En midifil er egentlig ikke en lydfil, men en såkaldt databasefil. Filen indeholder ingen lyd i sig selv, men udnytter at alle lydkort i alle computere er født med et sæt såkaldte "General MIDI-lyde", dvs. 128 forskellige instrumentlyde der ofte ligger direkte på selve lydkortet (dvs. ikke på harddisken men på en chip på lydkortet). Midi-filen indeholder så oplysninger om hvilke instrumenter der skal spille hvilke toner hvornår, hvor kraftigt og hvor længe. Når du afspiller MIDI-filen sender den således disse beskeder til dit lydkort, som så afspiller lydene. Derfor fylder MIDI-filer sjældent ret meget, da alle lydene ligger på din computer i forvejen.
Det skal så bemærkes at der er meget stor forskel på hvor gode eller dårlige de lyde der ligger på forskellige lydkort er. Oftest er de ret hæslige. Hvis du kan huske lyden i PC-spil fra 80'erne har du en idé om hvad jeg mener: Lyden i disse spil var stort set altid MIDI-lyd. Til gengæld kan du også lave rigtig fed lyd med MIDI, hvis du har et såkaldt Sequencer-program, som kan afvikle livesamples. Livesamples erstatter de digitale MIDI-lyde på dit lydkort med optagelser af rigtige instrumenter! Eksempler på sequencer-programmer kan være Reason, Logic, GarageBand, Cubase, ProTools, Studio One, Ableton Live og mange andre. Oftest er disse programmer dog betalingsprogrammer, og det kræver lidt arbejde med at tilføje instrumenter til de enkelte MIDI-spor før det lyder af noget. Men en dygtig komponist eller producer få rigtig meget ud af en MIDI-fil, et sequencer-program og en håndfuld samples; mange store hits er blevet til på denne måde...
Du kan læse mere om MIDI her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Midi