Avatar billede Faromme Praktikant
02. december 2009 - 14:15 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

Forskudsskat

Hej

Jeg har prøvet at læse mig frem til om den nye skattereform vil have nogen effekt i vores økonomi herhjemme, men jeg kan ikke finde ud af det og forstår heller ikke alt der står i forskudsopgørelsen.

Mit spørgsmål er følgende:

I forskudsopgørelsen fra 2009 står der jeg har forskudsskat på ca 71000 og i den fra 2010 er den kun på ca 58000. Hvad betyder dette for mig? Får jeg flere eller mindre penge at gøre med???

Det skal siges jeg ikke har skiftet arbejde eller andet i mellem tiden. Tjener tværtimod en smule mere end sidste år.

På forhånd tak
Jimmy Omme
Avatar billede uvoller Novice
02. december 2009 - 14:42 #1
Hej Jimmy

Nu er jeg ikke revisor eller lign, men vil prøve at komme med en kommentar alligevel.

Det nemmester er at se hvilken indkomst de har regnet din forskudsskat ud fra. Hvis dette er det samme grundlag som i 2009, og dine fradrag er de samme, så vil det betyde at du får flere penge at gøre med i 2010.

Det passer vel også fint med de skattelettelser regeringen har indført som træder i kraft til nytår.

/Voller
Avatar billede nemlig Professor
02. december 2009 - 15:02 #2
Hvis dine indtægtsforhold er de samme, så betyder det, at du i 2010 skal betale (71.000-58.000) 13.000 kr. mindre i skat. Dermed vil du have godt. 1.000 kr. mere til rådighed pr. måned opgjort efter skat.

Dem som vinder så meget, er typisk borgere, som i dag betaler Topskat og Mellemskat. Dvs. indtægter over kr. 377.000 (før 8% AMB). Hvis du tjener mindre, så er der en anden grund til at du i 2010 sparer 13.000 kr. i skat. Det kan fx. være, at der i 2009 er indregnet et restskat fra 2007.
Avatar billede Faromme Praktikant
02. december 2009 - 16:59 #3
Nemlig: Jeg tjener lidt mindre end 377.000 men jeg har ikke noget restskat der er overført. Så ved jeg ikke lige hvordan det hænger sammen. Men smid et svar så kan du få dine points :D
Avatar billede nemlig Professor
02. december 2009 - 17:56 #4
Der sker jo nogle andre ting i skattereformen, bl.a. nedsættes bundskatten med 1½%, og det vil sige alt indtægt over ca. 42.000 sparer du 1½% i skat af. Er din indkomst fx. 300.00, så vil der efter 8% arbejdsmarkedsbidrag blive sparet 1½% af 234.000 svarende til ca. 3.500 kr. Men der er et stykke vej op til de 13.000 kr. i skat. Du må kunne se på de 2 forskudsopgørelse på hhv. 2009 og 2010 hvad forskelle er i:
Personlig Indkomst
Kapitalindkomst
Skattemæssig Indkomst

Ejendomsværdiskatten er også en del af den samlede skattebetaling, men den er kun ændret, hvis du har skiftet ejendom indenfor 2 år.
Avatar billede Faromme Praktikant
02. december 2009 - 18:22 #5
Jeg er sat til at tjene små 10.000 mere i år, kapital indkomsten er der kun 650 kr forskel på og skattemæssig indkomst er 8.000 højere i år.
Avatar billede nemlig Professor
02. december 2009 - 18:31 #6
Og så skal du betale 13.000 kr. mindre i skat. Og du betaler ikke Top- og mellemskat. Hmmmm - det lyder mystisk.
Hvis du vil have en konkret vurdering, er du velkommen til at sende mig de 2 forskudsopgørelser for 2009 og 2010, og jeg skal fortælle, hvori forskellen ligger.
Avatar billede Faromme Praktikant
02. december 2009 - 19:20 #7
Jeg kan se mit fradrag er noget højere 2010 end 2009. Præsis 19020 kr mere. Er det så ikke der forskellen ligger?
Avatar billede nemlig Professor
02. december 2009 - 19:55 #8
Dit fradrag hænger sammen med den skat du skal betale. Når du skal betale 13.000 kr. mindre i skat, så vil dit fradrag også være højere.
Spørgsmålet er mere, hvorfor du skal betale så meget mindre i skat eller om du vil, hvorfor dit fradrag er så meget højere.
Det må der være en forklaring på, som jeg bare ikke helt kan gennemskue ud fra det, du har oplyst.
Avatar billede Faromme Praktikant
02. december 2009 - 22:49 #9
Jeg forstår det heller ikke lige. Vores situation er ikke ændret. Vi sidder stadig i samme hus, samme bil og samme gæld, 1 barn rigere men det går jeg ikke ud fra ændre ens fradrag :D Jeg kan også se at renteudgifterne er mere eller mindre ens på de to opgørelser, der er under 1000 kr forskel på dem. Jeg forstår det ikke må jeg sige, ikke at det ikke er okay med mig med ekstra penge, men det er lidt irriterende ikke at vide hvorfor.
Avatar billede Faromme Praktikant
02. december 2009 - 22:56 #10
Det er ejendomsværdiskatten der ændre det hele kan jeg se. Sidste år 16.500 i år 4900. De beregner ejendomsværdiskatten på et andet grundlag end det fra sidste år. De tager den værdi som huset havde i 2002 kan jeg se, hvorfor de har valgt at gøre det aner jeg ikke, måske fordi de tal fra sidste år var urealistiske. samtidigt med at jeg kun står for halvdelen af beløbet, fruen i huset har fået den anden halvdel at betale. Det tror jeg er løsningen. Håber det er forståeligt
Avatar billede nemlig Professor
02. december 2009 - 23:06 #11
Jeg er helt med. Der måtte jo være en forklaring.
Ejendomsværdiskatten beregnes af enten 2001 vurderingen + 5% eller af 2002 vurderingen, hvis den er lavest. Det er pga. nuværende regerings skattestop.
Derfor er det korrekt, at der kun skal betales ejendomsværdiskat af 2002 vurderingen.
Jeg tænker lige nu, hvad forklaringen kan være på, at I har betalt en højere ejendomsværdiskat i 2009. Er det mon en fejl?

Skal jeg forstå det sådan, at du har hele byrden på 16.500 kr. i 2009, og i 2010 deles dig og konen, således det samlet giver 9.800 kr.
Så må din kones ejendomsværdiskat være sat 4.900 kr. op?
Avatar billede Faromme Praktikant
03. december 2009 - 11:12 #12
Ja det er rigtigt forstået. Hvis vi har betalt for meget kommer det vel os kun til gode på et tidspunkt. Det regner skat vel på og sender os en pose penge på et tidspunkt!!!
Avatar billede nemlig Professor
03. december 2009 - 11:35 #13
Det virker bare underligt, at de i forskudsopgørelsen 2009 har sat værdien så meget højere. Måske I selv er kommet til det?
Og det er korrekt, at de sender jer en pose penge i april/maj 2010, såfremt I har betalt for meget skat.
Det vil nok være en god ide, at holde særligt øje med ejendomsværdiskatten.
Prøv at tjekke værdien her:
http://www.vurdering.skat.dk/Ejendomsvurdering

Og når du får vist resultatet på jeres ejendom, så kig nederst, hvor du kan se værdierne til beregning af ejendomsværdiskatten.
Den værdi bør være den samme, som fremgår af Forskudsopgørelsen 2010, og burde også være den, som fremgår af 2009 opgørelsen.
Avatar billede Faromme Praktikant
04. december 2009 - 19:48 #14
det er den ikke. det er forskellige tal. 1.650.000 i 2009 og 980.000 i 2010
Avatar billede nemlig Professor
04. december 2009 - 20:24 #15
Du skal se værdierne i 2001 og 2002, som fremgår nederst.
Den laveste værdi af disse 2, skal gerne være den, som fremgår af forskudsopgørelsen for 2010:
1. 2001 vurderingen + 5%
2. 2002 vurderingen.

Og det burde også være den, som fremgår af din 2009 årsopgørelsen, når det bliver opgjort.
Dermed penge tilbage i skat til foråret :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester