Avatar billede webweaver Praktikant
17. februar 2013 - 09:31 Der er 20 kommentarer og
1 løsning

Feedback på ny hjemmeside

Hej folkens derude,

Jeg har netop fået en ny hjemmeside op at køre til min virksomhed.

Jeg ønsker konstruktiv kritik (eller bare ros) på design, overskuelighed, funktionalitet, kodning, SEO osv ...

http://www.ljelectric.dk

På forhånd tak.
Avatar billede aitnemed Novice
17. februar 2013 - 10:46 #1
Hey

Har lige været inde at kigge.

Har lige et par pointere:


Minusser
1) Fonten er svær at læse - ikke web-venlig
2) Lyserød/pink virker "soo 90'es"
3) Knapper lavet via grafik i stedet for f.eks. CSS3

Plusser
1) Fin teknisk SEO
2) Gode store knapper (call-to-actions), som påkalder sig opmærksomhed
3) God brug af whitespace til at skabe luft og gøre det overskueligt

Yderligere forslag
1) Forsiden er klart i centrum, men ofte er brugerne ikke klar til at kontakte dig, før de har fået "syn for sagen" omkring god service... Derfor kan det virke lidt "pushy", at der på forsiden er en markant "Kontakt os"-knap, uden at der f.eks. er en eneste kundeudtalelse, som forsikrer mig om graden af service.
2) Undersiderne har typisk 8 linjers tekst, der i prosa beskriver, hvad fordelene er ved de forskellige ydelser. Af hensyn til SEO - altså de ord, som brugerne benytter, når de har et behov - så vil jeg anbefale lidt mere tekst. Denne tekst kunne f.eks. suppleres med bulletpoints, der lister eksempler på konkrete problemer/produkter/løsninger, som ydelsen bruger eller afhjælper. Igen vil det være en fordel med kundeudtalelser.

Håber det kan bruges :-)
Avatar billede 2Mida Praktikant
17. februar 2013 - 12:05 #2
XP/IE8

Umiddelbar pæn, nydelig og funktionel, men giver #1 ret mht knap farverne på forsiden. Farver og font virker ellers ok i mine øjne.

Der mangler bynavn i footer og på kontaktsiden

"Alle rettigheder forbehold" burde være
"Alle rettigheder forbeholdt"
Avatar billede webweaver Praktikant
17. februar 2013 - 12:28 #3
#1 Tak for dine yderst brugbare observationer.

Når du mener teksten er svær at læse, tænker du på den, som bentyttes i brødteksten eller i overskrifterne?

Om en lyserød knap er oldschool.. Tjaa. Det er nok en smagssag. Vi er ikke helt enige kan jeg fortælle :) Evt. et andet farveforslag da?

Knapperne er lavet via CSS og er ikke grafiske. Så det forstår jeg ikke du skriver. Jovist, baggrunden er selvfølgelig et stykke grafik. Men størrelse, runde hjørner etc.. er CSS.

Det lyder som en god idé, det med en kundeudtalelse eller flere på forsiden, så man kan give læseren en sikkerhed den vej igennem. Det er helt sikkert noget som jeg vil overveje, hvordan kan implementeres :)

Ang. mere tekst på undersiderne, kan vi ikke være helt enige der. Det er fint du anbefaler mere tekst, men en hjemmeside til en virksomhed, er ikke et læsemedie, men bare et kort indblik i ydelserne og selvfølgelig, hvem vi som virksomhed ellers er. Det er helt bevidst, at teksterne ikke er for lange. Alle tekster er skrevet af en tekstforfatter.

Kundeudtalelser på alle undersider eller under alle kompetencer, tror jeg et eller andet sted også, vil være for voldsomt?

Ellers tak for din tid. Jeg sætter stor pris på det!
Avatar billede webweaver Praktikant
17. februar 2013 - 12:32 #4
#2 Tak for dine inputs.

Det lader til, at der er flere, der ikke er glade for den lyserøde knapfarve. Det må op til overvejelse så.

Det er faktisk bevidst, at der ikke står bynavn i footer og på kontaktsiden. Altså, at der kun står postnr. Men jo, det ser lidt underligt ud, så jeg tror jeg tilføjer byen alligevel. Det kan jo ikke skade.

Jeg retter også det andet med forbehold.

Tak for din tid! :)
Avatar billede 2Mida Praktikant
17. februar 2013 - 12:56 #5
Det var så lidt, men ret beset er vi kun 2 (på eksperten) der ikke bryder os om den lyserøde knapfarve - det kan jo være at resten af verden er vilde med den.
Avatar billede aitnemed Novice
17. februar 2013 - 13:16 #6
Godt det kan bruges.

Jeg bruger Chrome, og her synes jeg, at specielt overskrifterne bliver kornet/grynet i kanterne - hvilket "irriterer" mine øjne.

Mht. grafik Vs. CSS3, henviste jeg netop til baggrunden/effekten. Dette vil du også kunne lave via CSS3, så brugeren slipper for at download grafikken. MEN selvfølgelig skal du ikke bruge CSS3, hvis de primære brugere benytter oldnordiske browsere, der ikke kan CSS3.

Ang. tekst til undersiderne: Jeg vil anbefale, at du tager et kig på, hvordan du kan opbygge undersiderne som landing pages, der dækker bestemte behov... Og hvis du på én landing page skal forsikre mig om, at ydelse X fra dig er det rette for mig, så gør det ikke noget, at jeg skal scrolle lidt for at blive fuldt klædt på til at jeg kan træffe beslutningen om at kontakte dig.

Jeg kender godt mantraet med, at alt skal være over folden, men desto mere kompliceret dit produkt er, jo længere må (og bør) din landing page være - og du kan finde flere undersøgelser, splittests og heatmaps, som dokumenterer dette.

Har du adgang til webstatistik og splittest værktøjer, kan du jo selv teste, hvilken forskel mere/mindre tekst har på antallet, som kontakter jer.

Mht. kundeudtalelser på undersider, så var det møntet på, at ydelser eller kompetencer (afhængigt af hvilken af de to jeres kunder oftest søger), skal præsenteres som landing pages... Og som en del af at forsikre om, hvorfor jeres ydelse er unik, så er kundeudtalelser trumfen, der oftest overbeviser.

Jeg skal lige afslutte med at sige, at min erfaring primært er fra lidt større sites, hvor det er webshops med 500.000+ besøg/år, kommune sites, b2b osv. Dog skulle jeg mene, at selvom casen her er mindre skala, så gælder de betragtningerne stadig.

Held og lykke med hjemmesiden
17. februar 2013 - 18:08 #7
Blot et par kommentarer om min subjektive oplevelse af hjemmesiden.  Siden giver umiddelbart et sagligt, seriøst indtryk uden unødige dikkedarer eller uvedkommende reklamer, og siden henvender sig klart til en målgruppe, de der har brug for installationer, og bringer et klart budskab til denne målgruppe, at i leverer kvalitetsarbejde med kunden i fokus.  Farver og fonte klæder hinanden (undtagen som sagt nedenfor og måske bortset fra det lyserøde der skriger lidt.  Det er som sagt min subjektive opfattelse.)

Hvad der forstyrrer mig (igen subjektivt) er de skiftende billeder.  Jeg foretrækker ro og fred til at se på en hjemmeside og vil gerne selv bestemme hvor jeg vil rette min opmærksomhed.  Når et billed pludselig skifter trækker det min opmærksomhed væk.  Du bringer i de skiftende billeder kun to forskellige tilbud. Dem kunne du i stedet vise i halvt så stort format og så permanent.

Teksterne trætter mine øjne.  I stedet for tekst i en grå farve, hvorfor så ikke bruge sort på hvide (eller på 'off-white')  og så lidt større font.

Mission og vision går (igen efter min mening) for vidt.  Det er nu engang den hårde realitet, at målsætningen for en erhvervsvirksomhed må være at tjene penge, og de virksomheder der ikke realiserer den målsætning vil ikke bestå længe.  Nogle virksomheder prøver at maksimere profit ved at minimere omkostninger.  I prøver åbenbart at bruge andre midler til målet, nemlig at forøge servicen, såsom med længere åbningstider og mere rådgivning, selv om det på kort sigt måtte koste jer mere.

Endnu en kommentar:  Når i fortæller, at det er en rigtig god forretning at installere solpaneler og varmepumper, så kunne i måske komme med et par simple regne eksempler.  Såsom, på en villa på x kvadratmeter har i installeret y m2 solpaneler til en samlet pris på z kr.  Husejeren var derved i stand til at sænke sine energi omkostninger fra æ kr. til ø kroner årligt.
Avatar billede webweaver Praktikant
24. februar 2013 - 23:13 #8
Tak for jeres svar. Det er lidt travle dage for tiden, så det er grunden til, at jeg ikke har været så hurtig til at besvare.

#6 Ja, det er korrekt at overskrifterne er mere grynet i Chrome. Det er de overhovedet ikke i IE f. eks. Jeg ved ikke hvorfor, men måske det er Chrome, der i dette tilfælde taber lidt ansigt og har noget at forbedre der. Det kan være jeg skal prøve at kigge efter en lignende font, som ikke laver samme nummer. Medmindre Chrome viser alle h1, h2 fonte grynet?

Vores målgruppe er bred og kan være af ældre generationer. Det er derfor vigtigt, at hjemmesiden er relativt alsidig og fungerer i browsere i en version eller to tilbage. Der benyttes en del CSS3, som f. eks. ikke bliver vist i IE8, men hvor sitet fungerer alligevel, bare med et lidt anderledes look.

Om de samme regler gælder for store projekter og mindre eller hvorledes, skal jeg ikke kunne sige. Du mener bestemt at mere læse er en fordel. Jeg kender andre, der beskæftiger sig med det, som er af modsatte overbevisning, hvorfor teksterne er så korte som de er. Hvad der så er rigtigt.. Tjaa.

Du argumenterer for, at du i din situation hellere vil læse mere om en ydelse og derefter tage beslutningen af om du vil benytte os eller ej. Sådan tror jeg ikke hovedparten af vores målgruppe føler. De skal have løst et problem og derfor ringer de. Jeg tror ikke mange af dem af interesseret i at sidde og læse alt muligt teknisk og ikke teknisk om ydelsern først. Det er bare vigtigt de ved, at vi leverer denne ydelse. Vi arbejder lidt ud fra, at folk ringer ind og spørger ind til ydelsen, hvis der er nogle bestemte spørgsmål. På den måde får de en mere personlig og mere præcis rådgivning. Det tror jeg sælger jobbet bedre.

Jeg synes dog stadig kundeudtalelser er en god idé.
Avatar billede webweaver Praktikant
24. februar 2013 - 23:37 #9
#7

Tak for din subjektive opfattelse. Det er rart at vide, at det generelt harmonerer.

Ang. de skiftende billeder, så er jeg helt enig i, at man skal passe meget på med disse, da de hurtigt kan være til mere gene end gavn og ofte forstyrrer læseren.

Jeg har forsøgt at være varsom med dette, og derfor givet slideren et tempo, som skulle være forholdsvis langsomt. Både mellem slide og selve slidet. Der har dog været lidt problemer med det mellem forskellige browsere. Nogle steder går det stadig hurtigere end det burde vidst nok. (?). Der er ikke specielt meget tekst på forsiden, derfor er det også begrænset, hvor længe man befinder sig i det område, hvor de skiftende billeder er (de findes kun på forsiden jo).

Det kan variere mellem, hvor mange tilbud vi har. Der kan være 2 eller der kan være 7 f. eks. Det er derfor svært at stille op på den måde, som du refererer til. Så skulle man lave noget med noget random fremvisning, hvilket ville være nemt nok, men en idé, jeg ikke er så meget til.

Hvor hurtigt trætter teksterne dine øjne? Efter du har læst det meste af teksterne igennem på hjemmesiden? Husk på vores målgruppe. De kommer ind og søger efter en specifik ydelse. De læser ikke dem alle igennem, da de formentlig ikke skal have lavet arbejde inden for det hele. Men jo, jeg vil da prøve at lave brødteksten sort i stedet for mørkegrå. Det kan ikke skade at se, hvordan det tager sig ud. Men måske den bliver for markant tænker jeg.

En lidt sjov kommentar synes jeg. Jeg ved ikke helt, hvordan, du på nogen måde kan vurdere, at en vision og en mission går for vidt, når du ikke er en del af virksomheden eller kender til vores filosofi eller ønsker overhovedet. Hvordan kan en vision i det hele taget gå for vidt? Det er næsten lidt formålet med den, hvor idégrundlaget baserer sig på de ting, vi gerne vil leve efter. Og tjene penge, det ligger der naturligvis altid i det. Det er ens for alle virksomheder.

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at have længere åbningstider (til normaltakst - vigtigt at pointere) er en klart mere lønsom taktik end en omkostning for os. Det kan vi jo se i driften og via undersøgelser vi har lavet ude i marken. Det er en ret unik måde at køre virksomhed på inden for håndværk.

Grunden til at der ikke er et regneeksempel på solceller f. eks. er lidt det samme, som jeg har været inde på i min debat med aitnemed. Hjemmesiden er ikke et læsemedie.

Det var først tiltænkt, at der skulle stå en masse om regneeksempler og lovgivning og så videre for solceller. Men vi blev enige om at skippe det, for det går bare på kompromis med resten af indholdet på hjemmesiden og vores holdning til, hvordan vi gerne vil køre forretningen. Først og fremest skal der være en råd tråd gennem hele hjemmesiden og teksterne. Hvis det begynder at være en faktuel tekst med en form for indlæring, så bliver den væsentlig anderledes end de andre kompetencepunkter. Skulle der så også stå en masse ting om dem? Det vil ikke være interessant ved de fleste kompetencer. Ja faktisk kun ved solceller og måske varmepumper.

Og så igen, vi tror på, at personlig rådgivning og at kunden ringer ind, giver bedre i sidste ende. Det er en bedre salgsteknik så at sige.

Det er i øvrigt svært at vise et regneeksempel på hjemmesiden, som er retvisende for den enkelte læser, da besparelserne altid er individuelle og afhænger af personens økonomiske situation samt, hvorledes finansiering af investeringen foregår.
25. februar 2013 - 08:36 #10
Hov, er det mig der skal overbevises?  Hvis du nu giver dig til at forklare (og næsten forsvare) dine hensigter til mig (og til de andre der kom med indlæg,) så er det jo spildt på hjemmesidens brugere.  Jeg kom med mit indlæg, som bedt om, fordi jeg troede det ville være dig til nytte at vide, at sådan er der også nogen der oplever hjemmesiden, sådan som den præsenterer sig.

Det er fonten selv, ikke tekstens længde, jeg oplever som trættende.  Mine kræsne øjne har nu i snart 70 år været vandt til en større kontrast, såsom sort på hvidt, og så noget større bogstaver.  Som det er nu, når jeg ser billedet af teksten har jeg mindre lyst til at dykke ned og læse hvad der står.
Avatar billede webweaver Praktikant
25. februar 2013 - 14:17 #11
Det ved jeg ikke om du skal :) Jeg argumenterer bare for, hvorfor jeg har gjort de valg, som jeg har. Jeg synes det er ganske fint, at du nævner de ting du gør. Det er jo derfor jeg har opettet tråden, for at få lidt feedback på godt og ondt :)

Jeg vil som sagt forsøge at ændre farven på teksten til sort og evt. size fonten op en størrelse eller to.
25. februar 2013 - 17:01 #12
Nu tror jeg nok, at hvis jeg lavede en sådan hjemmeside, så ville jeg, som du har gjort, for hvert element overveje alternative løsninger og så implementere den løsning jeg var overbevist om var den bedste.  Hvis jeg derefter bad om en vurdering, tror jeg, at jeg ville være mest interesseret i de der var uenige med mine valg, fordi det kunne være kilde til yderligere indsigt. 

Hvis jeg foreksempel havde valgt at holde mig til korte kraftige tekster og antaget, at disse ville interessere folk og få dem til at ringe, og så nogen, tvært imod, udtrykker, at de ville blive mere interesseret, hvis der havde været mere konkrete oplysninger, såsom om solceller, eller hvis jeg havde formuleret en mission og en vision og valgt at præsentere dem, og så nogen fandt, at de var for 'svulmende' så man kunne få den opfattelse, at så var resten nok også overdrevet, ja så tror jeg, at jeg ville have stoppet og sagt:  "Hmm... sådan er der altså også nogen der oplever det." 

Om jeg så ville ændret noget (som du siger du vil med 'brødteksterne') eller tvært imod konkludere, at sådan er det nok kun ham der ser på det, det vil så nok afhænge af flere ting.  Jeg tror ikke jeg ville give mig til at argumentere for mine valg, for det er jo kun resultaterne af mine valg, ikke grundene til mine valg, der tæller på hjemmesiden.  Du taler om HVORDAN en der ikke er del af virksomheden kan have en opfattelse af den måde mission og vision bliver præsenteret.  Men kendsgerningen er jo AT nogen (måske kun mig) har en sådan opfattelse og lader sin oplevelse af hjemmesiden påvirke deraf.

Men de ting ser du så anderledes på.

Jeg opretter dette som svar, så det er på plads, når tiden kommer til at lukke.  Du vil uden tvivl invitere svar fra andre også.
Avatar billede webweaver Praktikant
25. februar 2013 - 22:01 #13
Uden tvivl at alle opfatter f. eks. en hjemmeside forskelligt, og det vil ikke være muligt at opfylde alle ønsker, da to kan have forskelligt syn på den samme ting. Jeg anerkender fint, at I ser på tingene anderledes end jeg/andre gør. Det er ligeså rigtigt/forkert om man vil, som vores andres iagtagelser :)

Jeg har dog stadig svært ved at se, hvordan du kan opleve en mission eller en vision værende for "svulmende", når du ikke har kendskab til virksomheden eller hvad vi vil med den eller hvad dens position er.

Måske misforstår jeg dig. Måske det ikke er selve indholdet af den, men måske bare det, at den præsenteres på hjemmesiden?

Jeg tror generelt, at der lidt er en fordom i folk om, at idégrundlag osv.. ikke hører til på en håndværkers hjemmeside. Måske det bunder ud i det? Hvilket også er fint. Faktum er dog, at enhver virksomhed skal have en mission og en vision, da de ellers famler i blinde. Hvordan den skal præsenteres på hjemmesiden eller om den overhovedet skal, det kan så være til diskussion. Jeg vil gerne forstå det korrekt, hvis jeg skal kunne gøre noget ved det, så det er derfor jeg spørger.

Jeg kan sætte mig ind i din iagtagelse, hvis man besøger hjemmesiden som en evt. privatkunde. Så er de fleste "ligeglade" med mission og vision - mange af dem ved slet ikke hvad det er. Men vores målgruppe er bred, og jeg tror disse områder har en større rolle hos vores erhvervskunder f. eks.

Som sagt anerkender jeg, at I f. eks. ønsker længere tekster eller mere forklarende indhold, og det er ikke for at være på "tværs", at jeg "modsætter" mig dette, men husk på, at jeg har haft tilsvarende mange eller flere tekstforfattere og andre "almindelige" besøgende, som argumenterer imod dette (ikke her på Eksperten), men under udviklingen af sitet, og derfor står jeg i en position, hvor jeg skal vælge det ene eller det andet? Jeg har så gjort det valg, jeg selv tror på. Udover det, er der selvfølgelig også økonomi i det, da det koster væsentlig mere at få udvidet teksterne. (ikke at det skal være den primære grund til at gå på kompromis med kvalitet, hvis det virkelig er tilfældet).

Det er fint med et svar. Jeg forventer helt sikkert også at alle andre, der har bidraget med tid og respons smider et svar, da alle selvfølgelig fortjener deres points.
26. februar 2013 - 08:09 #14
Jeg fornemmer, at vi taler grundigt forbi hinanden.  Måske er det mig, der har misforstået spørgsmålet.  Jeg opfattede det således, at du søgte mit input på hjemmesiden.  Det gav jeg dig, og en af tingene, det med fonten, syntes at være til nytte, på andre områder har du allerede nok info og overvejelser til, at mine input ikke er til nytte.  Og så er den vel ikke længere.

Brugerne af hjemmesiden kender ikke firmaet og dets filosofi og begundelserne for firmaets valg og heller ikke til den forskning du har gjort om hjemmesider.  Brugerne kender kun til det du har valgt at præsentere.  Så når jeg optræder som en sådan bruger og fortælle dig hvad jeg oplever (som jeg troede var formålet med spørgsmålet) så prøver jeg at lade være med at tage stilling til det du nu fortæller og udelukkende tage i betragtning hvad jeg, og de andre brugere, kan se på hjemmesiden.  Jeg troede jeg gjorde dig en tjeneste dermed.
Avatar billede webweaver Praktikant
08. marts 2013 - 22:02 #15
Teksterne er rettet til sort farve. Hjalp det på læsevenligheden?

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor overskrifter m.v. vises så grynet i Chrome. Det hjalp umiddelbart ikke at ændre fonten til en standard font såsom Verdana f. eks. Den er stadig grynet.

Så det tror jeg ikke, at jeg kan gøre noget ved desværre.
Medmindre I har nogle gode råd eller erfaring med netop dette problem?
09. marts 2013 - 20:03 #16
Ja, jeg finder det nu lettere at læse
Avatar billede webweaver Praktikant
11. marts 2013 - 21:19 #17
Det er godt.

Jeg lukker hermed tråden, da det ikke ser ud til, at der kommer mere input fra folk og heller ingen svar fra de andre, som har bidraget.
Avatar billede aitnemed Novice
11. marts 2013 - 21:45 #18
Godt så, har lige fået en mail fra eksperten.dk om at der endelig var kommet en kommentar - og kan så se, at der er sket en masse siden jeg sidst var her... beklager, at jeg ikke har svaret før.

I mit optimeringsarbejde er mit job at mine kunder beslutter ændringer ud fra fakta i stedet for mavefornemmelser. Dette sørger jeg for ved at overvåge statistik og ideelt set split tests.

Jeg vil kraftigt anbefale dig at split teste vores råd, så du har fakta på hvad dine kunder kan lide og hvad de ikke kan lide. I sidste ende er det her din eneste sikkerhed for at vide, om dine ændringer er til det bedre.

Held og lykke med hjemmesiden.
Avatar billede webweaver Praktikant
05. juni 2013 - 12:16 #19
Hej igen jer alle,

Selvom tråden er lukket, vil jeg da lige informere om, at jeg har fulgt rådet omkring implementering af kundeudtalelser på forsiden og under diverse kompetencer.

Der vises nu en tilfældig udtalelse på forsiden inden for alle kompetenceområderne, og under hvert kompetenceområde vises der en tilfældig udtalelse, der kun omhandler det specifikke kompetenceområde og ikke andre irrelevante ting.

Er det bedre nu synes I? (hovedsageligt aitnemed, der skrev om forslaget).

Jeg synes selv, det faktisk er blevet meget godt, og det virker ikke for voldsomt at have under alle kompetencepunkter alligevel.

Det er forholdsvis nyt, så der er ikke lagt udtalelser ind på alle kompetencer endnu.
Avatar billede aitnemed Novice
05. juni 2013 - 12:47 #20
Jeps, en klar forbedring.

Hvis du så f.eks. kunne linke til brugernes Facebook-profiler, så vil du helt klart styrke troværdigheden af udsagnene.
Avatar billede webweaver Praktikant
05. juni 2013 - 13:36 #21
Det er et spørgsmål om det vil fungere.

Jeg er ikke sikker på, at vores kunder, som vælger at give en bedømmelse af os, ønsker, at vi henviser direkte til Dem og til Deres Facebook-profil. Så er det i hvert fald ikke en "anonym" bedømmelse længere, og De vil kunne opleve at få ansøgninger fra fremmede, som måske ønsker at verificere udsagnet på vores hjemmeside.

Det vil helt sikkert give udsagnene endnu større troværdighed, men det er også langt at gå for det. Det er ikke sikkert, at alle har en Facebook-profil. Så man skal have udarbejdet en procedure, som varetager kundens ønske om at fremstilles på Facebook, hvis De ellers overhovedet har en Facebook profil.

Det skal helst være en automatisk procedure, da tid er penge.

Jeg er i tvivl om det vil fungere... Ligeledes fordi, at et udsagn ikke altid er fra private kunder, men også kan være fra virksomheder, andelsforeninger osv. De har formentlig ikke en profil på Facebook, så det ville næsten være fjollet at spørge dem om dette.


Vil det fungere bare at skrive hele personens navn i udsagnet?
Ved ikke om der er noget lovmæssigt der. Det skal undersøges.

Men så kan man da gå ind på Krak eller lign. og slå personen op og se, at vedkommende eksisterer. Det er ikke sikkert, man kan finde adressen på personen, da andre i samme by kan have det samme navn, men det er også lidt meningen, da det ellers bliver meget personligt for vedkommende.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester