Router + router (access point)
Hej alle sammen!Jeg har internet fra Telenor og har fået deres nye router P-2601HN-F1, som snildt kan dække hele min lejlighed trådløst.
P-2601HN-F1'en står ude i entreen og inde på mit værelse har jeg alt mit Hifi. Herunder en Mac Mini og en NAS.
Mac Mini'en og NAS'en er kablet til en Linksys WRT610N for at kunne overføre film ved højere hastigheder end det trådløse netværk tillader.
Problemet er, at Mac Minien ikke kan gå på nettet via P-2601HN-F1'en samtidig med, at den er forbundet til WRT610N'en. Aner ikke om det bare er sådan, eller om der er noget galt i det, men er kommet frem til at løsningen må være, at WRT610N bare skal fungere som access point (hedder det vidst nok...?).
Jeg har før brugt WRT610N'en som access point med en router fra Telia, men dengang var der kablet mellem de to routere. Det kan IKKE lade sig gøre pga. lejlighedens indretning, da der skal bores alt for mange huller osv...
Så for at gøre en lang historie kort: Hvordan kan jeg sætte netværket op så WRT610N'en fungere som access point trådløst?
På forhånd tak for hjælpen :)