Generelt er reglerne klare og tydelige og hvad man kan forvente for sådanne forums.
Du skal nok have pudset sproget og grammatikken af. Ellers kan du komme til at give et uhensigtsmæssigt første indtryk. Tag for eksempel $2.4: "Opfatter du dårlig opførelse fra anden bruger. Kontakt Admin...." For det første er det 'opførsel,' ikke 'opførelse.' For det andet er det ikke en grammatisk korrekt sætning. Det skal være, for eksempel: 'Hvis du opfatter dårlig opførsel fra en anden bruger, så kontakt Admin....'.
Så slår det mig, at sprogbruget kunne gøres mere venligt uden derved at miste effekten. Der er meget med 'Det er ikke tilladt' (som det aller første man læser), 'forbudt,' 'forpligter.' Den første paragraf, Brugerprofiler, kunne for eksempel udtrykkes således:
1.1 Du må kun oprette en brugerprofil. 1.2 Vi forbeholder os ret til at redigere profilen for indhold der er til skade for siden eller dens besøgende. 1.3 Du forventes at deltage aktivt på forummet, bloggen, væggen, m.v. Hvis du er inaktiv i mere end 6 måneder, er vi nødtaget til at slette profilen. 1.4 Alle oplysninger du giver skal være oprigtige, og alt materiale, såsom billeder og artikler, skal være dine (copyright). 1.5 Udfyld så meget som muligt på din profil, gerne med billede, så andre brugere kan sætte 'ansigt' på dig.
Så er der et par klausuler jeg ikke er helt trygge ved. I stedet for at i redigerer i profiler med indhold i finder skadeligt (hvad onde tunger kunne opfatte som forfalskning,) kunne det måske overvejes, at i, hvis i finder skadeligt indhold, kontakter medlemmerne og lade dem foretage tilpasningerne, og hvis nødvendigt blokkere profilen så længe. Og det med at i har ret til at sende meddelelser om nye tiltag og lignende, det kunne onde tunger opfatte som spamming. Jeg ville som medlem være tryggere ved at jeg kunne sige det fra.
Jeg opretter dette som svar for pointsgivning (til at dele, efter dit skøn, med andre svar der måtte komme.) Med anledning i dit tidligere spørgsmål lad mig nævne, at svar bruges til at foreslå løsninger til spørgsmål og til, når tiden er inde, at afgive points og lukke spørgsmålet, hvorimod spørgerens egne bemærkninger, og indlæg fra brugere der ikke direkte foreslår løsninger, oprettes som kommentar.
Jamen hvis du har konkluderet (du har fået input og brugt det,) så vil du måske også lukke spørgsmålet og acceptere svar. Jeg har oprettet et svar der kan accepteres. Du er klar over, ikke sandt, at du kan bede om svar fra andre og acceptere mere end et svar_
Det forekommer mig lidt underligt, at du opretter et spørgsmål som du udlover points for, og så får svar som du siger du har brugt, og så afviser mit svar og selv tager pointene! Det var dig der bad om hjælp, og mit svar, som jeg havde lagt et vist stykke arbejde i, var venligt ment, så det virker som en spand koldt vand i hovedet.
Jeg går ud fra, at din handling ikke skyldes ond vilje, men at du som nyt medlem ikke har fået fat på systmeet med svar og points. Det synes jeg du skal rette. Metoden er at oprette et nyt spørgsmål 'Points til Christian_Belgien' hvor du henviser til dette spørgsmål og med de samme 30 points som for dette spørgsmål. Jeg opretter så et svar som du skal acceptere.
Hvis du er forvirret, så sig til.
Synes godt om
Slettet bruger
11. september 2011 - 21:54#6
Jeg forstår slet ikke det der system, det er helt sort, jg troede at jeg gjore det rigtige ? hvorfor er det så svært ?
Du er ikke ene om ikke at forstå systemet. Jeg finder det ikke særlig intuitivt, og der er en masse arbejde med systemet som jeg finder unødvendigt. Jeg har ved flere lejligheder foreslået forbedringer, men det er ikke sket. Men Eksperten giver mig, gratis, flere fordele end ulemper, så jeg vælger at tage besværet med at lære hvordan systemet virker og bruge det i overensstemmelse dermed.
Altså: Man lukker et spørgsmål og afgiver points ved at acceptere et svar. Hvis du mener at jeg har bidraget, så er det mit svar, ikke dit eget, du skal acceptere. Hvis du i et spørgsmål får hjælp fra et medlem, men som kommentar, så skal du bede det medlem om at oprette et svar (der for eksempel bare siger 'svar fra mig') og så acceptere det når det kommer. Hvis man har fået for eksempel to hjælpsomme svar kan man acceptere begge. Så deles points mellem dem. Kun hvis du på et spørgsmål ikke får nogen hjælpsomme indlæg, eller slet ingen indlæg, skal du selv oprette et svar og acceptere det.
Nu har du i dette spørgsmål accepteret dit eget svar og derved givet dig selv points. Så nu kan der ikke længere laves om på noget i dette spørgsmål. Den foreskrevne måde i sådanne tilfælde er, at du opretter et nyt spørgsmål i hvilket du henviser til dette spørgsmål. Jeg kan så oprette svar på dit nye spørgsmål, hvilket ud så kan acceptere.
Synes godt om
Slettet bruger
12. september 2011 - 18:13#8
Er dette så nok ? eller skal jeg oprette et helt nyt indlæg?
Ps. hvorfor går du så højt op i små 30 point? nå du har over 30.000 ?
Det er ikke de 30 points jeg går op i. Det jeg finder vigtigt er, skal vi sige, gensidighed. Vi er begge ofre for regler og bureaucrati her på forummet som synes unødvendige, for eksempel at du nu for at rette op på dette her skal oprette et helt nyt spørgsmål hvor du ikke spørger om noget men bare giver anledning til at der kan oprettes et svar for points. Sådan noget burde man helt klart have programmeret, således at det kan ordnes indenfor det bestående spørgsmål. Jeg kunne så vælge ikke at acceptere sådanne regler og slette min profil. Men jeg har brug for Eksperten og dens - gratis - services, og det må så blive på Ekspertens premisser.
Da du oprettede din profil klikkede du på, at du havde sat dig ind i reglerne. Det havde du rent faktisk ikke, viser det sig nu. Det havde jeg egenligt heller ikke da jeg startede for to år siden, jeg måtte også lære hen ad vejen.
Du oprettede et spørgsmål, og jeg gjorde min del ved at komme med indlæg som du, efter eget sigende, gjorde brug af til at forbedre dit regelsæt. Din del skulle så have været at acceptere mit svar. Det gjorde du ikke - du oprettede selv svar og accepterede det og derved lukkede spørgsmålet. Den foreskrevne kur i sådanne tilfælde er, at du opretter et nyt spørgsmål der refererer til dette, således at jeg kan oprette et svar som du så accepterer. Om du så vælger at gøre det bliver så din egen beslutning. Det kan jeg ikke kontrollere.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.