Avatar billede jdjensen Juniormester
22. februar 2011 - 15:15 Der er 4 kommentarer og
2 løsninger

Prisen for et link på danske domæner (Link-Value vs. Pris)

Hej,

Jeg har brug for lidt feedback med hensyn til at finde frem til en rimelig pris for et tekstlink på et givent domæne.

Jeg ved der er mange faktorer man kan kigge på (Domæne alder, tema, alexa rank osv) for at afgøre hvad et link skal koste. En af de vigtigste faktorer mener jeg dog er link-value. Altså hvor høj PR domænet har sammenholdt med antallet af eksterne links. (Hvor meget juice får hvert link)

F.eks. et domæne med en PR på 3 med blot ét eksternt link. Det giver en meget høj linkvalue på 2,550.
Et andet domæne har en PR på 5 men 19 eksterne links. Det giver en linkvalue på 0,121.

Er der nogen af jer der har erfaring med hvad tekstlinks bør koste på danske domæner? Jeg tænker et sted imellem et par kroner til flere tusinde pr. måned.

Jeg har også forsøgt at lede efter en calculator til at regne det hele ud blot ved at angive linket, men jeg synes ikke de priser den spytter ud holder.

Nogen der har erfaring med link-køb i DK?
Avatar billede magic-mouse Novice
22. februar 2011 - 16:16 #1
Priserne variere meget.

Dansk PR5 link med gode inlinks 25000+ og få outlinks < 5 kan du vel få en godt 6000-12000/året, alt efter hvem som køber.

Lad være med at regne i "Link value", det er gætterier, og der er ikke noget reelt fakta om det.

En PR5 med 19 links kan give mere "linkjuice" end en PR 3 med 1, efter som en PR5 anses som en stærkere side end en PR3.

Efter egen erfaring svarer en Dansk PR 5-6 til .COM PR 8-9.

Af nogen årsag giver google ikke så høj ranking til danske sider.
Avatar billede madx Nybegynder
23. februar 2011 - 06:33 #2
Du kan stort set ikke bruge PR'en til nogetsomhelst. Hverken i denne eller andre sammenhænge.

Måden du vurderer en sides styrke på (og hermed dens værdi), er at se på hvordan såvel siden som domænet fungerer ift. dit eget tema.

En PR-5 side der handler om biler, der sender et link til en side om undertøj = Nul værdi.

En side der ranker højt på undertøj (uanset PR), og som sender et link til en sider om undertøj = Høj værdi.

Hvis hele sitet handler om undertøj = Maks. værdi

Det er temaet og den aktuelle placering på Google som er afgørende - ikke PR.

Derudover er der forskel på om det er links fra blogs, fora, nyheder eller alm. web.

Generelt vil links tættere på toppen af hierarkiet have endnu større værdi.

Værdi af linket svækkes/styrkes afhængig af hvordan linket indgår på siden.

I praksis aftales nogen gange en testperiode.

Mvh.
Henrik, www.abilitor.dk



PS:
Magic, grunden til at vi i DK ikke har højere PR skyldes at PR'en ikke er landespecifik, men beregnes udfra Nettet generelt.

Ingen danske domæner er således i klasse med de store eller største udenlandske domæner og opnår derfor heller ikke så høj PR.
Avatar billede magic-mouse Novice
23. februar 2011 - 08:27 #3
@Madx: Tak for uddybelsen

Nu var spørgsmålet hvad man kan få for det.

Nu svare jeg på baggrund af at jeg tidligere i en periode har arbejdet for et firma som købte sig til links. Så svaret gav jeg ud fra de parametre vi havde at gå efter, og så beløbet som stod på vores pris guide.

Hvordan det er med google og links, og hvad firma betaler for er 2 forskellige ting. Men det vi lagde mest vægt på var Anchor text og Alt text samt den omliggende paragraf, ikke så meget sidens generelle indhold.
Avatar billede jdjensen Juniormester
23. februar 2011 - 10:03 #4
Hej,
Tak for input fra jer begge. Jeg plejer også at se på hvor godt et site er integreret med det omkringliggende net/andre sites. Der er i bund og grund mange ting man kan kigge på. :-)

Jeg gad dog godt have nogle flere priseksempler på sites inden for samme tema. 6-12.000 er vel i den helt dyre ende og skal være et velplaceret tekstlink fra et meget prominent site.

I kender vel ikke til et program som kan kombinere en række af de vigtige faktorer til at beregne en cirka-pris for et tekstlink. (Største fordel ved at have et sådan program er at spare tid). Der findes efterhånden en del SEO værktøjer (også fornuftige) men jeg har ikke stødt på et der kan hjælpe med at beregne en cirka-pris. Det ville også skulle være et program der ofte blev opdateret da Google tit ændrer deres algoritmer.

Hvis du opretter svar magic-mouse kan jeg dele points.
Avatar billede magic-mouse Novice
23. februar 2011 - 13:48 #5
De "programmer" er noget som SEO firma betaler mange penge for at udvikle selv, og de holder det MEGET tæt på kroppen.

Jeg tror der er lige så stor chance for at finde en god som der er for at finde en banks Kredit algoritme.
Avatar billede madx Nybegynder
24. februar 2011 - 09:19 #6
Takker for points :-)

6-12.000 pr. år er ikke i den dyre ende.

For et par siden handlede jeg en aftale hjem a la "velplaceret tekstlink fra et meget prominent site". I det aktuelle tilfælde et førende dansk nyhedsmedie, hvor det nævnte beløb ville dække 2-3 måneder.

I virkeligheden er der ikke noget der er "dyrt" - alt afhænger af effekten. Og kan du udnytte effekten kan "dyrt" være alle pengene værd, mens "billigt" kan være effektløst og hermed "dyrt".
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester