Avatar billede torbenlund Nybegynder
18. juni 2011 - 01:43 Der er 8 kommentarer

Bedømmelse af linkkatalog

Hej med jer alle sammen!

Jeg vil da lige høre jer, hvad I tænker om min ret nye hjemmeside, som jeg har arbejdet lidt på her de sidste par dage.

Jeg har betalt for - og derefter downloadet et script, der gjorde det muligt for mig at oprette dette linkkatalog ret nemt og hurtigt.

Jeg har derefter selv arbejdet på at lave kategorierne og teksterne samt at lege lidt med farverne på siden.

Jeg har også leget lidt med den "statiske" footer, hvor der er links til diverse sociale netværk mm. Jeg synes måske nok selv, at denne er lidt overflødig... Hvad tænker I?

Som I kan se, så er der ikke mange links på (endnu), da siden jo er ret ny. Jeg håber og tror lidt på, at nogen af jer der har en hjemmeside, vil være så venlige lige at smide et link på, nu hvor I er der alligevel :)

Mht. domænenavnet så er det et efterhånden ret gammelt et, som jeg købte for nogle år siden. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorvidt det holder?! Det er jo ikke fordi navnet direkte siger noget om et linkkatalog... Hvad tænker I?

Nå, men lad mig da endelig høre, hvad I synes om min lille side!?

Her er linket: http://www.torco.dk

På forhånd mange tak for hjælpen til at gøre min side mere brugervenlig :)

Med venlig hilsen

Torben
Avatar billede Slettet bruger
18. juni 2011 - 10:22 #1
Det er virkelig noget du har lagt blod, sved og tårer i, kan jeg se:
Kanonflot og enormt mange features og funktioner - helt overvældende ved første besøg.

Så det er "ikke rart" at kritisere dit arbejde så grundlæggende...

Hvem er sitet henvendt til ?
- Hvem skal BRUGE alle de links (udover webmasters på jagt efter (ufortjent) højere pageRank) ?

Fru Jensen:
Sikke en dejlig dag det er idag. Gad vide om der er noget nyt på nettet ?
- jeg checker lige Torco..
Sørme ja: Sokker, flyrejser, Viagra og mobilabonnementer - dét vil jeg se!

Hr. Hansen:
Åh nej, der er hul i mine sokker! Gad vide hvor man kan købe nye: Torco ved det!

spam, spam, Se-min-søde-kat, spam, spam, spam, spam, Google tips, spam, spam, spam, spam, spam, Død over USA, spam, spam, spam, spam, spam, spam, spam, Få løn for at se reklamer, spam, spam, spam, spam, spam, spam, spam, spam, spam, spam, spam, spam, spam...

Jeg tror tiden er løbet fra den slags portaler..
Avatar billede jernrosen3 Forsker
18. juni 2011 - 11:07 #2
Jeg mangler - "Hvem er vi ?"-knap :

- med data om navn på firma/person
- firma-/bopælsadresse - kontaktoplysninger - email/telefon/
- hvor klager jeg hvis din ide om link-forøgelse ( Citat fra toppen af browser : "Vi hjælper din hjemmeside fremad på nettet......" ) IKKE virker
- Hvorfor vil Du/I gerne hjælpe andre ?

Jeg vil personligt ALDRIG tilmelde mig en side hvor jeg ikke kan forstå hvad jeg får !

Desværre må jeg tilslutte mig T0M at det er en useriøs side du har gang i - ingen fremtidig indtjening fra mig til dig !
Avatar billede torbenlund Nybegynder
18. juni 2011 - 11:41 #3
Hej med jer,

Jeg vil da arbejde på at rette op på nogle af de ting, der bliver nævnt her, da jeg godt kan følge jer i det.

Jeg fik idéen til sitet efter, som webstedsejer, selv at have lagt mit eget link op på diverse linkkataloger. Jeg fandt ud af, at det fik min side højere op i søgeresultaterne, hvilket jeg jo naturligvis var glad for. Derfor tænkte jeg, at jeg da selv måtte prøve at lave noget, der lignede.

Jeg ved godt, efter at have snust rundt på nettet, at der er mange af disse sites.

Den grundlæggende mening med det var, at hjælpe andre sider højere op i søgeresultaterne samt at jeg så gerne skulle komme til at tjene en lille smule på annoncerne.

Men det er fedt, at I siger, hvad I mener om det :)

Ha´ en god dag..!

Torben
Avatar billede Slettet bruger
18. juni 2011 - 16:30 #4
Du bør nok fokusere på en eller anden vinkel - måske geografisk... ?

Links'ne ER allerede tagget geografisk, kan jeg se. Men gøre dette aspekt mere centralt..

Så folket ved hvad sitet kan bruges til - give mening som en "Vejle-portal"
- Forsøge at få fat i nogle "story tellere", der på eget initiv fylder relevant ikke-spam-content på.
Men det bliver nok svært..

Måske udbygge med en "spider" der selv kan søge nyt/links fra ikke-spam-kilder..

Jeg tror sitet, som det er nu, er i risiko for at blive stemplet som "pageRank-fifler" af Google
- og dermed fungere stik imod hensigten!
Avatar billede torbenlund Nybegynder
18. juni 2011 - 16:55 #5
Hej T0M,

Tak for endnu et svar! :)

Du skriver, at links´ne er tagget geogrfisk. Hvad mener du præcist med det? Jeg er ikke helt med :)

Der er ikke noget, jeg hellere vil end at gøre sitet mere brugervenligt. Jeg vil jo for alt i verden ikke have, at det skal få den modsatte virkning, det er klart...

Men jeg er bare ikke så heldig at have en masse evner inden for kodning mm., så jeg er sgu lidt på bar bund, hvad det angår, desværre.

Hvis du har nogle flere idéer til, hvorledes jeg kan gøre sitet til en "kvalitetsside", så er du mere end velkommen..! :)

Jeg blev faktisk kontaktet af ejeren fra www.webshopworld.com her den anden dag vedr., om jeg kunne tænke mig at blive konsulent for ham. Jeg kender ham fra tidligere projekter. Hans side er opdelt geografisk med et kort, hvilket jo egentlig er ret smart. (Kortet er vist ikke at se lige for tiden. Ved ikke lige hvorfor)

Jeg kan godt se, at det ville være super, hvis jeg kunne lave et Danmarkskort på forsiden, hvor man så kunne klikke på sin by for at få de links, der vedrører byen.

Lad mig høre, hvad du tænker om det...

Torben
Avatar billede Slettet bruger
18. juni 2011 - 22:57 #6
"The-royal-rubes" f.eks. er tagget: Vejle, Band, Rock, Musik. Så jeg gik ud fra at det var det normale (lidt sjusket af mig).
Men nu jeg lige checker det igen, kan jeg se at ikke alle er geo-tagget. Faktisk de færreste : (
Tømrer/mureren Koludabyg.dk f.eks. har ingen geografisk tag, selvom det klart ville være mere relevant for dem end bandet : )

Hvis du delte danmarkskortet op efter kommunegrænserne, ville du samtidig ha' en god informations-kilde du kunne "malke" - kommunernes hjemmesider : )

Men igen: der er mange som gør det samme...

Jeg tror simpelthen tidsånden er løbet fra de brede portaler, med alt mellem himmel og jord, og over imod sites med dyb ekspertise på et smalt område.
- med Google som den altdominerende "hub".
Avatar billede torbenlund Nybegynder
18. juni 2011 - 23:15 #7
Hej igen T0M,

Jeps, det er helt korrekt, at The Royal Rubes er tagget med "Vejle", men det er kun fordi man har skrevet det under tags.

Det ville være ret fedt med et felt i formularen, hvor folk skulle skrive, hvor de var fra. Så man derefter kunne kommuneinddele dem på et kort. Men jeg ved ikke selv, hvorledes det skal hænge sammen rent kodemæssigt. Har du forstand på det?

Jeg ved ikke, om du har ret, men jo, der er rigtig mange linkkataloger på det danske net. Så nej, det er ikke sikkert, at det bliver den store indtægtskilde...

Glæder mig til at høre lidt mere om mulighederne.

Ha´ en god aften derude..!

Torben
Avatar billede mikaelch Novice
27. juni 2011 - 18:17 #8
det er et stanard scipt der bruges har tit set andre der ønsker feedback på samme på amino.dk

vedr. pornografisk betingelser på siden ved du vel godt det går under der er film på siden med aktive sex film , du ved jo godt når nævnes erotik film er det , noget helt andet hvor der ikke ses direkte sex

min side www.stripdanmark.dk er en erotik side da der ikke dirkete er sex på som man kigger på pornofilm dette glemmer , mange med skal bare lige tænke hvad du tænker når du lejer film mv

derved skal nok smide et links de kommen dag
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester