Fast IP / ComX
Hej,Jeg ved godt, der findes utallige spørgsmål om faste IP-adresser. Jeg har prøvet en del af de forskellige løsninger, men uden held.
Lidt forhistorie:
Jeg har ComX, og med ComX får man tre faste IP-adresse. Hidtil har det været sådan, at man skal registrere sin enhed, når den går på nettet første gang - men da man kun har tre IP'er, har jeg kun kunnet gå på nettet med tre enheder (ad gangen). Når jeg har villet logge på med en fjerde enhed, har jeg været nødt til først at slette en enhed og så registrere den nye.
Det er rimelig besværligt, da der efterhånden er en hel del enheder, der benytter nettet, så jeg satte mig for at ændre i opsætningen.
Nu er det sådan (tror jeg nok), at det er routeren (hvor det før var hver enkelt computer/enhed), der er blevet registreret. Routeren fordeler så nogle dynamiske IP-adresser til hver enhed. Det er også fint nok til de fleste enheder, men på min computer, hvor jeg bl.a. har brug for at kunne hoste nogle spil over nettet, er jeg nødt til at have en fast IP.
Mit spørgsmål er derfor, om jeg kan lade routeren fordele dynamiske IP-adresser til alle andre enheder end min computer?
Jeg har prøvet at registrere min computers MAC-adresse i ComXs system, men det har ikke ændret noget.
Jeg har også taget nogle screenshots af de forskellige opsætninger - det kan være, det hjælper på forståelsen:
http://i239.photobucket.com/albums/ff74/CrueT/ComX-opsaetning.png ("Ukendt Navn" er routeren)
http://i239.photobucket.com/albums/ff74/CrueT/Router-opsaetning.png
http://i239.photobucket.com/albums/ff74/CrueT/Computer-opsaetning.png
På forhånd mange tak.