Min søn havde til opgave at regne et regnestykke ud, hvor dagene i et år indgår. Næsten alle i klassen mente at et år regnes fra 01-01 til 01-01, ligesom når man har fødselsdag eller dagene til juleaften, men så blev regnestykket forkert. Der regnes et år for at være 01-01 til 31-12, hvilket jo også ses på kalenderen. Kan nogen hjælpe med logikken, vi siger jo også at fra juleaften den 24 til juleaften igen den 24 er der gået et år og regner her ikke fra den 24 dec. til den 23. dec.
Januar 31 Februar 28 Marts 31 April 30 Maj 31 Juni 30 Juli 31 August 31 Septemb 30 Oktob 31 Novemb 30 december 31 ----------------- Sum 365 dage -----------------
(skudår regnes ikke med her !)
Starter du en dato (eks: 4 april ) og "kører" 365 dage frem "havner" du på 5. april. Så et år går fra DATO-ÅR --> (DAT0 + 1) - (år +1) .
I praksis regnes et år vel fra kl. midnat mellem d. 31/12 og d. 1/1 til midnat mellem d. 31/12 og d. 1/1 året efter.
Med udgangspunkt i dit juleaftenseksempel, svarer det vel til at din juleaften starter kl. 18:00 hvert år, så selvom der på kalenderen står 24/12, så er juleaften ikke startet før klokken bliver 18:00
Problemet ligger i at I kun kigger på datoerne. Det vigtige er ikke datoerne, men det I sætter foran dem. F.eks. FRA 01.01 og TIL 01.01
Ordet fra betyder at der startes på dette tidspunkt og til betyder at der stoppes på dette tidspunkt. Det er altså lidt firkantet sagt hver side af et skæringspunkt der snakkes om.
softspot >> Så du mener, når virksomheder oplyser i deres regnskaber, at regnskabsåret går fra 01-01 til 31-12, så mangler der en dag fra året i regnskabet?
Det er interresant at se alle de bud og meninger omkring dette enkle emne.
[i]Et år er den tid, det tager jorden at foretage en omkredsning af solen. Et tropisk middelsolår er 365,24219878[1] døgn målt mellem to på hinanden følgende forårsjævndøgn.
I Danmark bruger vi den gregorianske kalender til at tælle dagene i et år og til at angive årstal.
For tilpasning af kalenderår til middelsolår, se skudår.[/i}
Når vi nu har hørt så mange udlægninger af et relativt enkelt problem synes jeg det kunne være interessant at høre om der er nogen som kunne komme med hvad blandt andet filosofferne Aristoteles og Platon (eller mere moderne filosoffer) mener om et hvad et år er ? De sidste jeg med interesse har læst er de astronomiske betragtninger.
NEJ, ikke for på nogen måde at underkende de mange gode indslag i denne runde / debat. Men ene og alene for at kunne sige at nu er problemet vendt - På alle leder og kanter. Mange aspekter har været oppe og vende, og 1000 tak for alle indlæg. Det eneste vi nu mangler er det filosofiske (eller måske TEO-sofiske) aspekt omkring hvad et år er.
Glæder mig til at læse indlægge/t -/ene .
Kristian
Synes godt om
Slettet bruger
24. februar 2012 - 21:33#14
Lidt off topic:
Et år er et år. Men hvor langt er et år egentlig, når vi ser bort fra den tropiske middelsolår.
I den gregorianske kalender har vi skudår hvis årstallet kan deles med 4, med undtagelse af dem der kan deles med 100, men dem der kan deles med 400 har stadig skudår (sådan er reglen i hvert fald indtil videre). Indførslen af den gregorianske kalender skete på forskellige tidspunkter i de lande der bruger denne (de første skiftede i år 1582, Danmark i år 1700, og andre endnu senere). I Danmark skete skiftet ved at hoppe fra d. 18. februar til 1. marts, så der mistede vi 11 dage på et år.
Sverige havde en 30. februar i år 1700, så de havde 367 dage dette år.
En gang i mellem bliver der indført skudsekunder. Den næste kommer 1. juli 2012, så der er året 366 dage (pga skudåret) og 1 sekund langt.
I danmark havde vi sommertid fra 15. maj 1940 til 2. november 1942, så der var året i 1940 365 dage langt og 23 timer og i 1942 var det 365 dage og 1 time.
Vi kunne også tage et kig på de andre kalender systemers definition af et år...
Jeg spekulerer på hvilken klasse din søn går i, for hvis nogen af de mere højstuderede indlæg (de seneste) har nogen relevans i de regnestykker, så må det da være universitetet...
Jeg tror at grunden til at der er svært at forstå for nogle er at de ikke ser hele billedet.
Lad os først ændre tidsrummet til kun en enkelt dag.
Man starter d. 01.01 kl. 00:00:00 For at man har en hel dag, så skal man have 24 timer. D. 01.01 kl. 23:59:59 er ikke tidspunktet, hvor der er gået 24 timer, der mangler stadigvæk 1 sekund. D. 01.01 kl. 23:59:59,99999999999999999 er hller ikke tidspunktet, hvor der er gået 24 timer, da der stadigvæk mangler 0,00000000000000001 sekund. Først når tiden er d. 02.01 kl. 00:00:00 er der gået 24 timer og da er en dag gået.
Det er det samme med et år, men når man kun skal regne med et år, så glemmer folk ofte at angive tallet for år og så mister de overblikket.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
