Avatar billede Jayhol Nybegynder
04. marts 2011 - 15:58 Der er 4 kommentarer

HP trådløs printer - kan ikke findes på netværket

Jeg kan se, at jeg ikke er ene om at have gigantiske udfordringer med få min nyindkøbte HP Photosmart B110 ePrinter til at dukke op på mit netværk, så jeg kan printe trådløst. Jeg har fundet nedenstående indlæg fra november 2010, men kan ikke se, at der er kommet nogle løsningsforslag. Er der nogle som kan guide mig til den komplette løsning - læs: at printeren kan ses på mit nætværk.
Alle nedenstående beskrivelser passer i øvrigt 100% overens med mine egne nylige erfaringer.....

"Jeg har købt en trådløs HP printer (C4780) til min HP bærbare.

Efter TRE timers forsøg på installation fik jeg den endelig til at printe ud trådløst (bare en testside).

Nu, en uge efter, hvor jeg rent faktisk skulle bruge printeren, så virker den selvfølgelig ikke!

Den BLEV VED med at sige 'Printer offline' - alt var tændt, alt fungerede, alle forbindelser ok... den virkede bare ikke!

Prøvede så HP "support assistant", der ikke er to potter p** værd - prøvede at kontakte HP, men umuligt via HPs hjemmeside at kontakte support (så skulle man skrive diverse produktoplysninger, der skulle være angivet på selve printeren - det er de ikke!).

Har så prøvet at køre installationen igen - nu er der pludselig et nyt problem, som ikke var der første gang. Ved skift fra USB til trådløst (printer ok via USB), så kommer følgende fejl:

"Computeren kan ikke kommunikere med printeren på 192.xxx.1.96. Dette kan skyldes firewallsoftware. Hvis du bruger firewallsoftware, skal du kontrollere, at UDP port 427 ikke er blokeret for indgående eller udgående trafik.

Pc'en kan ikke kommunikere med printeren på adressen 192.xxx.1.96. Tjek alle kabelforbindelser. Tjek, at printeren, pc'en og routeren er tændt og tilsluttet netværket."

(x'er er lavet mig)

Jeg har prøvet at deaktivere firewall'en totalt - samme fejlmeddelelse. Det er ikke lykkedes mig at finde den mystiske "UDP port 427" - men kan læse mig til på nettet at andre har problemer uden at finde en løsning"
Avatar billede ole_madsen Ekspert
04. marts 2011 - 17:12 #1
Jeg ved at trådløs print giver folk mange problemer. Det værste er, at det kan være næsten umuligt at fejlgætte, da fejlen kan ligge mange steder.

Men af ovenstående beskrivelse slår det mig nu alligevel, at det ville være oplagt, at printeren kører "DHCP" - altså får tildelt en IP adresse fra routeren (eller DHCP serveren, hvis man har sådan en). Denne adresse skal være "Statisk", så den ikke ændrer sig. For næste gang du slukker og tænder printeren, kan du ikke være sikker på at den får samme IP adresse... - og dermed vil din printerdriver ikke længere printe til den korrekte IP adresse...
Avatar billede j-et Nybegynder
30. marts 2011 - 21:57 #2
Hej Jayhol

Jeg har lige haft samme problem her i huset, men har lige fundet løsningen (for mig!)
Vores ene computer kørte fint på, men den anden kunne ikke - kun lige efter printerinstallation.

1)
Printeren er slettet og re-installeret som netværksprinter.

2)
Jeg udskrev så en HP-netværkskonfigurationsside på selve printeren.
Jeg brugte IP-adresse og VÆRTSNAVN (Skal bruges i punkt 5!)

3)
På computeren, gik jeg ind og valgte EGENSKABER for printer B110.

4)
Under fanebladet "Generelt" var feltet PLACERING helt tomt.

5)
Her skrev jeg:
IP=(IP-adresse på printeren),Host=(VÆRTSNAVN fra konfigurationssiden.)

altså:
IP=192.xxx.xxx.xxx,Host=HP7XXXXX

...og så virkede det sgu - hver gang :-)

PRØV DET ! ;-)

MVH
Jesper
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. marts 2011 - 22:35 #3
:-)Herligt at det virker for dig. Men det skyldes nu ikke rettelsen af feltet "Placering" - det er blot et tekstfelt til fritekst. Det benyttes flittigt af virksomheder til at indikere at printeren er placeret i "Clasesnsgade 45, 3 sal, lokale 322".
Avatar billede j-et Nybegynder
03. april 2011 - 21:03 #4
Pokkers, ole_madsen...

Nu troede jeg lige jeg havde fundet de vise sten :-D

Nå, så har jeg sikkert bare været heldig, sidste gang jeg installerede printeren - den virker endnu :-)

MVH
Jesper
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester