Avatar billede magtens Praktikant
25. november 2010 - 18:19 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

selvbyg

godt nok. der er 200 points til den der kan få min pc til at virke..,..

jeg har købt

bundkort = asus m4a88td-v evo/usb3

cpu = amd 955 3,2 g

ram = 4 gb kingston

strømforsyning = corsair 550 w

harddisk = 1t seagate 7200-12

og så kabinet self. og diskdrev og os windows 7 64-bit



godt det var systemet.

jeg har nu samlet det hele alle kabler og alt er på plads.
jeg sætter så strøm til strømforsyningen og en lille grøn lampe lyser som skrevet i håndbogen.
men i det øjeblik jeg trykker på tænd-knappen så tænder den alle blæsere drejer i et sekundt og stopper så helt men lamperne lyser stadig.
og så sker der intet mere overhovdet.
hjææææælp mig jeg bliver sindssyg

jeg vil prøve alt hvad i siger og der er 200p til den der får den til at starte
Avatar billede nugga Nybegynder
25. november 2010 - 19:39 #1
Tjek at Cpu'en sidder rigtigt i.
Tjek om alle kabler sidder i, og evt også om de sidder rigtigt i.
Så ville jeg også gerne lige høre om du har købt et grafik kort til? og hvis ja hvilket så?
Avatar billede magtens Praktikant
25. november 2010 - 20:01 #2
alt skulle sidde rigtigt og nej jeg har intet grafik kort.
jeg har tænkt at købe det senere
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
25. november 2010 - 22:30 #3
Hej igen Magtens

  Stille og rolig dér, vi skal nok få gang i svinet !

Her er nogle punkter / årsager som direkte kan være årsag til at maskinen starter, og stopper hurtigt igen :

1). Den hér har jeg selv prøvet - du har købt en Corsair VX 550W, det skulle egentlig være en rigtig fin strømforsyning, men jeg hader dem som pesten (Men jeg er bare vild med TX650 !?!)- og nu skal du høre hvorfor :

  TX550 fremstilles i flere versioner. de er som udgangspunkt identiske, men fra tid til anden ser man et dårligt batch, særligt på den "Internationale" udgave.
  EN normal Corsair strømforsyning skal starte op med Bundkort, harddisk, DVD o.s.v. tilsluttet, men det gør VX 550 bare ikke altid !

  VX550 har intet Zero-Load kredsløb, dvs den skal ha´ belastning på for at starte, modsat de strømforsyninger som Corsair får fra SeaSonic (VX450, TX650, HX520-620, AX 750, 850, 1200). (VX 550 er et Channel Well design - men det kunne du jo ikke vide !)

  En af disse knap så heldige VX550 forsyninger, skal typisk ha´ 3-6 harddiske tilsluttet før den "Lige har lyst" til at starte op. Det er svine-uheldigt, da moderne maskiner ofte ikke bruger nok "Startstrøm" til at sparke dyret igang.
  I dit tilfælde er det ekstra problematisk, da din processor faktisk er "For god" til strømforsyningen - du har så vidt jeg kunne forstå af din anden tråd, den fede 95 watts udgave.

  Hvordan kan du så finde ud af, om du har sådan en uheldig VX550 udgave ?

  3 muligheder : Enten kobler du så meget ligegyldigt udstyr på som du kan finde - dvs. fylder strømkablerne (og kun strømkablerne) med gamle harddiske, cd-rom drev, o.s.v. - og når så kablerne er fyldt, og de øvrige nødvendige kabler (ATX 24-pin + EPS12V 8-pin) er tilsluttet bundkortet, starter du dyret op.
  Hvis maskinen nu starter, så lukker du den relativt omgående ned igen, returnerer din VX550, og køber en TX650 istedet ! (Så er problemet løst !)

  Nr. 2 mulighed er at koble een af disse allestedsnærværende strømmålere mellem din PC og din stikkontakt. IDE-Line, Jem & Fix, Harald-Nyborg, visse af vore el-selskaber, samt næsten enhver elektriker sælger disse, og hvis du allerede har sådan et kræ, smider du det i nærmeste stikkontakt.

  Hvis du ikke har een, så er hér et link til en billig men brugbar af slagsen (Kr. 79,50):
http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=1054&Grp=&n=10

  Derefter smider du stikket i kræet, og tænder for stikkontakten.

  Tænd herefter for PC´en - og lad den slukke igen....

  SÅ checker du standby forbruget på strømforsyningen. Det normale forbrug for en strømforsyning i standby er under 14 watt - hvis din VX550 tilhører et dårligt batch, kan standby forbruget være omkring 35 watt (Yes, det er mens computeren er i standby !) - og det går jo ikke i disse tider med global opvarmning o.s.v.

  Hvis du slukker på bagsiden af strømforsyningen (den lille switch) - vil du på din Sartano Energimåler se, at kræet bruger mellem 1 og 13 watt! (Selvom strømforsyningen er slukket "Helt")

3).  Prøv med en anden strømforsyning - starter kræet op, ja så er din VX550 en bytter !

Det var den mest iøjnefaldende mulighed, SÅFREMT du har samlet maskinen korrekt.

  Der kan nu altid være noget der smutter, særligt når det er ens eget system man bygger - for så er man en kende utålmodig, så lad os lige gennemgå nogle fejlmuligheder! :

1) Har du tilsluttet blæseren fra CPU til bundkort i det rigtige stik ? - hvis bundkortet har blæserovervågning, og du har tilsluttet blæseren det forkerte sted, eller på den forkerte måde, ja så tror BIOS at din CPU-blæser er gået død - og så opfører den sig præcis som du beskriver ! Det kan hurtigt rettes.
  Check lige at CPU blæseren rent faktisk starter op !

2)  Er dit bundkort monteret korrekt ? - hvis du har monteret det bare en smule forskudt fra sokkelhullerne i kabinettets bundkortsplade, kan boardet risiskere at kortslutte med stel - og det er aldrig godt...
    Har du checket at du ikke har monteret for mange messingspacere (sokler) under boardet ? - særligt i venstre side (ud mod bagpladen) er der mulighed for at lave en brøler. Det er stedet med Realtek IC´en (Den med krabben, lige ud for det øverste PCI-E*16 slot - lidt ned mod PCI slottet.
  Ofte er der et skruehul dér - men ikke på dette board, så hvis du ikke er HELT sikker på om du har undladt at montere en messingspacer på bagsiden, bør du afmontere boardet igen - og lige checke ! - Kig lige resten af bagpladen igennem nu du har adskilt dyret alligevel, og check at evt. messingspacere er skruet ordentligt fast - de rigtige steder.
  Når du så genmonterer boardet, kan du lige sikre at det er 100% centreret i forhold til messingspacere / skruesokler på bagpladen.

3). Har du husket at isætte EPS 12V stikket i ? (lige Bag PS/2 keyboardet - mærket med EATX12V ?)

4). Som Nugga skriver - check lige at CPU er monteret korrekt, at ingen ben er blevet bukkede, og at 955´eren sidder sikkert i soklen, når du lukker håndtaget ned. Har du husket kølepasta (Den ville nu starte uden, men alligevel !)

5). Jeg antager du har 2*2 GB RAM ? - Har du monteret dem i de blå sokler ? - er du SIKKER på de er presset ordentlig på plads - check hellere een gang for meget, end een gang for lidt.
  En sjælden gang imellem, kan et hår, eller andre små grimme fremmedlegemer smutte med ned i soklerne, og så er der ged !
  Tag dem forsigtigt ud, hold kun i kanterne ! - pust på RAM modulerne, pust ned i soklerne, génmontér RAM.
  Hvis du læser manualen (Brugsanvisningen) til boardet, har ASUS faktisk Fuc*** up i deres beskrivelse af placeringen af RAM Modulerne. Et sted skriver de, at Kanal A er de 2 sokler til venstre, 1 blå og 1 sort, og nedenunder skriver de at du skal montere i de blå først - yes, de er bare go´e til manualer !!
  Jeg vil satse på de 2 blå, sådan plejer det at være, men du kan naturligvis helgardere dig, og prøve en farvekombo bagefter...


6).  Dans rundt nøgen i Køge midtby ! (Du sagde jo du ville prøve alt ! Ah, det er gas - du ka´ta´det !)

7). Clear CMOS. Man skal ALTID cleare CMOS når man bygger et nyt system / skifter CPU, men i farten glemmer man det - særligt når det er éns eget system, pudsigt nok. På dit ASUS board foregår det nede i højre hjørne (næsten). Sluk maskinen, pil strømmen, flyt jumperen CLRRTC (Clear Real time clock - det er det samme som CLR_CMOS), lad den sidde på ben 2-3 en 10-20 sekunder, flyt den tilbage igen, og sæt strøm til dyret !
  Inden du sætter strøm på, kan du da lige trykke den lille listige FL-kreds med 8 ben (Ved siden af batteriet) ned i soklen - det skader ikke !

8).  Det mest sandsynlige er således (resume) :

Corsair VX550 strømforsyning defekt / delvis defekt, bundkort ikke centreret, check ALLE huller løbende mens du monterer, og korriger efter behov. Løse sokler på bagplade, fejlmonteret skruesokkel på bagplade, EPS12volt stik ikke monteret korrekt, ATX 24-pin stik ikke monteret korrekt, CPU beskadiget, eller ikke monteret korrekt (Husk at montere køler med stil), RAM bøvl : udtag, pust og genmontér. Har du 4 RAM moduler, så montér kun 2 til at starte med, (2 identiske) og check at de er presset HELT ned. Clear CMOS, tryk FL-kreds ordentligt ned i sokeln (ved siden af batteriet),o.s.v

9). Nu starter din maskine, ja den gør, for DEN SKAL (Ellers er der slag til den !)

God fornøjelse !
Avatar billede Jensen DK Novice
26. november 2010 - 07:08 #4
Har du husket det 4 benede stik som sidder ved CPUen?
Avatar billede magtens Praktikant
26. november 2010 - 18:04 #5
mange mange tak igen til keld-duracell... jeg har desværre ikke tid til at gennem gå listen nu. men jeg skriver lige når jeg har gjort det. og ja det 4-pinds stik som er 8-pind på det her er monteret
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
26. november 2010 - 23:32 #6
Jo tak Magtens - jeg er spændt på at høre resultatet !

Mon ikke Silbidor mener stikket til CPU-Blæseren ? - ja, jeg ved det selvfølgelig ikke, men du har naturligvis ret - du har ikke et 4-pins ATX 12V stik, men deriomod det 8-benede EPS12Volt ;-)

PS: DET er den helt rigtige indstilling Magtens - man skal ikke rode med sådan en problemstilling når tiden er knap - så hellere vente til man kan sætte sig ned i ro og mag !

God fornøjelse (igen !)
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
26. november 2010 - 23:38 #7
Lige en rettelse - jeg kan se jeg har skrevet TX550 et sted i det store indlæg - det skal naturligvis være VX 550 !

TX er 650 modellen !

  Hvis din strømforsyning viser sig at være defekt, skal du undlade at købe TX750 og TX850/950 - de er alle Channel Well designs - dem kan vi søreme ikke lide !

  Jeg ved godt at mange er vilde med TX750,850 og 950 - men det er fordi de sammenligner dem med andre strømforsyninger, ikke fordi de sammenligner dem med SeaSonic ! (Så ville de ikke kunne lide dem - uha nej !)

  Er du ikke til TX650 - så snup en Corsair AX serie i stedet - det er bare REN SeaSonic !
Avatar billede magtens Praktikant
30. november 2010 - 11:58 #8
ja okay tak men jeg tror jeg forsøger mig med en tx650
Avatar billede magtens Praktikant
30. november 2010 - 20:40 #9
jeg fandt jo ud af at det var sgu strømforsyningen...
jeg satte den til en anden pc, som jeg vidste kunne starte og så lavede den jo bare det samme nr. så nu er jeg spændt på om svinet starter i morgen når den anden 650tx kommer ind af døren..
men jeg er mega bange for at pci strøm skikket er på 8pin for det er lidt dumt når det g-kort jeg har kigget på er med et 6pins stik
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
01. december 2010 - 00:42 #10
Jamen det er jo storartet, og min anbefaling galdt skam også TX650 modellen (Det er OGSÅ ren SeaSonic!) - og dén skal du nok blive glad for, da den er i en helt anden klasse en det dér VX550 Channel Well FixFax.

  Jeg har kørt med en TX650 i min hovedmaskine godt et par år nu - og trækker jævnligt langt over 500 watt, altid uden problemer.

  Lad os lige høre hvordan det spænder af med den nye PSU & maskine !

Iøvrigt :

ROLIG NU - på alle de TX650 watt strømforsyninger jeg har kastet mit skeptiske blik på, har der været 2 Stk. 6+2 pin stik - d.v.s. at du lige kan "Knipse" 2-pins delen til siden - og så har du et 6-pin stik, så det skal nok gå ! (Det gælder iøvrigt næsten alle strømforsyninger).

  Kører pt. med et grafikkort med 2 stk. 6-pins stik, så bare rolig dér !
Avatar billede magtens Praktikant
04. december 2010 - 12:28 #11
deter nok en af de fedeste strømf. jeg har set længe.
det kører total uden problemer. satme godt at se og så det bundkort der det er næsten det fedeste jeg kan kontrollere alt i maskinen
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
05. december 2010 - 02:41 #12
Det lyder herligt, og at maskinen kører som smurt, ja det er endnu bedre.

    Du har naturligvis ret, det ER et svinelækkert lille bundkort, og strømforsyningen matcher det perfekt, også når man tænker lidt på fremtidige udvidelser.

    Med 650 ÆGTE watt, og 52 Ampere på 12 volts linien, kan du smide et GTX580 grafikkort i hvis du har lyst - eller et ATi 6970, og stadig have reserver.


    Prøv iøvrigt evt. at installere Speedfan 4,42 - hvis du ikke allerede har. Så kan du se alle de sjove detaljer og temperaturer, men ASUS eget software kan skam fint anvendes istedet.

    God fornøjelse med kræet - man får næsten lyst til at gå lidt shop-amok selv....
Avatar billede magtens Praktikant
09. december 2010 - 11:07 #13
ja det er nemmelig en fed maskine og jeg overvejer lidt at købe et amd ati radeon hd 6850 da jeg ikke skal bruge det helt store :) men endnu en gang tak for hjælpen
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
11. december 2010 - 06:10 #14
Takker for point iøvrigt !

    Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om AMD/ATIs nyeste tilbud, det er nok ikke så tosset til et AMD baseret board, så kan man i det mindste forvente at maskinen booter.....

    Jeg har mange kunder som foretrækker ATI i konfigurationerne, men jeg må nu indrømme at selvom ATIs hardware er glimrende generelt, så foretrækker jeg nVidia til de fleste konfigurationer.
    Der er simpelthen mindre bøvl, driverne fungerer bedre, kortene lever som regel noget længere, o.s.v.

    Det er vel i sidste ende en smagssag - kan vi da prøve at bilde os selv ind.

    Under alle omstændigheder, tillykke med en nu funktionsdygtig maskine !
Avatar billede magtens Praktikant
11. december 2010 - 16:54 #15
ja okay men ellers har jeg kigget lidt på http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?sp=all&pid=4227514 som jeg synes ser godt ud
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester