Avatar billede Clara_brandt Nybegynder
17. marts 2012 - 18:22 Der er 2 kommentarer

Den franske revolution

Hej , jeg har en opgave om den franske revolution  Jeg vil rigtig gerne forklare den kort , men er gået lidt i stå efter bastillen .

Er der nogen der kunne skrive ( så kort og forståeligt ) hvad der sker bagefter . Det er hvad jeg har skrevet :  Den franske revolution en række omvæltninger, der fandt sted fra 1789 - 1799. Før revolutionen vaklede økonomien i Frankrig. Det skyldtes især landets deltagelse i den amerikanske uafhængighedskrig mod briterne fra 1775 til 1783. Pengene til krigen blev skaffet ved at optage store lån, og midt i 1780'erne var Frankrig på randen af statsbankerot. Samtidig med det steg prisen på brød også.

Der skulle på penge på bordet, og på det tidspunkt var Frankrig delt ind i tre befolkningsgrupper. Første standen (præster, nonner osv.) anden stande (adelige), og Tredje standen (bønder, almindelige borgere) Kongen Ludvig 16. indkaldte til generalstænderne til af de tre grupper i Versailles. Da Ludvig 16. tog ikke initiativ til at lave reformer erklærede trejdestand sig selv som nationalforsamling og havde en masse præster og adelige med sig.

I mellem tiden var der stor uro i Paris pga. stigende brød priser. Kongen sendte faktisk tropper imod byen og det var der befolkningen så rødt. De havde brug for våben og et sted de havde våben var på en fæstning bastillen som blev brugt som fængsel. Den 14. juli 1789 stormede pariserne borgen og franske soldater slog 89 ihjel. Frankrigs nationaldag hedder faktisk , bastilledagen .
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
17. marts 2012 - 19:40 #1
Jeg skal ikke blande mig i hvad du har skrevet, men der er flere sjove ting omkring den franske revolution. I perioden er der det, man kalder den lille istid (google), og der er en vulkan på Island, der giver koldere og vådere(?) vejr, så der er ikke så meget mad. Du siger brødet bliver dyrere, men er det fordi bønder ikke kan dyrke korn? Undersøg det selv, og stol ikke på hvad jeg siger.

En udløber af revolutionen siges at være, at man fx i forretninger i Frankring bliver behandlet "uvenligt" af de ansatte. I Japan er kunderne vant til at blive behandlet som konger, og japanerne siges at få nervøst sammenbrud, når de kommer til Frankring, hvor de nærmest føler sig i vejen, selv skal hente varerne, og må vente på at ekspedienten får pillet bussemanden ud af næsen (overdrivelse fremmer forståelsen). Sammenhængen med revolutionen siges at være at den almindelige borger vandt over de adelige, og ikke længere lader sig kue af noget eller nogen. Men tag lige og undersøg det selv.
Avatar billede Chianti Nybegynder
20. marts 2012 - 19:45 #2
Ganske kort:

I løbet af årene efter Bastilledagen, altså efter 1789, kom de revolutionære op at toppes indbyrdes og dannede bl.a. forskellige "klubber". Ludvig 16. forsøger at flygte til udlandet, men bliver fanget. I 1792 kommer det til krig mellem Frankrig og de to tyske stater Preussen og Østrig (1. Koalitionskrig). Frankrig klarer sig godt militært, mens de indenlandske myrderier begynder. Adelige og andre, der mistænkes for at være "anti-revolutionære", bliver henrettet i tusindvis. Året efter, i 1793, udvides krigen, så Frankrig nærmest kæmper mod hele Europa. Samme år halshugges Ludvig 16. Internt fortsætter myrderierne og de forskellige revolutionære fraktioner begynder at henrette hinanden, efterhånden som de på skift er ved magten. 1. Koalitionskrig slutter i 1797 (minus Storbritannien, som fortsatte krigen) med fransk sejr. Samtidig kommer en ung general, Napoleon Bonaparte, frem, og han bliver i år 1800 udnævnt til førstekonsul (reelt militærdiktator) i Frankrig. Dermed regner man normalt den franske revolution for afsluttet - og Napoleonstiden for begyndt.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester