Rentegning/tilretning af logo
Hej EksperterJeg har efter bedste evne lavet et logo, som jeg har brug for lidt hjælp til at rentegne.
Det er også tilladt at ændre/rette til i logoet.
Logoet skal efterfølgende bruges på min personlige blog og på træningstøj (hvide cykeltrøjer med lidt sort og rødt på).
Jeg skal derfor bruge det i en kvalitet/format som kan gå til begge opgaver.
Jeg kan tilbyde et takkeindlæg på min blog med link til din hjemmeside som tak. Ud over selvfølgelig point.
Mit udkast til logo er her:
http://taar.dk/div/skitse6.gif
Min blog er pt i et andet layout. Så den er ikke til megen inspiration. Jeg vil med udgangspunkt i det kommende logo redesigne bloggen.
Men du kan da se den som den ser ud pt her:
http://bjafle.blogspot.com/
I relation til ændringer er her mine tanker:
- Farverne sort, hvid og rød ligger fast.
- Logoet skal signalere cykling og orientering (deraf cykelklingen, kompasset og grafikken i midten, som er et udsnit af et orienteringskort)
- Jeg ved ikke helt om jeg selv er glad for orienteringsgrafikken i midten. Men kompasrosen ser også forkert ud uden noget i midten. Men måske du har en anden ide til en lignende løsning?
- Er den røde baggrund for voldsom?
- Under logoet vil jeg på cykeltøjet ligeledes placere en hjemmeside adresse.
Synes du dette kunne være en spændende udfordring at hjælpe mig med, så glæder jeg mig til at høre fra dig/jer.