Spørgsmål til mundtlig fremlæggelse om emnet fedme (projektopgave 9. klasse)

det vil være for meget at komme ind på forbrænding af forskellige fødevarer - men du kan henvise til fx denne bmi-måler
http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/fedtprocent/beregn_dit_body_mass_index_-_bmi/
der er (under 'beregnere' i venstre menu) en række måder at måle fedt% og andet på. Fx beregning af dagligt energiforbrug. Hvis man 'bare' spiser mindre end man forbrænder, så vil man over tid tabe sig.

Tak for det hurtige svar, mener også selv at det ville være for meget og at det i hvert fald vil gøre det endnu sværere for mig at holde mig inde for tidsgrænsen hvis jeg tog det med.

Smid et svar og du kan få pointene :)

ok - og du kan da lige nævne, at novo-nordisk (dem med insulin-penne til sukkersyge) ser frem til en meget givtiv fremtid, nu når også kineserne får råd til at leve med fastfood på mcdonals maner.

og klik så i svar...

...og hvis man spiser mere end man forbrænder bliver man fed.  Så det ser for mig ud til, at kalorieforbrænding er helt centralt til emnet at blive fed.  Det er som med stort set alt andet i livet, hvis man får penge ind hurtigere end man giver dem ud bliver man rigere, hvis i en punkteret gummibåd vandet trænger ind hurtigere end man kan pumpe det ud så vil den synke, o.s.v. Som du velsagtens også er kommet frem til i dine forberedelser, så er der nogen der fra naturens side brænder kalorier hurtigere end andre.  En 'langsombrænder' bil derfor blive federe end en 'hurtigbrænder' hvis de begge spiser det samme og foretager sig det samme.

Så EN AF faktorerne ved at blive fed er naturlige egenskaber, hvoraf nogle kan være nedarvede og andre kommer til en som en slags sygdom.  Men både hurtigbrændere og langsombrændere bliver federe hvis de vælger at spise mere og federe mad og bruge kroppen mindre end de vil blive hvis de spiser mindre og magrere mad og bruger kroppen mere.  Så en anden faktor i fedme er de valg mennesker træffer.  Nogle af disse valg bliver, så at sige, truffet af et land eller en kultur, såsom det at man i amerika generelt spiser mere 'junk-food' og mekaniserer mere end Frankrig, eller Ætiopien.  Andre valg, af spise- og motionsvaner, træffer folk selv.

Hvad så, skal 'normale' borgere betale omkostninger ved fedme?  Vi kan sammeligne med spørgsmålet, om de der tjener mere i kraft af en god uddannelse, opnået enten ved hjælp af naturlig intelligens eller flid (eller begge dele) skal betale mere skat end de der 'kun' gør rent.  Og det accepterer man jo generelt.  Men dog således, at de med højrere indtjening beholder noget af overskuddet, så de kan holde en højere levestandard.  På samme må samfundet vel være med til at bære omkostninger ved 'fede' mennesker, selvforskyldt eller ej, men de 'fede' vil ende med at bære en del af byrderne (de bogstavelige byrder så vel som de økonomiske byrder) selv.

#5 - til dit indlæg - vi har det i min familie - gener eller ej - min bror vejer det dobbelte af mig - og sådan har det være siden jeg kan huske (dvs tilbage til før 10 års alderen) - min bror er så 2 cm højere, men det er næppe det udslagsgørende.
Vi har samme forældre, og spist samme mad i opvæksten - alligevel er der en forskel. DNA er en mystisk faktor, som ikke er kortlagt korrekt endnu.

Det blev en ret lang post og det lyder som en rant. Jeg har mest skrevet om mine oplevelser som meget kræftigt overvægtig og om hvad samfundet måske kunne gøre. Jeg ved godt at man selv har det største ansvar og at alt ikke ligger på omgivelserne. Alle kender godt det ansvar man selv har: sund mad og motion. Her er en beskrivelse set fra min side om hvad der gjorde at jeg nåede op på 180 kg og hvad der gjorde at, selv om jeg har tabt mig mange kilo, mange gange, aldrig tabte mig før jeg fik en operation.


Den første ting jeg gerne vil slå fast er at ordene "fed" og "fede" er ikke forbundet med neutralitet. Disse ord bliver brugt hyppigt og som oftest forbundet med svin, læs eller andre uflatterende beskrivelser. Det lyder som piven, men jeg har hørt de ord ca. 25000 gange i mit liv (uden overdrivelser) og 95% af gangene har det været negativt.

1.) Mit gæt er at landet skal være rigt og være ovre den del hvor størstedelen har hårdt fysisk arbejde.
I forlængelse kan man sige at befolkningen i landet skal have nok penge til at købe masse produceret mad i stedet for at dyrke det selv. Hvis man tænker på de studier som er lavet på området der viser at de lavest lønnede, i disse rige lande, er de mest overvægtige kan man sige at alle mennesker skal have nok penge til at købe maden, men der skal være en form for uligehed blandt befolkningen.
Operationen virker ganske godt. Det er ikke en mirakel løsning. Man skal stadig arbejde for det og man kan tage 15-25% på igen hvis man ikke motionerer og spiser rigtigt.
I starten kunne jeg ikke spise så meget og jeg kunne nemt få kvalme efter den første bid. Nu spiser jeg ca. gennemsnittet af en normal vægtig. Jeg har fået min mæthedsfornemmelse igen også.
Noget af det mest utrolige er nok at folk bliver kureret for diabetes 2 (gammel mands sukkersyge) med det samme de har lavet operationen. (havde dog ikke selv sukkersyge). Der har jeg dog den bivirkning at jeg faktisk får for lavt bloksukker nogle gange hvis jeg spiser søde sager fordi jeg danner meget insulin nu. Forskere prøver stadig at replikere det der sker til en evt. kur uden operation.
Det skal dog siges at der er forskel på operationer.
  "Gastric banding" er et bånd som man får rundt om mavesækken. Den valgte jeg ikke fordi den kunne snydes med flydende sager og fordi at den ikke virkede så godt.
  "Gastric bypass" er hvor de laver en lille ny mavesæk og kører tarmen op til den. Den er meget mere effektiv da den er permanent, man sorterer lidt fedt fra maden (utrolig dårlig mave ved fed mad) og den herlige bivirkning med blodsukkeret.

Hvis man kan tabe sig uden operation skal man gøre det, for det er en kæmpe forandring i ens liv. Jeg har været heldig med relativ få bivirkninger, men nogle har haft meget værre og et par enkelte er døde pga. komplikationer.

2.)Har aldrig spist meget junkfood. Det var for dyrt for mig den gang og det gav mig ikke rigtig noget. Jeg kunne bare spise meget af alt.

3.)Ja det er jo svært at bedømme. BMI skalaen tager ikke højde for muskler og hvis man går efter udseende er der vægten på modeller i blade og til shows osv. er faldet 25% fram starten af 90'erne til i dag. Den eneste gode metode, efter min mening, er en fedt procents måling hos lægen.
Det hænger helt sikkert sammen med livsstilen, men nogle gange er det små ting gennem lang tid. Forkert kost fra da man var helt lille er det værste. Mine forældre har altid været meget "brun sovs og kartofler" mennesker og der kom nok lidt for meget af det på bordet. Vi fik aldrig junkfood og aldrig dessert. Jeg har altid gået til sport og leget meget ude som lille. Da jeg boede på landet cyklede jeg altid mange steder. Det vænner både hjerne og krop sig til og derfor er det meget svært at smide senere.
Jeg vil nok kalde det blandet sygdom og afhængighed. Sygdom fordi kroppen arbejder mod hvad der egentlig er bedst for en. Normal vægten er ikke bare et sted hvor kroppen er i balance og har det bedst helbredsmæssigt. Normal vægten indstiller kroppen løbende hvis man har vejet ca. det samme i længere tid. Det er derfor det er nemt at tabe sig de første kg. hvor det derefter går i stå. Jeg har prøvet mange gange hvor jeg har været på kur, tabt mig 15-20 kg for så at gå helt i stå. Kroppen tror nu man sulter; dvs. den sætter energi forbug ned og lysten til energi op. Det er utrolig deprimerende at sidde fast det samme sted i en måned eller mere med en intensiv kur, hvor man egentlig ikke har det skide godt fordi man prøver at gå i mod hvad kroppen vil have. Af andre herlige ting kan beskrived en intens smerte i maven når man var sulten og stort set en mangel på mæthedsfornemmelse på de senere år... enten var jeg mere sulten eller helt stoppet, ingen mellemvej.
Afhængigheden kommer ind fordi at det rent faktisk giver en utrolig følelse af velvære når man spiser det rigtige mad.. mere end normalt. Jeg kunne faktisk blive en smule høj af det.
Det er et stof i hjernen, kaldet dopamin, der bliver udløst som belønning, når man gør noget som hjernen kan lide (godt eller ej). Man får det fra f.eks. stoffer, computerspil, ekstremsport og også fra motion. Ved motion er det når man er rigtig i gang og det bare føles rigtig godt, lige pludselig; det er også kaldet "runners high".

Puha. Det blev en længere post end jeg lige regnede med.
4.)Det er meget dyrere for samfundet ikke at gøre noget.
Og man kan sige det samme om stort set alle mennesker. Kan det passe vi skal betale for sports skader, stof misbrugere, alkohol misbrugere, fartoverskridende billister, cykelister uden hjelm fodgængere uden reflekser og arbejdsskader pga. dårlige arbejdsforhold osv. osv.

5.) Ja det tror jeg til dels det kan. Det og så en blanding af opvækst i mit tilfælde. Dette er self. kun faktorer i det store billede. Man har også et stort ansvar selv. Man er ikke dømt til at det skal ske.

6.)Jeg nåede aldrig at få de store helbredsmæssige problemer da jeg tabte mig som 24 årig og fordi jeg har arbejdet med hårdt fysisk arbejde hele livet.
Af mentale problemer, er der dog nogle som kan give problemer i teenage årene og opefter. Den værste er nok social angst som gør det meget ubehageligt at være sammen med andre mennesker (lidt samme følelse som hvis man er bange for f.eks. højder) og kan gøre en tæmmelig paranoid(been there, done that og har det stadig bedst alene).
Men det værste var faktisk nok da jeg tabte mig. Hvis man selv og andre mennesker mest af alt har lagt vægt på en ting ved din person (f.eks. højde eller drøjde) bliver det en stor del af din identitet. Man bliver meget selvironisk og det bliver den man er. Hvis man så mister den del ved f.eks. at tabe sig, kommer der faktisk et kæmpe hul som er svært at udfylde. Jeg røg i en kæmpe depression. På diverse forums for fedme operationer er det også anbefalet at man søger psykolog ved processen og det kan jeg kun skrive under på.

7.) En bedre forståelse for andet end bare mad og motion hos læger, diætister og befolkningen generalt. De fleste mennesker bliver ikke overvægtige fordi de har lyst.
Det er edder dansme let bare at sige spis rigtigt og løb en tur. Man siger heller ikke bare "stop med at drikke alkohol" til en alkoholiker eller "stop med at tage stoffer" til en stof misbruger. Det er et misbrug og det er psykisk totur gennem mange år fra omgivelserne. Det er ikke fordi det er vældig sjovt at være overvægtig og der var ikke noget jeg ønskede mig mere end at tabe mig. Men den største "forståelse" jeg mødte fra lærere, læger, elever og mine egne forældre var at jeg kunne da bare tage mig sammen.
Den dag hvor man bliver opfattet som menneske først og overvægtig sidst er nok den dag hvor problemet går den anden vej.
Regler for skole og arbejds kantinen, med hensyn til hvilken mad der kunne serveres, var også en ide. Hvem siger også fastfood skal være usundt. Jeg tror det er en naturlig udvikling at vi vil se mange flere sunde fastfood steder poppe op på landkortet.

pharalax, under alle omstændigheder til lykke med at du kom ned i vægt på trods af alt hvad der stod i vejen, din egen, ikke-valgte, fysik og omgivelsernes mangel på støtte.

Tak for alle indlæggene! De har været super gode og oplysende for mig.

Ja, det er centralt det med kalorier, men jeg har allerede  en del med at hvis man indtager flere kalorier end man forbrænder, så vil mange tage på og at man forbrænder flere kalorier ved at lave noget fysisk arbejde. Og jeg har også noget med med at generne også spiller en rolle.

Men efter at have fået min karakter for fremlæggelsen at vide, er jeg blevet skuffet. Begrundelsen for ikke at få en højere karakter skulle være at jeg ikke havde noget med hvor lang tid det tog at forbrænde mad, som fx en hotdog (hvor lang tid det ville tage når man løber / laver ingenting). Derfor blev jeg nysgerrig om hvad andre mon tænkte om det - om det var relevant, og en hel karakter vigtig, at skulle smide noget af mit andet indhold væk, for at fortælle om hvor lang tid det vil tage at forbrænde maden. Jeg må indrømme at jeg synes at det ville have passet bedre til sagen, hvis jeg havde haft noget i mine problemstillinger om, hvordan man kan undgå at blive overvægtig, eller hvordan man kan komme fra overvægtig til tynd, da jeg egentlig synes at jeg har svaret på hvordan man bliver overvægtig, ud fra det med generne og at når man indtager for mange kalorier, så vil de oplagres som fedt.
- Men er det kun mig der har den opfattelse? Vil meget gerne have jeres ærlige mening om det.

sims, jeg forstod på dit oprindelige spørgsmål, at du søgte hjælp til at forberede dig til en projektopgave.  Det ville jeg (og andre) gerne være med til.  Jeg kan nu forstå, at du allerede har presenteret emnet, og at du søger hjælp til at retfærdiggøre dig overfor læreren.  Det kunne du godt have sagt (så som i stedet for "jeg har om emnet" "jeg har haft om emnet".)  Det er, ud fra #9, en kendsgerning, at læreren havde forventet noget andet end det du leverede.  Du fortæller den ene side af sagen.  Uden at have hørt om sagen fra den anden side er det ikke muligt for mig at komme med en objektiv mening.  Jeg synes du skulle stoppe og lukke spørgsmålet.  Jeg opretter svar, idet jeg mener at have bidraget til dit oprindelige spørgsmål som du formulerede det.