Med "Windows Moviemaker" kan man vist lave lidt undertekster. Ved ikke om man med programmet selv kan komponere musik. Men med programmet burde man kunne tilføje musik (f.eks. fra en CD). Læs evt. om programmet her:
http://www.microsoft.com/danmark/windowsxp/moviemaker/default.mspx (programmet kan vist også hentes fra denne side).
Og så er der andre programmer, som kan en god del mht. tekster, undertekster, tilføjelse af musik, effekt-overgange mv. Eksempelvis:
- "Pinnacle Studio 14 Ultimate Collection"
- "Pinnacle Studio 14 HD"
- "Pinnacle Studio version 10"
Ting, som er værd at være opmærksomme på i forbindelse med, hvilket redigeringsprogram, man skal vælge:
- Når man overvejer, hvilket videoredigeringsprogram, man vil vælge, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken version af Windows, man har (om man har "Windows Home" eller "Windows 7" eller en helt tredje version), for det er ikke alle redigeringsprogrammer, som er tilpasset alle styre-systemer/Windows-versioner.
- Det er også vigtigt at se på, hvad ens computer har af harddisk-plads, grafikkort, MHZ, Ram mv., da de allerfleste redigeringsprogrammer kun kan gå i spænd med en computer, som har et vist antal MHZ, Ram mv.
- Også god idé at tjekke, hvilke optagelser det er, man skal redigere (om optagelserne kommer fra kamera, dv-kamera, videoafspiller, dvd-disk mv.), for dermed at se, om det redigeringsprogram, man ønsker, overhovedet kan håndtere det format, hvorpå man har sine optagelser. For er det optagelser, man har på et dv-kamera, som kører med bånd og har Firewire-stik, kan det være en udmærket idé med Firewire-stik i computeren (har ens computer ikke Firewire-stik, kan man købe et sådan et, som man kan indsætte i computeren, såfremt der er plads i computeren til sådan et). I denne forbindelse er det vist pgså noget med, at man kan købe forskellige stik/adaptere, så man kan få optagelser fra et sted til et andet (f.eks. optagelser på et vhs-bånd ind i computeren).