Billeddatabase - Hvilken?
Hej Eksperter!Jeg skal lave en database med billeder (min samling er foreløbigt 14 GB, men konstant voksende) og kan ikke finde ud af hvilken der vil være bedst egnet.
Jeg vil gerne kunne gemme billederne på kryds og tværs i et katalog. Hvis hovedkatagorierne hedder destination, activity og content, kan samme billede jo ligge under både Australien, trekking og Hanne.
Derudover kunne det være godt hvis jeg kunne tagge billederne med keywords, således at jeg kan indsnævre til Australien, trekking, Hanne og så søge på feks "sko".
Kan dette lade sig gøre?
Databasen skal opfylde følgende kriterier:
Web-based: Databasen skal være online, da den skal kunne bruges af flere brugere på flere lokationer. De behøver ikke kunne bruge den samtidig.
Originalfiler: Billederne må ikke blive resized eller compressed.
Pris: Den må gerne koste penge, både i opstart og i årligt abbonnement, men helst flatrate og ikke noget med en pris per billede.
EXIF: Skal være muligt at se/finde.
Søgning: Thumbnail representation af søgeresultater.
Jeg går helt død når folk begynder at snakke om MySQL eller PHP, så skriv venligst i menneskesprog. På forhånd tusind tak! :-)
Mvh Hanne