Undervisning til udvikling i Navision Classic ønskes
Hej! Jeg mangler nogen som kan undervise mig, til fornuftig pris, i udvikling til Navision Classic. Jeg vil gerne lære at lave en "Journal" fra start til slut. Med de relevante opgaver deri. Helst på Fyn, men er mobil. Forestiller mig undervisning, og jeg efterfølgende arbejder selv. Eller hvordan det ellers kan arrangeres. Eller hvis I kender nogen som kan. Mvh. Erik
Hvad så med udviklingslicens, har du det? Ellers er det jo på sin vis næsten ligemeget.
Kladder er som sådan nemme at lave, og man kan lure meget af teknikken af fra nuværende NAV kladder.
Alt i alt afhænger det bare meget af hvad det er man forsøger at bygge. En kladde basere sig jo f.eks. mest på, at den ender ud med at danne poster i en posteringstabel.
Jeg mangler det krævede overblik og starthjælp til at bygge kladder/journal. Det er mit indtryk, at en kladde/journal har en del processer som køres igennem, og er knyttet til en kladde. Jeg vil gerne gennemgå disse processer, og selv bygge en kladde. For på den måde få indtryk af de forskellige processer der indgår i kladden. Hmm, giver det mening?
Okey, men er den tilhørende licens med mulighed for at udvikle i bl.a. codeunits, eller er det blot en alm. kundelicens? Der er stor forskel på de licenser nemlig og de muligheder man har (og naturligvis også prisen!).
Kladder har en del processer, som køres igennem, men det er jo ud fra hvad man ønsker kladden skal kunne og hvilken funktionalitet man bygger.
Derfor ved jeg ikke om du får meget ud af at få undervisning i hvordan kladder "generelt" er bygget op. Det generelle opbygning (dvs. indtastning i kladde --> bogføring --> ender med at blive en post i en posteringstabel) er på sin vis blot noget man kan skitsere i en tegning. Selve funktionaliteten er jo forskellig fra kladde til kladde.
Hey! Min licens har alle udviklingsmuligheder bl.a. også Codeunits.
Jeg forestillede mig, at lære at bygge/kode fx en salgskladde, hvor jeg skal igennem de forskellige processer, som indgår i kladden. Som jeg har set, er der mange elementer i kladden, hvor min tanke er, at hvis jeg kommer igennem alle disse processer, vil jeg lære at udvikle mange grundlæggende funktioner i systemet, som jeg kan bruge til at udvikle andre ting. Det er pga. jobmulighed, at jeg skal lære at udvikle i systemet.
Okey, jeg vil næsten anbefale dig, at du i stedet prøver at sammenligner kladderne med hinanden, når du skal arbejde med dem.
Altså se på hvordan bogføringen kodemæssigt udføres, og hvilke felter kladderne har tilfælles.
Det er svært at få fornuftig undervisning til en god pris, når vi taler om dette. Det er et meget specifikt område, og kan ikke forestille mig, at nogen har noget fast materiale på det. Det skal jo først laves før undervisningen i det også.
Umiddelbart ville jeg nok - hvis jeg var dig - lære noget mere basalt om NAV. Jeg har udviklet i NAV i mange år, og det er relativ få gange, at jeg har bygget et desideret nyt Kladde-system indenfor et område. Derimod har jeg rettet i standard (f.eks. med nye felter der skal flyttes med eller udfyldes osv.).
Rapporter er bl.a. et område, hvor der sker meget nyt i for tiden. :)
Jep, du har nok ret. Tanken var bare at en kladde er så tilpas omfattende, at hvis man kan lave sådan en, har man fået så meget kendskab til systemet, at man kan bevæge sig i alle retninger.
Men ellers alle forslag til hvordan jeg kommer videre vil være velkomne. Jeg studerer stadig undervisningsmaterialet, men mangler ligesom et spark til at komme videre. Fx en øvelsesopgave som omfatter videoudlejning med film og kundebase, samt tilhørende forms.
Umiddelbart tror jeg bare ikke du får så meget ud af det. Det du taler om er jo netop erfaring, og det får man ikke bare sådan lige.
Da jeg startede med udvikling i NAV lavede jeg dog et system, som jeg selv kunne bruge der hjemme. Systemet skulle holde styr på mine DVDer, og jeg skulle kunne lave udlån, således hvis jeg lånte DVDer ud, så kunne jeg se hvem de blev lånt til og om jeg havde fået dem tilbage.
Et sådant system kommer godt rundt omkring de forskellige ting, da der både er stamdata (Film og Låner) samt der er dokumenthåndtering i form af at foretage udlån og efterfølgende registrer deres "hjemkomst". :)
Du kan jo evt. give dig i kast med noget lign., og så løbende se hvordan NAV standard løser tingene, f.eks. i relation til varer/debitorer og salgsordre :)
Jep, du har nok ret i at jeg "bare" skal sætte mig ned og arbejde med tingere! Jeg synes bare at mangle, at koble iderne til mit eget videosystem til på hvordan det løses i NAV.
De idéer tror jeg heller ikke du vil få ved undervisning i hvordan man koder et kladde-system op.
Det kræver at man i stedet kender arbejdsgangen i NAV - set fra brugernes side af.
Jeg foreslår, at du evt. forsøger at oprette nogle få varer, nogle få debitorer, og så danner salgsordrer og danner bogføringer. Så kan du se hvordan flowet er med at skabe poster osv.
Mvh.
Kristian
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.