Avatar billede ElmoDK Nybegynder
20. december 2011 - 01:10 Der er 6 kommentarer

Hjemmeside med chat, forum osv

Hejsa.
Jeg har lavet denne hjemmeside - vagterne.weebly.com - hvor det naturligvis ikke er med koder osv.
Jeg har blot brugt de ting der var implementeret, til amatører.

Men jeg går og tumler med tanken om at købe et domæne, og lave hjemmesiden helt fra bunden.

Hvilket program vil i anbefale at man bruger?
-Og er det muligt at implementere chat og forum uden at have taget en "doktorgrad" indenfor IT. :D

På forhånd tak.

/ElmoDK

PS - Nej, jeg er ikke en ørn til at lave hjemmesider, så hvis i kan finde en guide til den slags, tages det også imod med kyshånd.
Avatar billede danco Nybegynder
20. december 2011 - 02:01 #1
Jeg vil sige til dig ligesom jeg siger til alle andre der begynder at snakke om at lave hjemmesider.
Sørg for at have basics på plads først.

Med basics mener jeg at du bør kunne sætte dig ned og lave et html design med css, javascript og hvad du nu har behov for.
Når det er færdig og klar kan du begynde at overveje at implementere noget serverside.

Chat vil nok komme til at trække en del tænder ud hvis du vil lave det fra bunden selv, men forum burde være muligt at implementere uden store mængder kodning, men det er jo naturligvis afhængigt af hvilke funktioner du vil have mv.
Avatar billede suttfix Nybegynder
20. december 2011 - 04:57 #2
Det er ikke bare lige til at lave en hjemmeside hvis man ingen erfaring overhovedet har til det.

Det er spild at købe hjemmeside, inden selve hjemmesiden er lavet.
Så hellere bruge localhost(f.eks sætte Apache Friends[windows] - Apache2[linux] op)

Først og fremmest hvis jeg var dig, ville jeg gennemsøge google for diverse basale ting om html og css og lære det udenad.
Som selvfølgelig også kræver at man prøver de forskellige ting af.
Når du føler at du er klar til noget mere ville jeg hoppe ud i PHP.
Mange hjemmesider er bygget op i PHP, og er et sprog som ikke er alt for svært, i forhold til andre.
http://www.php.net/manual/en/

Så skal du selvfølgelig også bruge et pænt design.
Hvor jeg vil anbefale at bruge photoshop!

Nu håber jeg ikke at jeg har skræmt dig alt for meget

{quote]Hvilket program vil i anbefale at man bruger?
-Og er det muligt at implementere chat og forum uden at have taget en "doktorgrad" indenfor IT. :D[/quote]

Jeg selv bruger Sublime Text 2 men Adobe har også lavet et dejligt program ved navn Dreamweaver.
Husk at skriv selv så meget du nu kan overskue, istedet for copy/paste
Selvfølgelig er det muligt, det kommer måske til at tage tid, men muligt er det bestemt.

Nu håber jeg ikke jeg har skræmt dig helt væk, det er spændende at skrive en masse kode og man er stolt når det er færdigt. Eller når noget i det hele taget gør som du vil have det til.
Det kræver en masse koncentration og mange timer foran skærmen eller papiret.
Du kommer til at bruge google som du aldrig har brugt det før.
Men jeg synes du skulle springe ud i det :)

Sincerely,
Jesper
Avatar billede suttfix Nybegynder
20. december 2011 - 05:01 #3
Gentagelse af sætning - fail :D

Du kan også starte med at finde noget opensource.
Som danco skriver vil chat nok rive en del tænder ud hvis du vil skrive det fra bunden.
Avatar billede The_Buzz Novice
20. december 2011 - 08:34 #4
En javascript refreshed chat i frame er nu nem at lave, men helt ærligt gad jeg ikke selv have det på min private hjemmeside fordi der findes så mange andre gode opensource alternativer.
Avatar billede keysersoze Guru
20. december 2011 - 10:12 #5
Den slags systemer du ønsker kræver forstand på mange områder - du kommer ikke uden om HTML, CSS og formentlig heller ikke javascript, som er de ting, der skal køre på klienten og kigger vi på serverdelen skal du have forstand på fx PHP eller ASP.NET samt opbygning af relationelle databaser og formentlig SQL medmindre du sætter dig ind i en OR-mapper som Entity Framework til ASP.NET.

Det er en større mundfuld og med al respekt så er simple guides ikke tilstrækkeligt - det er ting folk bruger flere år på at mestre. Jeg vil derfor foreslå at du i stedet kigger på færdige standard-systemer som fx Wordpress, Joomla, Composite eller Umbraco - de kræver noget mindre viden samtidig med at du ikke er begrænset af mulighederne.
Avatar billede lordsasa Nybegynder
05. marts 2012 - 18:58 #6
Det bedste du kan gøre er at lære at bruge WordPress. Du køber et domæne på et webhotel. Downloader WordPress og så køber et theme. Efterfølgende kan du downloade alle de plugins du ønsker.

Plugins er fx chat rum, automatisk visninger af videoer osv.

Hvis du så gerne vil redigere i wordpress kan du lære php.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester