Avatar billede bjarnefilm Juniormester
04. juli 2012 - 23:37 Der er 23 kommentarer og
2 løsninger

Pris på materialer?

Jeg har et spørgsmål om prisen på materialer, når man ringer efter en håndværker. Arbejdet er bestilt på regning. Arbejdet er korrekt udført, det er kun prisen der er diskussion om. For ikke at skrive for meget, har jeg forkortet nogle steder.

Jeg har fået udført noget arbejde. Håndværkeren har så sendt en regning. På regningen står arbejdstimer og materialer. Det med arbejdstimer er korrekt. Men det med materialer er ikke korrekt. Håndværkeren har ganget prisen med 4, i forhold til hvad materialerne koster i Silvan. Så har jeg sagt, at det vil jeg ikke betale. Så har håndværkere sagt, at det skal jeg. Så har jeg sagt, at jeg tager ud i Silvan og køber materialerne, og så kan han få dem tilbage. Så har håndværkeren sagt, at det går han ikke med til.

Så er spørgsmålet hvad det kan ende med? Findes der nogle regler om det?

MVH
Bjarne
Avatar billede keysersoze Guru
04. juli 2012 - 23:58 #1
Som udgangspunkt vil jeg holde med håndværkeren her - men det kommer selvfølgelig også an på hvad der kan være aftalt på forhånd. Jeg vil mene at det er normalt kendt at håndværkere udover timeprisen også har en rimelig avance på materialer (en avance, der blandt andet skal bære et større ansvar end ved dine egne materialer) og vil man benytte andre materialer end dem håndværkeren ellers ville komme med skal det aftales og formentlig endda godkendes på forhånd.

Jeg kan desværre ikke henvise til nogle regler på området, men at komme bagefter og kræve aftalen lavet om fordi man ikke har undersøgt tilbuddet godt nok er nok lige optimistisk nok.
Avatar billede vejmand Juniormester
05. juli 2012 - 02:27 #2
Jeg er også rimelig sikker på du har en dårlig sag her.
Betal, og lær af det, som er sket.

Brug en håndværker du kender/har tillid til, også selv om det ikke altid virker som det billigste tilbud. Det ender ofte med at blive det billigste alligevel.  :-)
Avatar billede Wally1973 Praktikant
05. juli 2012 - 02:53 #3
Håndværkeren har vel kvitteringer på sine køb, så han kan vel bevise at det har kostet det der står.
Hentning af materialer osv. er jo arbejdstimer, så egentligt burde alle materiale priser kunne attesteres via kvitteringer for køb.
Avatar billede 220661 Ekspert
05. juli 2012 - 08:05 #4
Hvis du har bestilt et stykke arbejde du har fået et overslag på og dette overholder sig indenfor den pris der er aftalt, så glem hvad der reelt står på regningen. Tømrermesteren køber jo ikke sine materialer hos silvan (vil jeg tro),og så er hans indkøbspris større end den du kan købe det for i Silvan.
Han er sikkert også på en måde "forpligtet" til at handle med de leverandører han normalt bruger, da han ellers vil blive bannet af dem.
Avatar billede keysersoze Guru
05. juli 2012 - 09:58 #5
Wally > Det holder jo ingen steder, det ville svare til at man kunne gå ind til en blomsterhandler og kræve kun at betale for den tid dekoratøren bruger for at binde buketten og så få blomsterne til indkøbspris men det sker jo heller ikke. Så godt som alle steder betales en avance, selv i Netto, størrelsen variere bare fra sted til sted.
Avatar billede finb Ekspert
05. juli 2012 - 10:12 #6
Jo mere, du har aftalt på skrift, desto bedre for dig
finb
Avatar billede 220661 Ekspert
05. juli 2012 - 15:50 #7
#6 Præsis. Og derfor er det altid som et minimum en god ide at få et overslag på arbejdet, med en beskrivelse på hvad man får for pengene. Et overslag skal altid ramme med en "fejlmargin" på max 10% af den samlede pris.
Så har du en rettesnor.
Du kan også vælge at få et tilbud, men det er ikke min opfattelse at du vil få det billigere end som med et overslag, da man er nodt til at gardere sig i tilbuddet da prisen er fast.
Avatar billede bjarnefilm Juniormester
05. juli 2012 - 15:56 #8
Tak til alle, der har brugt tid på spørgsmålet. Smid et svar, så deler jeg pointene.

Jeg har fået nogle gode input og det vil jeg tage med i mine overvejelse. Jeg har tænkt på måske at klage, men hvor kan man klage til. Er det håndværksrådet eller forbrugerrådet eller noget tredie? Jeg læste engeng noget statistik, og halvdelen af dem der klager, de får sat regningen ned.

Med hensyn til materialerne, så er det standard ting, der kan købes i ethvert byggemarked. Det er ikke tonet maling eller noget andet specielt.

Denne gang har jeg bestilt på regning. Men man skal åbenbart være forsigtig. Næste gang jeg skal have håndværker, vil jeg forberede det bedre. Nogle firmaer reklamerer med gratis skriftlig tilbud. Det er nok en god ide.
Avatar billede 220661 Ekspert
05. juli 2012 - 16:20 #9
ping.
Måske her:
http://www.forbrug.dk/Dine-klagemuligheder/Saadan-klager-du/Klag-til-Forbrugerklagenaevnet

Men du skal overveje nøje før du går i gang med det.
Prisen for det arbejde de udfører skal betales, og har du ikke en helt sikker sag bliver det dig i sidste ende der skal betale dette "gilde".
Avatar billede Wally1973 Praktikant
05. juli 2012 - 18:48 #10
#5

Når regningen er udspecificeret på den måde, så skal materialerne kunne dokumenteres.
Avatar billede vejmand Juniormester
05. juli 2012 - 18:54 #11
Wally1973 >> har du et link til den lovgivning?

Jeg har aldrig oplevet en håndværker, som kun tager indkøbspris for materialer........
Avatar billede keysersoze Guru
05. juli 2012 - 19:04 #12
Så du mener også at Netto skal dokumentere prisen på de varer de sælger - og hvis de sælger for mere end indkøbspris skal du have rabat? Selvfølgelig må en håndværker have en avance på sine varer - mester har jo også en avance på de svende der kommer ud.
Avatar billede Wally1973 Praktikant
05. juli 2012 - 22:55 #13
#11
Jeg siger ikke at en avance ikke er tilladt, men den skal være rimelig.
Hvis håndværkeren bruger materialer, der er 300% dyrere end kunden forventer, så er det udenfor hvad der er rimeligt at forvente.
Enten er kunden ude af trit med hvad virkeligheden er eller også er håndværkeren.
Håndværkeren kan bevise sine priser ved at vise hvad indkøbspriserne er på de forskellige dele og så kan man se på avancen om den er rimelig.

Du vil gerne have et link, så er kommer det.
http://www.byg-i-tegl.dk/fileadmin/misc/GodeHaandvaerkerraad05-07.pdf

Læs sektionen Mangler på side 17.
Avatar billede Wally1973 Praktikant
05. juli 2012 - 22:57 #14
#12 Netto kan slet ikke bruges.
Du er der inde i en anden sektion af købeloven og aftaleloven, da det er standard produkter der forhandles og ikke specialtilpassede opgaver, som i det her tilfælde.
Avatar billede Wally1973 Praktikant
05. juli 2012 - 23:01 #15
#11
Du får også lige et link til Ret&Råd.
http://www.ret-raad.dk/Offices/Ebeltoft/Private/Articles/Article%20List/Overrasket%20over%20regningens%20stoerrelse.aspx

Det skriver at det er forbrugerens opgave at bevise at prisen er for høj i forhold til en gængs pris, hvilket ofte kan være svært, når det omhandler arbejdstiden eller special dele, men i det her tilfælde er det nævnt at det er standard dele, som kan fås i et byggemarked.
Avatar billede vejmand Juniormester
05. juli 2012 - 23:05 #16
Hmmm, det læser jeg nu ikke som om at håndværkeren skal oplyse sin indkøbspris.........

At håndværkeren bruger materialer, der er 300% dyrere end kunden forventer, er ikke nødvendigvis håndværkerens skyld. Hvis håndværkeren bruger en anden kvalitet end kunden forventer, tyder det på at aftalen ikke var detaljeret nok.
Avatar billede 220661 Ekspert
06. juli 2012 - 07:54 #17
Jeg har aldrig i de fire år jeg har skrevet regninger i firmaet skullet dokumentere for den indkøbspris vi køber vores varer til overfor en kunde.
Enig i #16. Så længe der ikke er aftalt hvilke materialer der skal bruges er det, hvis det holder sig indenfor den aftalte pris, helt håndværkerens vurdering hvilke materialer der skal bruges, så længe de overholder den standard der er til de materialer vi bruger her i landet (CE mærkninger osv).
Avatar billede keysersoze Guru
06. juli 2012 - 10:27 #18
Jeg kan nu heller ikke læse noget i de links som ændrer min opfattelse - som jeg læser det, så er eneste mulighed for køber at tage kontakt til andre håndværkere og få vurderet om den samlede pris matcher deres pris og hvis differencen er for høj så gå rettens vej.
Avatar billede Wally1973 Praktikant
06. juli 2012 - 11:31 #19
Det kan godt være I aldrig har prøvet sådan en situation, hvilket så bare tyder på at jeres priser er rimelige.

I det her tilfælde er der dog ikke aftalt en pris på forhånd og så træder juraen ind og siger at så skal prisen være indenfor rimelighedens grænser.
Føler kunden at prisen er urimelig, så skal kunden redegøre for hvad der måtte være rimeligt i følge juraen, hvilket er muligt i det her tilfælde, hvis det er standard produkter fra et byggemarked.
Da kunden muligvis kan redegøre for en rimelig pris, så falder bevisbyrden over på håndværkeren, der skal bevise at hans priser ikke er urimelige, hvilket kan gøres ved at bevise hvad hans indkøbspriser er og om der er forskel i kvaliteten mellem det han har købt og det som kunden har fundet.

Kunden skal altid klage til håndværkeren og forsøge at få løst det den vej.
Hvis det ikke hjælper, så kan man derefter gå til et af håndværkernes ankenævn, alt efter hvad det er for en håndværker, og endelig kan man gå til retten derefter.
Avatar billede keysersoze Guru
06. juli 2012 - 13:20 #20
jeg tror at nogle her vil blive overrasket over hvilke avancer der er rundt omkring i nogle butikker og firmaer.
Avatar billede 220661 Ekspert
06. juli 2012 - 13:37 #21
#19 Ja vi bruger de vejledende udsalgspriser + moms som byggemarkederne selv kører med.
Men samtidigt så regner vi næsten altid et overslag ud før vi går i gang med arbejdet, så der ikke kommer overraskelser. Og kommer disse alligevel, (kan jo ikke altid undgås) så faktureres det for sig selv så hurtigt det er udført.
Avatar billede Wally1973 Praktikant
06. juli 2012 - 14:10 #22
#20
Jeg har arbejdet i en hel del forskellige brancher efterhånden og jeg tror ikke jeg har set nogen have en større avance end mode-industrien, der ligger på omkring 100% per standard distributionsled.

Er der meget konkurrence og er produkterne standardprodukter, så er avancen typisk nede omkring 10%.
Efterhånden som produkterne bliver mere specialiseret og konkurrencen falder, så stiger avancen også.

Mode-industrien er kendetegnet ved specialprodukter, der af grossisterne bestilles over 1 år før de sælges i butikkerne og butikkerne bestiller dem typisk lige under 1 år før.
Varerne har typisk kun en salgsperiode på 3-6 måneder og det er lidt et gæt om man har ramt den rigtige trend i indkøbene, så det er ofte knald eller fald, hvilket er grunden til de høje avancer der.

I f.eks. salg af hardware dele er der utroligt stor konkurrence, specielt da det ofte kan gøres fra webshops, som kan være placeret overalt i Danmark eller nabolande uden at det forringer oplevelsen hos forbrugeren.
Her har avancen en overgang været nede på ca. 10%, hvilket må siges at være utroligt lavt.

Der er dog ret langt fra mode-industriens 100% til det her tilfælde med 300%.

Det skal dog så oftest siges at kunden ofte tager fejl i de her tilfælde.
Skal der f.eks. sættes en stik-kontakt op, så kigger de på prisen på stik-kontakten i et byggemarked, men glemmer så lige at der også skal en monteringsboks til stik-kontakten og måske en masse ledning bagved.
Stadigvæk, så er det op til håndværkeren og begrunde sine priser, når kunden nu mener at han kan begrunde sine forventede priser.
Avatar billede Wally1973 Praktikant
06. juli 2012 - 14:15 #23
#21
Det må så også siges at væe rimeligt.
Jeg ville heller ikke forvente at en håndværkers priser var de samme som et byggemarked.
Der er ikke det samme flow i varelageret, så det koster lidt at have lagerpladsen og have likviditeten bundet i varelageret.

Men selv hvis håndværkeren køber sine varer hos byggemarkedet, så er det en ret høj avance med 300%.
Typisk vil håndværkeren, dog have en grossist, som normalt vil have priser, der er lidt lavere end byggemarkedets.
Selv hvis grossistens priser var højere end byggemarkedets, så er der godt stykke op til 300% i forskel.
Avatar billede 220661 Ekspert
06. juli 2012 - 19:53 #24
#23 Ja det er en høj avance.
Vores indkøbspriser hos vores leverandør ligger typisk mellem 15-25 % under udsalgsprisen.
Jeg hopper af tråden her nu
Avatar billede saunte Nybegynder
15. juli 2012 - 02:33 #25
Kunden får jo ikke et produkt til samme pris som håndværkeren køber dem til, og det med at kunden får lov at se regningen for hvad håndværkerens nettopris er, ville jo være direkte dumt at den givne håndværker.

Det er selvfølgelig ikke sjovt at betale en høj pris for noget man selv kunne købe billiger, men når du bestiller en håndværker til at udføre et stykke arbejde, betaler du også for materialer, og så er det op til håndværkeren at vælge det rigtige, og sørge for at det er lovligt udført, og at det hele spiller når han forlader stedet, derfor får du lov at betale mere, og så fordi det er en forretning og tingene skal løbe rundt...

og i sidste ende er der jo ingen det vil lave noget gratis..

Men håber i finder en fornuftig løsning

Vh
Saunte
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester