Gem 'metadata' til powerpoint (pptx) fil
Hej,jeg er ved at lave en add-in til powerpoint (office 2007), hvor jeg vil tilføje nogle attributter på forskellige objecter i powerpoint - eks. tekstbokse, således at jeg kan duplikere eks. tekst, font o.l. til andre tekst-bokse i præsentationen.
Jeg ønsker, at disse data (meta-data i mangel af bedre ord), bliver gemt når powerpoint lukkes/åbnes, således at disse data vha. add-in'en kan tilføjes til præsentationen når powerpoint lukkes/åbnes på tværs af pc'er (hvor add-in'en er installeret).
Man kan selvfølgelig tilføje en ny slide som sidste side, når der lukkes, og slette denne, når der åbnes, men er der ikke en enklere måde at gemme data på? Dette vil nemlig være ret grimt, når man åbner uden add-in'en installeret.
Kan man evt. bruge/tilføje nogle bruger-definerede felter i XML'en (pptx-fil-formatet) - og er der nogle håndtag, der kan bruges i den forb.?
Håber der er en, der kan komme med et forslag!
:-)