Tablet
HejsaJeg har en samsung Galaxy Tab2 10.1 som pludselig er begyndt at drille.
Indtil for et par dage siden har jeg kunnet bruge Google Play butik uden problemer men pludselig fik jeg fejlen 'Google Play butik er stoppet' og så skete der ikke mere. Jeg prøvede så rydde cache og fjerne opdateringer uden resultat. Så tog jeg den hårde med at gendanne til fabriksindstillinger i håb om at det kunne løse problemet, hvilket jeg så har forsøgt et par gange, men med samme negative resultat.
Jeg har hidtil brugt virusfighter til Android som virusprogram, og da jeg ikke kan komme ind i Play butik og hente den har jeg forsøgt at downloade den direkte fra spamfighters hjemmeside, men når jeg vælger installer får jeg at vide at den ikke er tilgængelig i mit land. Jeg har også oplevet at få beskeden at tabletten ikke kan finde mig netværk, hvilket jeg ikke forstår når der er fin adgang til diverse hjemmesider via den trådløse del på min Linksys router, og når jeg vælger min router på tabletten viser den stærk signal.
Håber nogen herinde kan hjælpe med at løse problemet, da jeg er ved at være rimelig frustreret og gerne vil have den til at fungere som den hidtil har gjort:)