Datavalidering-liste
Excel 2010:Jeg har oprettet en del varekategorier med tilhørende varenavne og navngivet dem under 'Navnestyring'.
Når jeg i B2 vælger f.eks. kategorien 'Frugt' ud fra en datavalideringsliste, vil jeg gerne i C2 kunne vælge de varer der hører til i denne kategori og ikke andet. Der skal altså ikke være mulighed for at vælge f.eks. 'Mælk' (som hører til i en anden kategori.
Under datavalidering > liste > kilde har jeg skrevet følgende:
=HVIS(B2="brød";BRØD;HVIS(B2="drikkevarer";DRIKKEVARER;HVIS(B2="frostvarer";FROSTVARER;HVIS(B2="frugt";FRUGT;HVIS(B2="GRØNT";GRØNT;HVIS(B2="husholdning";HUSHOLDNING;HVIS(B2="konserves";KONSERVES;HVIS(B2="kød";KØD;HVIS(B2="mejeri";MEJERI)))))))))
Dette fungerer sådan set fint, men jeg kan bare ikke tilføje flere hvis'er. Når ovenstående er indtastet, kan jeg efter 'MEJERI' skrive dette:
;hvis(B2="
og så er der tilsyneladende ikke plads til flere tegn.
Er der en begrænsning på antallet af betingelser eller på antallet af tegn der kan proppes ind i formlen? Eller er der en helt anden metode jeg kan bruge? Jeg har ca. 20 hovedkategorier.