Jeg har hørt at denne metode skulle være en måde hvorpå f.eks. små campingpladser skulle kunne omgå reglerne om logning:
Man lader nettet være gratis, men lader gæsterne leje et wifikort til usb.
Jeg spekulerer bare på om man ikke på den måde netop bliver at betragte som udbyder i telelovens forstand?
Jeg er ved at skrive opgave om overvågning, og det ville være super hvis jeg kunne krydre min opgave med lidt info omkring reglerne om logning, så jeg håber at der er nogle svar-lystne brugere herinde ;)
Et svar fra hoften, uden at have juridisk dækning for mit synspunkt:
Hvis campingpladsen har etableret en trådet eller trådløs netinfrastruktur, som stilles til rådighed for pladsens indliggere, så vil campingpladsen/´s ejer/ejerkreds være at betragte som "teleudbyder", eller i hvertfald som overordnet/objektivt ansvarlig for al trafik og afbenyttelse af samme overfor myndighederne, derfor også ansvarlig for den lovpligtige logføring. Dette vil gælde uanset om der kræves betaling direkte for brugen eller ej. Prøv at forestille dig, at naboen til campingpladsen tilslutter sig pladsens netværk, hvem skulle så være ansvarlig for netværkslogningen, hvis ikke campingpladsen. Jeg er heller ikke jurist, men lidt almindelig logik bør vel give svaret. /ptj_11
Ja, jeg ville også mene det ikke er være muligt at omgå reglerne på den måde.. jeg prøver at dykke lidt ned i teleloven - måske giver forarbejderne til loven svaret.. Jeg poster hvis jeg finder et overbevisende svar.
Ja, jeg har snakket med IT- og Telestyrelsen, og de fortolker teleloven således at allerede den indirekte fortjeneste, som ligger i at tilbyde internet-forbindelse (gratis eller ej) medfører at man bliver betragtet som teleudbyder.. der er ikke mange retskilder som understøtter denne fortolkning af loven - kun et enkelt såkaldt efterarbejde med svag retskildeværdi. Uanset om man mener, at det er rimeligt at små campingpladser skal logge eller ej, så er argumentet (vedr. spøgsmålet om hvornår man driver udbudsvirksomhed på kommercielt grundlag) vel sagligt nok..
Velbekomme dig. Points, nej tak, dem har jeg ikke gjort mig fortjent til, samler heller ikke, og du har jo selv fundet svaret. Fortsat god læselyst. /ptj_11
Hehe, nå ja men du landede jo faktisk på det rette sted (i hvert fald dér hvor IT- og Telestyrelsen lander!) - og det er jo faktisk rigtigt at juraen jo ofte er et udslag af almindelig sund fornuft..
Ingen årsag. Og ja, der ligger oftest logik bag lovene, men desværre er der lovområder, hvor logikken rykker i baggrunden, og følelser og ideologier og holdninger får lov til at styre begreberne. Det er jo heller ikke alle lovområder, der kan defineres efter logikkens love. /ptj_11
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.