en vis afstand, for eksempel hvis jakobdo ikke vil have vandet ud på græsplænen, men vil have det hen til træerne, under forudsætning af, at den ende af vandslangen som vandet skal løbe ud af er lavere end bassinets bund. Jeg havde engang et hus der lå på en skrænt, og der havde jeg egen brønd. Det var lavet så tosset, at hvis vandstanden blev for høj ville den kortslutte en pumpe der sad et stykke nede i hullet. Efter at have fået ødelagt et par pumper lærte jeg en gang i mellem at kravle ned i hullet (på en stige) med en ti meter lang vandslange, lade vandslangen fylde sig helt op, tage den ene ende af vandslangen med op ad stigen (mens den anden ende blev i vandet i hullet) og smide den ende så langt ned ad skrænten, at den var lavere end pumpen. Og det virkede bare, vandet løb lige så stille ud.
Hævert er og bliver en nødløsning til dette projekt.
Du kan altid starte med en stor slange til dykpumpen (1 meter) og derefter omforme den til alm haveslange størrelse. Silvan og mange andre har små koblinger/adaptor som gør du går fra en størrelse slange til en anden (mindre). De koster vel fra 20 til 60 kroner.
Her et tilfældigt eksempel. Denne kan omforme fra 3/4 til 1/2. http://eshop.silvan.dk/webapp/wcs/stores/servlet/vare/park-slangekobling-2-i-1 Den haraldnyborg pumpe kan fint starte med en 3/4 slange, men for at være 100% sikker så tjek i butikken når du køber (eller omform først fra 1 tomme til 3/4 og derefter fra 3/4 til 1/2.
Ser du på pumpen, så vil en 5/4 slange glide helt ned over tilslutningen, en 3/4 slange sidde lidt oppe hvor tilslutningen er tyndere (husk så et spændbånd).
Studsen kan også skiftes så du starter med 1/2 slange (men følger der ikke flere studser med, så er det billigere med en kobling som den jeg linkede til, 29,95 krone)
Når du skal påsætte slangen, så varm den først op med en lighter (må godt blive lidt sort, men ikke direkte brænde), så kan du nemt udvide slangen og derved presse slangen ned over studsen.
Jeg har lige forstørret billedet, det ser ikke ud til studsen på den billige udgave kan skiftes, men til gengæld har de lavet så 3 slangestørrelser passer. En 3/4 er 100% sikkert en af dem, er du heldig så er den tyndeste del til en 1/2 tomme.
Tak NielsErikK, jeg må ud og hente sådan en i hos Harald i Nyborg. Tak for jeres input. Smid svar, dem som vil have point. (du har i hvert fald fortjent point Niels)
Jeg lægger normalt ikke svar da jeg ikke samler på point, men da finb har valgt at lægge svar uden (i mine øjne) at ha bidraget noget videre, så får du lige et fra mig.
Svar gerne til deling med 220661. (Han var fra start inde på samme løsning, blot sekunder efter mig)
Ikke Løsning, men blot til info for andre der skal arbejde med Pumper.! Gamle støvsugerslanger i Plastik kan udemærket bruges på Harald Nyborgs Pumper, man kan lappe en masse slanger sammen her, jeg har 7 stk samlet med en lille stykke plastikrør imellem slangerne og brugt den brede tape med Vandresistens klæber på. Da jeg havde 2 store udgravninger med en dybte på ca. 180 centimeter hvor et 2,4 " Vandrør havde en lækage, så skulle der pumpes hver dag indtil VVS Firmaet kunne komme og save rør over og indsdsætte T Rør op i mit Badeværelse hvor Stophanen sidder. Jeg har også forlænget med en overklippet cykelslange imellem Støvsugerslangerne så kan jeg se når pumpetrykket er ved at forsvinde og Grundvandspumpen skal flyttes lidt om. Firmaet Falck har slanger som er flade når de rulles op, men disse holder desvære ikke i mange år da der er Lærred og Gummi i dem, men smarte er de og rigtig lange når det skal gå stærkt med at få lagt slangen ud i Haven eks: græsplænen som er et godt sted som kan tage tusindvis af liter vand. Pumper du i udgravninger, så husk at lave et hul i et hjørne til Grundvandspumpen samt at fjerne Mudderet Ler som har det med at lægge sig i pumpehullet.:)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.