Switch mellem router og tv-boks "æder" menuerne fra Waoo! fiber-tv
Hej. Jeg har fiber-tv fra Waoo! og har et problem med husets tv nummer to. Billede og lyd går fint igennem, der kan skiftes kanal, men alle Waoo! menuer, programinfo osv mangler. Udstyret er som følger:Fiberboks > Tilgin HG1311 router > D-link DGS-1005D Gigabit switch > tv-boks.
Tv-boksen er tilsyneladende ikke problemet; hvis den sættes direkte i Tilgin routeren fungerer det fint.
Min mistanke er derfor rettet mod switchen, der er nyindkøbt til formålet. Produktbeskrivelsen kan ses her: ftp://ftp.dlink.eu/datasheets/DGS-1005D.pdf.
Jeg har set andetsteds, at understøttelse af igmp er nødvendigt, for at en switch kan bruges til fiber-tv. Men ud fra hvad jeg har kunnet finde om igmp, kan jeg ikke gennemskue, om det mangler ved min switch, og hvis det gør, hvorfor det skulle forhindre netop menuerne i at komme igennem.
Mit spørgsmål er:
Er det indlysende ud fra produktbeskrivelsen, at min switch er problemet, og i så fald, hvilke specifikationer mangler den?