Avatar billede Ide-fabrikken Nybegynder
12. oktober 2010 - 06:19 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

SØGES: ildsjæle/ligesindede, som vil være med i en gruppe, der skaber nye fede sites!

Som "gammel" rotte på 38 år, med mere end snart 10 år med udvikling og rådgivning omkring web, ser jeg stadig masser af muligheder for projekter i form af nye fede, spændende, sjove, og hjælpsomme websites.

Det kan være ting, som bare SKAL laves af forskellige årsager, som for eksempel...

1) Hvor langt udover DK´s grænser kan det komme?
2) Vil andre have lyst til at bruge det, og synes det er godt?
3) Kan det vokse sig stort på egen hånd?
4) Kan det udbrede viden og kendskab til et konkret område?
5) Kan det blive en god forretning?
6) Kan det bruge teknologien på en ny og bedre måde?
Osv. osv. osv....

Jeg ser løbende mange gode tanker, som bare ikke "kommer ud over kanten", fordi der mangler nogle ingredienser eller kompetencer, hos den/de mennesker som står bag, og derfor kunne jeg godt tænke mig at samle en gruppe mennesker, der til sammen kan både få idéerne , og have evnerne til at få det publiceret i form af et levende funktionelt website, som så mange som muligt anvender.

Idéen er at lave et fælles sæt "dogmeregler", for at efterprøve alle forslag internt, og dermed kunne træffe fælles afgørelse om, hvilke idéer der skal realiseres, og så gøre det. En moderne opfinderklub, hvor alle bidrager med egen tid og egne kompetencer, som tilsammen bliver nye sites løbende. Der er ikke loft over ambitionerne og armbevægelserne, blot gruppen er enige og trække i samme retning.

For at få tingene igang, skal der nogle konkrete evner til:

- Programmering (PHP, ASP, MysQl, Flash osv.)
- Algoritmer til søgning og opbygning af viden om adfærd
- Webdesign, fotobehandling, HTML
- Søgemaskineoptimering, netværk, blogging
- Salg, netværk, præsentation, struktur

Man kan besidde en eller flere af evnerne, eller bringe noget helt andet, men relevant til gruppen.

Målet er at alle starter af frivillig interesse og med egen tid, hvor de bidrager med de timer og ressorcer de kan, ved siden af deres daglige job/uddannelse.

Vi skal sammen se hvor langt vi kan nå, og hvor mange forskellige levedygtige projekter vi kan søsætte.

Bliver et projekt kommercielt, placeres det i et selskab, og ejerskabet fordeles blandt gruppens medlemmer. Om det på sigt giver en indtægt skal ikke være et mål i sig selv, for det vil blokere for de virkelig innovative og nytænkende tiltag´, men sker det, og har det potentiale til at ske, forfølger vi det naturligvis!

Som initiativtager har jeg selvsagt et par indledende idéer i ærmet, for at få projektet skudt igang.

Håber jeg har beskrevet det nogenlunde ordentligt, og at du som læser af denne tekst, vil overveje om det er noget for dig, og/eller sende videre til andre du kender, som også kunne være relevante til gruppen.

Jeg forestiller mig vi skal være 4-6 personer, så vi ikke bliver for mange, og dermed ikke kan tage nogle beslutninger.

http://www.johnrook.com/Microsoft%20Founders.jpg

De bedste hilsner,

:)

"Stifteren"
Avatar billede showoff Nybegynder
12. oktober 2010 - 08:43 #1
Hej

Synes det lyder interessant.
Jeg er selv 34 år og har 11 års erfaring med eget firma indenfor webdesign, animation og programmering af Flashapplikationer.

Besøg mig evt. på www.showoffmedia.dk og se mere.
Jeg vil dog gerne vide lidt mere om de andre deltagere, hvad de tidligere har lavet og hvor de er bosiddende.

Men sæt evt. et hold sammen og lad mig høre fra dig.

Smil
Kim
Avatar billede Ide-fabrikken Nybegynder
12. oktober 2010 - 09:33 #2
OK Kim, tak for den hurtige melding! Dejligt at få en respons, når man på den måde smider en helt ny idé ud på denne måde.

Afventer hvem der ellers er på, og så tager vi en dialog derfra.

Tænker at vi skal benytte de nye medier, og derfor kun i begrænset omfang skal mødes fysisk, så vi ikke er begrænset af geografisk placering. Dog, ved vi allesammen også, at det nogen gange er noget nemmere at udveksle og udvikle tanker, når man sidder sammen fysisk.

Selv er jeg Kbh baseret, men lad ikke det være en hindring for andre mulige deltagere i første omgang.

:)
Avatar billede Slettet bruger
12. oktober 2010 - 12:09 #3
Det lyder rigtig interessant.

Jeg er 31 år, med 11 års erfaring indenfor grafisk produktion til tryk og web samt er instruktør i Adobes Creative Suite.
Jeg er bosat i kbh, men da jeg er vandt til at arbejde sammen med folk på tværs af landegrænser ser jeg ikke afstand som et problem. Skype, screen sharing og evt webcam kan snildt bruges som erstating for live møder.

Jeg ville smide et link til en hjemmeside, men den er desværre så forsømt at det er pinligt.

- Ida
Avatar billede Ide-fabrikken Nybegynder
12. oktober 2010 - 15:07 #4
aalandriel>> Helt fint, jeg er sikker på du vil have mange gode bidrag, opdateret hjemmeside eller ej :) Ser lige om der er flere interessede som dagene skrider frem.

Har jeg placeret spørgsmålet i korrekt kategori, eller "forsvinder det"? I fandt det, så helt skævt kan det ikke være...


Mvh.
Avatar billede Slettet bruger
12. oktober 2010 - 15:45 #5
Jeg vil sige at kategorien passer perfekt, men det er måske ikke den mest besøgte af slagsen herinde...

Men lad os da håbe at der kommer flere indlæg efterhånden som folk kommer hjem fra arbejde / har brug for et pusterum sidst på dagen :-)
Avatar billede Ide-fabrikken Nybegynder
14. oktober 2010 - 09:10 #6
Hej begge,

Skal vi lukke denne streng, og rykke dialogen over i privat regi i stedet?

Så må vi sammen afgøre hvem og hvad vi eventuelt mangler, for at komme et skridt videre!

Jeg vil hellere rykke videre med processen sammen med jer, end at vente på om der dukker flere op, og hvis ikke, at det ligesom dør hen...

Som jeg kan se det, er vi dækket ind, udover hardcore programmering (PHP/ASP, databaser, funktionalitet. Også meget vigtigt, men det bliver nok mere attraktivt for denne rette person med de evner, når vi har lagt rammerne på plads, og det står mere klart, hvad vi skal med det her. Det bliver første udfordring!

Aalandriel>> Kreativt ansvarlig - webdesign, logoer, og meget mere

Showoff>> Flash programmering, projektledelse, dialog med programmører, omsætte idéer til praktik, og meget mere

Idefabrikken>> Søgemaskiner, partnerskaber, skaffe sponsorer, annoncører og funds, omtale

Fælles>> Definere rammer, skabe idéer og vurdere dem, rekruttere 1-2 andre kompetencepersoner til gruppen, og meget mere

Brænder for at få gang i noget, og høre nærmere om vi kan finde en form der passer os alle tre, samt at fortælle lidt mere om min baggrund, tidligere projekter, og idéer til det nye fælles projekt!

Skal vi kaste os ud i det?

:)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester