Java virker ikke efter opdatering
Jeg håber at nogen her kan hjælpe mig med et "lille" problem som er ved at drive mig til vanvid:Jeg kører Windows 7, 32 bit Home Premium. Webbrowser er IE 9, men tidligere versioner havde samme problem.
Jeg har (den seneste) java installeret på min computer. Det er nødvendigt for bl.a. at kunne bruge nem-id. Det virker også fortrinligt, lige indtil det slet ikke virker mere !
Det der sker, er følgende: Så snart der kommer en update til java, bliver den downloadet og installeret på min computer. Efterfølgende kan jeg så konstatere, at min netbank m.m. ikke længere kan starte nem-id op. I stedet for det normale login vindue, får jeg blot beskeden: Could not load plugin !
Nu har jeg så prøvet det ene og det andet, søgt på nettet i en uendelighed, men i sidste ende har jeg været nødt til at geninstallere min maskine fra bunden. Og det er sket en 5 - 6 gange inden for et års tid eller to.
Hvis jeg afinstallerer jave først, for så at geninstallere den nye version, havner jeg i en situation hvor Java er afinstalleret (bl.a. med Revo Uninstaller Pro), programmapper er fjernet o.s.v. - alligevel får jeg ikke lov til at installere den nye version. "Denne handling er kun gældende for programmer der ikke allerede er installeret" eller noget i den dur.
Foreløbigt har jeg "løst" problemet ved at fjerne auto-updateren fra Windows startup, men jeg kunne jo godt tænke mig at kunne opdatere Java uden at skulle geninstallere alle programmer (hvilket altså tager 2 - 3 dage full time).
Håber nogen kan hjælpe med dette !
Niels