24. december 2010 - 00:30Der er
5 kommentarer og 2 løsninger
Freelancer søges
Hej
Jeg søger en dygtig programmør til skubbe mig udover kanten som iværksætter og skabe "min første hjemmeside".
Jeg har brug for et website, der er bygget op efter det velkendte "auktionskoncept". Der vil blive brug for en database, oprettelse af profiler, kommunikation mellem kunde og leverandør i "blog-form", lister over kunder og leverandører, et design som er overskueligt og brugervenligt og et fælles mål om at kunde finder leverandør, som binder websitet sammen.
Får websitet succes, vil jeg tage nogle større skridt med det formål at udvikle mine ideer til en egentlig virksomhed. Jeg vil i den forbindelse helt sikkert få brug for yderligere programmering til dette. Der kan du komme ind i billedet igen, hvis du har interesse.
Jeg er 23 år, bor i Berlin, har familie på Fyn og Jylland. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til mig.
Jeg forventer at vores samarbejde bygger på tillid og fælles interesse for at få projektet til at gå op i en højere endhed.
Opgavens omfang estimerer jeg til omkring 40 timer for en uddannet programmør, men helt ærligt så vil jeg gerne høre DIT bud.
Aflønningen skal ske efter dine kvalifikationer. Jeg vil gerne høre hvad du mener timelønen og/eller den samlede pris på opgaven er.
Først og fremmest - jeg har ikke selv tiden til jobbet lige nu desværre, men jeg vil vurdere at 40 timer er alt for lidt for 1 mand for et komplet site fra bunden af, hvor der først skal laves et design (som I skal blive enige om), så skal det sættes op med HTML og CSS og først herefter kommer programmeringen, hvor der skal laves et fuldt dynamisk community med diverse funktioner til kunder og leverandører ... Alt det på 5 dage af 8 timer ... Jeg tror for din egen skyld, at du skal lægge et lidt større budget.
Synes godt om
Slettet bruger
24. december 2010 - 08:20#2
Lyder som et godt initiativ, og jeg vil ikke tage pusten fra dig, men du må se realiteterne i øjnene.
Det vil ikke være klogt at poste en masse penge i en webside, førend dit koncept er 100 på plads.
Det skyldes at løbende udvikling er meget meget dyrt.
Du søger ikke en freelancer, og du vil ikke aflønne efter kvalifikationer, det er helt forkert antaget.
Du har brug for en partner, som kan lave websiden, og du står for alt det andet.
Skal du som auktionssite, købe dig til at din forretning virker, eksternt, så bliver du malket for penge i al uendelighed.
Hmm.. jeg høre hvad I siger. I har nok begge to ret. Sidwave, det du siger er, at jeg bør søge en dygtig programmør som partner i auktionsprojektet. Det lyder rigtigt. Ingen har et budget til at pumpe uendelige penge i udvikling af et website, der måske/måske ikke tjener sig selv ind i løbet af et par år. Så vil jeg hellere finde en dygtig programmør som partner i projektet, spare og udvikle ideer og dele kagen over i to stykker. Lasse (webweaver), du siger at alt skal bygges op fra bunden. Jeg havde håbet at en stor del koder kunne genbruges og at 40 effektive arbejdstimer kunne række. Det er nok ikke sagen alligevel, hvis kvaliteten p.g.a. tidspres bliver nedprioriteret. Jeg vil have et website, der virker og ser godt ud. Jeg går i gang med at søge en partner, så sig endelig til og spørg ind, hvis i har eller kender en som har interesse.
Det kan du først når vi lægger et svar :) Men vent evt. lidt endnu med at uddele point (og dermed lukke tråden), til andre henvendelser måske dukker op :-)
Synes godt om
Slettet bruger
25. december 2010 - 00:13#6
Skriv din plan ned, den skal være så go at en webhaj med styr på sagerne gider være med i dit firma.
Da du ikke har en bunke penge og bare kan ansætte, da skal du på jagt efter en der vil starte op ligesom dig, evt. en på din egen alder, som gerne vil have sit eget, sammen med dig.
Alternativet er at du lærer alt det som skal til, og laver selv. Det kan du godt, men så skal du bruge 1-2 år på at uddanne dig selv.
Mht. auktionssites, der er sådan noget som sikkerhed et stort tungt punkt. Du vil f.eks ikke have at robotprogrammer kan gå ind og byde, og lave kaos i dine auktioner. Det er ikke noget man lige laver ordentligt på 1 måned. Webhajen skal vide hvad han har gang i :D
Hej Kim, Vi er et lille firma der gerne vil give et bud på opgaven. Det er på forhånd umuligt at sige om 40 timer er nok, men umiddelbart er det nok lige vel optimistisk. Hvis du har lyst kan vi aftale at du kommer forbi vores kontor i Århus, så kan vi give et kig på projektet og hjælpe dig med at komme nærmere et fuldendt koncept og udviklingsplan. Mvh. Søren http://www.ivaldi.dk
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.