Avatar billede mathias2405 Nybegynder
03. marts 2012 - 17:42 Der er 8 kommentarer

Hvilke spejlrefleks kameraer er bedst "Canon EOS 600D eller Nikon D5100"

hej.
som overskriften afslører,så kunne jeg godt tænke mig at vide hvilke af overstående kameraer er bedst, og det går self. an på hvad jeg skal bruge det til. Det vil mest blive brugt til potræt-, gruppe- eller billeder af genstande, hvor jeg derimod ikke vil bruge video funktionen så meget.

Så hvis i ved hvad for en jeg burde købe, så må i meget gerne lægge en kommentar med svar.

eller hvis i kender nogle andre modeller, som er bedre og ligger næsten i samme pris klase, må i også gerne skrive det.

Mvh. Mathias
Avatar billede Boevsedragen Nybegynder
03. marts 2012 - 18:26 #1
Mon ikke du er i gang med at starte en religionskrig her. Du kunne lige så godt spørge om blødkogte eller hårdkogte æg er bedst.

Hvad vil du bruge kameraet til? Foto eller video? Skal billederne tages ved lav eller høj ISO?

Hvilket ligger bedst i hånden på dig?

Som Canon mand ville jeg tage 600D. Men jeg ved at jeg ikke ville ked af at tage D5100 under armen. (jeg valgte mit Canon over Pentax og Nikon grundet hvad der lå bedst i min hånd.)

Har du nogen i dine omgivelser som bruger et af de to mærker, kan det være værd at overveje samme mærke som dem så kan du evt. låne objektiver.

Så vidt jeg husker kom D5100 senere end 600D og de kan betyde at noget at teknologien er bedre i D5100, men det er altså brugerne og ikke kameraet som giver gode billeder.
Avatar billede mathias2405 Nybegynder
03. marts 2012 - 18:53 #2
som jeg skrev skal det bruges til fotos og en lille smule video.

det er ikke nogle jeg synes der ligger bedst i hånden, men jeg kan dog bedst li' placeringen af "on & off" knappe på nikon.
det er dog ikke noget der betyder meget for mig.

og mit spørgsmål er så, havd er ISO helt præcist?

jeg kender både folk med nikon og canon.
Avatar billede Boevsedragen Nybegynder
03. marts 2012 - 19:32 #3
Med hvad der ligger i hånden gælder det også menuer o.l. Hvad er nemmest for dig at bruge.

ISO er lysfølsomhed. Når du skal optage et billede er der tre faktorer som du kan arbejde med i kameraet. ISO (lysfølsomhed), lukketiden, blænde (lysåbning). Piller man ved en af dem har det indflydelse på de to andre. Tager du eks, billeder i svagt lys bruger man høj ISO (meget lysfølsomt) for at kunne bruge en hurtigere lukketid eller ved lille blændeåbning (højt blændetal) Ved høj ISO er Nikon D5100 nok lidt bedre en 600D. Ved lave ISO ville jeg nok vælge Canon.

Dog har jeg læst at autofocus er bedre på D5100 end på 600D. Da jeg selv har et 550D og ikke er imponeret ville jeg her nok gå efter D5100.

Batterilevetiden burde også være bedre på D5100.

Der er flest objektiver til Canon (Canons egne). Nikon er som regel lidt billigere. Hvilket kan give plads til bedre objektiver.

Så du må finde ud af hvilke faktorer som er vigtige på et kamera for dig. Det kamera som opfylder flest af dem ville jeg snuppe. Jeg tror du vil blive tilfreds lige gyldigt hvilket du vælger.

Ellers kig her:
http://www.digitalphotographywriter.com/2011/04/nikon-d5100-vs-canon-rebel-t3i-600d.html

http://www.cameralabs.com/reviews/Canon_EOS_Rebel_T3i_600D_vs_Nikon_D5100_comparison/

http://www.digitalreview.ca/content/Canon-Rebel-T3i-EOS-600D-Compared-to-Nikon-D5100.shtml
Avatar billede chalde Seniormester
03. marts 2012 - 20:33 #4
For en gennemgang af dem begge (af den altid underholdende Kai) se: http://www.youtube.com/watch?v=Zf7jkU1zclo
Og ellers: http://www.cameralabs.com/reviews/Canon_EOS_Rebel_T3i_600D_vs_Nikon_D5100_comparison/
Men udeluk ikke dit valg til de 2 alene. Der er en hel del andre gode kameraer på markedet at vælge mellem.

Generelt: Giv dig dog tid til at vælge, for ofte hænger man på mærket i lang tid efter (grundet optik) ;)
Kig derfor flere anmeldelser igennem, find ud af de forskellige styrker og svagheder. Se på hvilken kitlens der følger med osv..
Alternativt kan du gå et prisniveau ned, og istedet investere i bedre optik (kan dog sige, at Nikons 18-55 kitlens ikke er at kimse af, får ofte rosende ord med på vejen).
Men igen: giv dig tid.
Find evt. videoer på youtube eller sider på nettet der giver idéer om hvad du kunne kigge efter i et nyt kamera eller give gode råd inden køb. Følgende youtube kanaler kan give gode idéer og flere af dem har videoer om gode råd før køb (hvis man leder lidt):
http://www.youtube.com/user/adoramaTV
http://www.youtube.com/user/DigitalRevCom
http://www.youtube.com/user/GreatPhotographyTips
http://www.youtube.com/user/TheSnapChick
http://www.youtube.com/user/PhotoGavin
Alle kanalerne har desuden videoer om hvad ISO er og hvordan det bruges sammen med blænde og lukkehastighed.

Personligt er jeg Nikonmand, og mit valg blev sammenstykket af:
- Hvad jeg havde prøvet at lege med og syntes bedst om
- Hvad jeg selv følte lå bedst i hånden
- Hvad jeg selv følte var mest robust
- Hvad jeg selv følte var nemmest at arbejde med
- Omgangskredsen - jo flere <mærke x>, desto flere <mærke x> glas
- Hvor jeg selv følte jeg fik mest for pengene, alt kombineret

Generelt er meget af ovenstående unikt fra person til person, så at sige præcis hvad der er bedst for dig, er ikke muligt.

#3 Vil nu ikke mene Nikonglas er billigere ;)
Avatar billede Boevsedragen Nybegynder
03. marts 2012 - 21:20 #5
#4 ah ja det var ikke godt formuleret. Jeg mente Nikon huse.
Avatar billede Katrinet Nybegynder
05. marts 2012 - 16:07 #6
Tror det er rigtig nok at at vælge mellem Canon og Nikon er som at vælge religion. Det kommer også meget an på hvordan kameraet ligger i hånden.
Avatar billede jesperskov Nybegynder
20. oktober 2012 - 08:56 #7
Der er fordele og ulemper ved begge, men jeg ville klart gå efter Canon. Jeg synes simpelthen at navigationen er mere nutidig, og så er finesserne bare lidt bedre, dermed slet ikke sagt at Nikon er et dårligt valg.

Men sammenligner man de to du nævner er de jo meget ens, og jeg var selv meget i tvivl. Men blandt andet skærmen som kan tages ud og vippe er et KÆMPE plus hos EOS 600D. Jeg filmer en del, og det kan være meget praktisk i mange vinkler. Har ikke sammenlignet videokvaliteten, kun set et eksempel på canons på http://www.kameraguide.dk/spejlreflekskamera/canon-eos-600d.
Avatar billede markus-sommer Nybegynder
04. marts 2013 - 10:59 #8
jeg synes du skal købe D5100 jeg har selv D5100 og en ven med 600D,og det er virkelig godt. håber du kunne bruge mit svar
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har markedets bedste kurser i videoredigering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester