Avatar billede Mobil4u Nybegynder
08. november 2012 - 12:30 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Ris, ros og forbedringsforslag modtages ;-)

Hej alle

Jeg har oprettet følgende shop: www.mobil4u.dk og ville blive meget taknemmelig hvis der er nogen der vil give mig feedback på siden. Det er min første webshop derfor er feedback og tilbagemeldinger fra mere rutinerede meget vigtigt for mig.

Det skal nævnes at der en grafiker igang med at lave et andet logo, samt en "facebook-teaser" der placeres i venstre kolonne under producenterne, i stedet for de to iPhones. Firmaet der har stået for opsætningen er også igang med at fjerne momslinien fra min kurv, som jeg synes virker meget forstyrrende.

Men ser man bort fra dette er siden som jeg har evnet at få den til at se ud på nuværende tdspunkt. Hvad synes i om den, jeg er meget modtagelig for både positiv og negativ kritik.
Avatar billede HrPhilipsen Nybegynder
08. november 2012 - 13:52 #1
Det ser rigtig fint ud for mit vedkommende, den er let overskuelig og nem at navigere rundt i. (pænt design).

Dog virker det under at når jeg søger på iPhone 5 så skriver den "20 Der er ikke fundet nogle match"

Det virker en smule irriterende at "brug for hjælp" boksen kommer frem hele tiden selvom, at man har lukket den?

Held og lykke med siden :)

/Allan
08. november 2012 - 14:13 #2
Et stærkt punkt ved din hjemmeside er, at folk i målgruppen umiddelbart kan se, at det er lige noget for dem.  Dit udgangspunkt er folks behov, uden dikkedarer.  Mange websider tager udgangspunkt i sig selv, såsom "Velkommen til Mobil4u's hjemmeside.  Vi lægger vægt på...Vores mål er...".  Så på det punkt skorer du godt.

Der er et par ting jeg nok ville lave anderledes:

a.  Lysegrå skrift på hvid baggrund.  Det synes at være på mode ved hjemmesider.  Men formålet med tekst må da være at blive læst, og en font der er meget mørkere end og står i stor kontrast til baggrunden er lettere og mindre trættende at læse.  Det er nok ingen tilfældighed, at sort på hvidt har været så udbredt til alle tider.

b.  Det skiftende felt forekommer mig meget forstyrrende.  Netop som jeg er ved at danne mig et overblik over hvordan jeg kommer videre, så skifter det hele, og jeg skal starte forfra.  Jeg vil helst have ro og fred til det jeg foretager mig og selv bestemme hvor jeg skal have min opmærksomhed.  Sådanne skiftende display og lignende grafiske triks forekommer mig mere at demonstrere hvad webdesigneren kan end at demonstrere hvad de solgte produkter kan.  Det med gratis fragt står der allerede, og informationen med dag til dag levering o.s.v. kan du sagtens få plads til sammen med det at undgå fejlkøb o.s.v.

c.  Hvis man for at undersøge hvad man kan købe klikker for eksempel på Batterier får man beskedden, at der ingen produkter i denne kategori og at jeg skal gå et andet sted hen.  Det har en negativ klang.  Nu kan jeg se, at du har forskellige niveauer af kategorier med batterier som top kategori, Apple som mellemkategori, og Apple iPhone som 'grundkategori' hvor produkterne sidder.  Jeg foreslår en omprogrammering således at beskedden 'Der er ingen produkter i denne kategori..' kun forekommer ved grundkategorier.  Ved top og mellemkategorierne kan teksten for eksempel være:  'BATTERIER - vælg underkategori for produkter'

d.  Du blander sprog, for eksempel i 'Product comparison.'  Det er rimeligvis en modul du har indsat, men du burde oversætte den til dansk.

Under alle omstændigheder held og lykke med forehavendet.
13. november 2012 - 14:16 #3
Mobil4u, så du disse indlæg?  Finder du bemærkningerne nyttige?  Kom ind og fortæl.

Jeg opretter et svar, så det er på plads når tiden er inde til at lukke spørgsmålet, idet jeg mener at have svaret på spørgsmålet.  Du vil rimeligvis invitere spørgsmål fra andre også.
Avatar billede Mobil4u Nybegynder
13. november 2012 - 15:31 #4
Selvfølgelig så jeg disse indlæg, jeg er igang med ar arbejde med diverse forbedringer af shoppen, så dette forum kom desværre i baggrunden.

Men tak for din feedback. Her er mine umiddelbare tanker om det du skriver:

a: Farven bliver ændret til sort, mangler bare lige en mand der kan ændre det i koderne så det ændres i shoppen. Magter det desværre ikke selv, så søger én der vil bruge de få minutter det formentlig tager....

b: Jeg overvejer at hæve intervallet for hvor tit disse slides skifter. Pt. omkring 10-12 minutter. Jeg har dog ikke hørt dette som et problem fra andre, derfor er jeg lidt afventende.

c: Helt enig, dettte bliver ændret.....

d: Dette bliver oversat.

Igen takker jeg for den tid der er brugt på denne feedback, den er modtaget med taknemmelighed og taget til efterretning....
Avatar billede mikaelch Novice
22. november 2012 - 14:24 #5
mere mørk skrift type på siden især når man ikke sætter maksimal lys på computeren er det ikke let at læse tekst på siden , da teksten er lysegrå til en hvid baggrund .
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester