07. august 2012 - 21:15Der er
21 kommentarer og 1 løsning
Haster. Hvad kalder I det at kode HTML/CSS/PHP osv. når I taler med kollegaer?
Hej
Jeg står og skal til min første jobsamtale i denne branche I MORGEN :D, og jeg er i tvivl om hvordan jeg skal beskrive det jeg laver, for jeg er selvlært og er ikke vant til at sætte ord på tingene. Jeg vil ikke lyde som om jeg ikke ved hvad jeg laver, bare fordi jeg ikke ved hvad ord jeg skal beskrive det med.
Jeg laver retouchering og webdesign - hvilket jo ikke behøver anden beskrivelse - men jeg koder/programmerer også. Jeg kan HTML, CSS, PHP og JS og har erfaring med grid960, wordpress, jQuery og lign.
Hvordan sætter man ord på disse ting? Programmerer jeg? eller får det det til at lyde som om det er mere "rigtig" programmering som C++ og Perl osv. Eller kalder man det web programmering?
F.eks. "Jeg har designet og kodet denne side". Lyder det for amatøragtigt. Har jeg "programmeret" eller "udviklet" den?
Jeg er selvfølgelig stødt på ordet Front-end devlopment, meeen man kan jo ikke så godt sige "Jeg har front-end developmentet dette website".
Sejt. Den liste der skal jeg da lige gemme. Jeg vidste det jo godt, men stadig.
Men hvad dækker installation? Er det i tilfælde af at integration (som jeg ville kalde implementering) sker lokalt, og installation er at uploade til endelig server?
Det er jo så heller ikke alle projekter der vil indeholde integration. Og jeg er ikke helt sikker på man kan kalde HTML og CSS programmering. Eller hvad??? der er jo ikke programmeringssprog
På et større webbureau er der mange forskellige kompetencer i spil, og områderne kaldes noget forskelligt. En webudvikler koder og programmerer - en designer designer - en informationsarkitekt er dybt involveret i store dele af kravspecs og designfasen - og en databasearkitekt tager sig af databasestrukturen.
Generelt kaldes arbejdet med HTML/CSS for 'kodning'. HTML-kode er ikke programkode, men opmærkningskode.
Arbejdet med JavaScript og PHP kaldes (i dag) for programmering. Helt traditionelt er hverken JS eller PHP dog egenmtlige programmeringssprog - men derimod scriptsprog. Forskellen er, at scriptsprog skrives i fortolket kode, mens programmeringssprog skrives i kode, som kompileres. Da forskellen er marginal i selve fremstillings-/udviklingsprocessen, kaldes arbejde med scriptsprog nu om stunder for 'programmering' - og sprogene 'programmeringssprog'.
I det daglige er fagsproget/-jargonnen ret 'bred' - bl.a. fordi mange, der får penge for at kode, aldrig har lært at kode/programmere. Derfor kan du roligt sige "Jeg har designet og kodet denne side".
Som professionel er det helt andre ting, man bedømmer folks kompetencer på - og det tager sjældent ret mange minutter, før man nogenlunde har styr på, hvad personen overfor een har styr på ... eller rettere: Ikke har styr på =)
Tak for det Olebole. Nej Jeg er heller ikke helt enig med det der pointsystem, men man ved jo ikke altid hvad andre synes. Så ved at tilbyde får man ikke trådt nogen over tæerne. Så Mediman kan melde sig hvis han vil.
Men lige et sidste hurtigt spørgsmål.
Så hvis jeg ikke har lært at f.eks. implementere i Wordpress eller andet CMS eller lign. systemer, men godt kan alt det andet. Så er det sikrest (uden at tage munden for fuld) at kalde mig Web Programmør og ikke Web Udvikler??
Det er nu engang sådan at folk nemmest kan forholde sig til ting der kan sættes i kasser og forklares med få ord.
Jeg tror, de fleste af os kodeho'der kalder os webudviklere - sjældnere webprogrammører.
D fleste af disse titler er opfundet frit ud af den blå luft og siger sjældent ret meget. De er ikke standardiserede og handler ofte mere om visitkort end om indhold.
'Skraldespanden' er IT-konsulent. Det dækker ofte personer, som er uden specielle/dybe IT-kompetencer - og som er ansat af en chef/organisation uden de store IT-kompetencer, som derfor ikke kan komme i tanker om noget mere sigende =)
Jeg forlangte faktisk - i bar protest mod det evindelige, patetiske 'title-throwing' - at der på min lønseddel og mit visitkort stod "Kodeho'de". Det holdt hårdt, men det lykkedes =)
Til gengæld må du ikke kalde dig datamatiker, datanom, datalog, el.lign. Det må kun folk, der har gennemgået og afsluttet uddannelsen
Sig selv, at du ikke kan CMS endnu. Hvis du ikke gør det - og det ved personen på den anden side af bordet i løbet af få spørgsmål - kan det tyde på, de ikke selv er tilfreds med dine kompetencer.
Jeg kender masser af knusende dygtige udviklere, som ikke er særligt kyndige omkring WordPress, Joomla o.lign.
Hvis du er i tvivl om hvad du skal kalde dig selv, så vær ærlig og sig det, og fortæl så hvad du kan. Det er meget mere interessant end hvad du mener at du er!
Jobbet er som web designer - med fokus på Photoshop. Så mine ekstra kompentencer er ikke et must, men fordel - og kan jo lede til oplæring i implementering af designs i firmaets foretrukne CMS. Men derfor skal der jo stadig kunne sættes ord på dem i stedet for "øh'er"
Jeg har bestemt ikke tænkt at oversælge mig selv, som du siger, men mere vise mit potentiale, og det er også derfor jeg skal have styr på min ordbog, og ikke sige ting jeg ikke ved hvad betyder i den virkelige verden. Det betyder meget for mig at være ærlig.
PPS: Husk også, at hvis du nu ikke skulle få jobbet, så betyder det ikke nødvendigvis, de syntes, du er inkompetent - taler dårligt for dig - eller sælger dig selv dårligt!
Man scorer bare ikke altid den første og bedste, man lægger an på. Derfor kan den næste godt synes, man er et 'super honk' og falde komplet og pladask på stedet =)
Jeg kan tilbyde 3 måneders gratis praktik, så de skal nok tage mig i første omgang - tror jeg Men skal nok holde hovedet højt og klø på hvis jeg ikke får den. Så har jeg jo bare mere erfaring i det til næste gang
Siden det åbenbart er en form for praktik/læreplads, skal man også passe på at man ikke kan for meget. Jeg har selv lige brugt næsten et år på at finde en læreplads til datatekniker, eftersom der kun er meget få pladser for tiden og at jeg på stort set på alle fik svar om at jeg var overkvalificeret. Derfor har jeg faktisk været tvunget til at lyve mig dårligere end jeg er, for at få fat i min læreplads, hvilket er komplet latterligt.
Og husk aldrig at kalde dig selv for webmaster. ;)
Jo du har ret OleBole, men der er jo ingen der vil give officielt "svar". Skal jeg tage dem selv så?
For lige at vende tilbage, så fik jeg det. I hvert fald den forudgående prøvetid. Men det var FULDTSTÆNDIG TIL GRIN det firma der. Jeg vil ikke være bekendt at udgive dem her, men de havde slet ikke styr på hvordan man gør tingene.
Jeg skulle lave webshops i et system der var bygget i tabeller i tableller i tabeller i tableller ... Logoer, det lavede man vist ved bare at sætte sig til computeren og køre skrifttypebiblioteket igennem til man fandt noget man syntes om - og så lave 5-10!!! skitser til at vælge imellem, høj musik på kontoret konstant, logoer blev lavet i raster, ALT (andet end kode) blev lavet i Photoshop - også store bannere ("bare lav det i 300 dpi!" fik jeg at vide). Og alt hvad de lavede grafisk lignede noget firmaernes egen sekretær havde lavet (sorry, er sikker på der også er nogle dygtige sekretærer derude, men når man hyrer et "professionelt bureau" så skal kvaliteten også være derefter). Og bare for at komme med et målbart eksempel - jeg validerede deres kode på W3C for sjov og den kom op med 86 fejl og over 50 warnings - på en meget simpel side.
Jeg troede de gerne ville højne deres kvalitet inden for design (det var nemlig ikke helt i top) og jeg tog det som en selvfølge at man kodede ordentligt, men nej. De kunne slet ikke se hvor gal den var. Efter 5 timer der overvejede jeg om jeg skulle begynde at ryge eller bare smutte, for jeg kunne simpelthen ikke stå inde for det de ville have mig til at levere :( En rigtig dårlig overraskelse, men jeg gik da derfra med meget mere selvtillid og tro på mig selv.
Men jeg fik meget ud af jeres feedback her. Fik endelig styr på at sætte ord på hvad det er jeg kan, og føler mig mere klar til at klø på og søge videre.
Desværre vrimler det med den slags amatører. At de har så meget arbejde, som de trods alt har, er i virkeligheden et langt større problem. Det fortæller desværre historien om et enormt uskønt forfald i vores kultur.
Den slags amatør webbureauer er blot et symptom på vores generelle mangel på kvalitetsbevidsthed. Om du kan dit fag eller ej er rystende ligegyldigt. Bare skidtet giver penge, så du kan købe andres værdiløse varer og derved kan bidrage til at holde samfundsballonnen pustet op :o|
Men ligsom folk ikke længere kan smage forskel på en roe og en kartoffel, kan man heller ikke længere se forskel på godt og dårligt udført grafik.
Absolutterne er desværre afgået ved døden. Der findes ikke længere godt og dårligt arbejde. Hvis Brian kan lide et stykke grafik, så er det pr. definition godt. Så er det ligegyldigt, om hans førerhund - og de sidste få uddannede grafikere - knurrer i utilfredshed.
Selvfølgelig er der også gode bureauer og gode, kompetente håndværkere i branchen, men de er et skræmmende lille mindretal. Du må op på hesten igen og søge videre. Jeg håber, du finder et sted, hvor håndværket stadig er i høj kurs ... de findes trods alt 'derude' =)
Jeg samler ikke point, men de andre bør nok lige have lidt tid til at lægge et svar, hvis de ønsker point =)
Du har ret OleBole. Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg var bare så heldig at lande et godt sted i mit første job, og komme ind som ganske grøn og lærte en masse gode ting - ikke mindst moral.
Jeg synes nu heller ikke at de skulle slukke musikken bare for min skyld, men jeg kan ikke koncentrere mig med høj musik (hele dagen), og det er svært at lave om på.
Så heldig var jeg også i sin tid. I første job sad jeg og lavede Nike, Kellogg's, novo, Danske Bank, Hydro Texaco, o.lign. Et bureau, der hev den ene guld-, sølv- og bronzeløve efter den anden hjem fra Cannes. Det fantastisk lærerigt at sidde som helt grøn midt i den absolutte verdenselite indenfor branchen! =)
Et høreværn kan være en løsning på støjproblemerne. Evt. et aktivt, som fasevender lydene 'udenfor' og i høj grad udligner disse i stedet for blot passivt at dæmpe.
Freelance er udmærket, men det kan være svært at holde kontakten til branchen, hvis netværket ikke i forvejen er meget stærkt.
Desuden er det - specielt hvis du hører til PHP-segmentet - ikke let at få de 'gode' jobs. Du vil ofte ende med at sidde med 'Nikolines Neglebar' eller 'Kajs Kopkager' - og efterfølgende bruge oceaner af tid på at argumentere for, hvorfor der også skal betales for alle de bestilte (og udførte) features, som alligevel ikke kom med på sitet, fordi indehaveren fik 'bedre idéer' undervejs.
Den slags firmaer er det ofte vanskelligt at hive en anstændig timeløn ud af - og det er ekstremt svært at få betaling for de anvendte timer. Det bliver hurtigt kedeligt og fattigt. Det er ikke sjældent at se freelance PHP'ere arbejde for 150-200 kr/time.
Kan du .net, Sharepoint, MOSS eller andre MS-teknologier, er du straks i en helt anden liga og kan tage langt mere realistiske timepriser. Der vil du typisk ligge på 700-1800 kr/time. De firmaer, der bruger den slags software er somregel vandt til, at godt arbejde koster penge - og at en freelancer mindst skal have dobbelt så meget som en fastansat =)
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.