Load balancing - terminal server
HejVi har i dag 2 fysiske terminalservere som hver især drifter 3 afdelinger. Fra start var der kun 2 afdelinger, så der gav det bedre mening at hver afdeling havde sin egen terminalserver.
I forbindelse med overgangen til et VMware miljø, har vi besluttet at oprette 4 terminalservere i en farm, således ressourcerne udnyttes bedst muligt, ligesom vi undgår at brugere kommer til at vælge den forkerte server.
Vi har i dag ca. 80 samtidige brugere, hvoraf ca 40 brugere periodisk anvender en meget tung ramkrævende applikation (op imod 200 mb). Det er samtidig de 40 brugere som møder ind tidligst.
Mit spørgsmål er nu, hvordan sikrer jeg mig, at de 40 brugere fordeles ligeligt på hver af de 4 nye terminalservere? Kan man lave et mix af at en del brugere skal forhåndstilknyttes en bestemt server i farmen, og en del brugere skal bare tilknyttes efter load balancing princippet?
Min bekymring går naturligvis på at de 2 første terminalservere bliver fyldt op med de potientielle ramtunge brugere, således at de i takt med den tunge applikation startes op, vil opleve systemet bliver langsommere og langsommere.
Håber der sidder nogen derude, som har haft et tilsvarende problem.
/Jesper