Anbefaling af printer
Jeg skal til at flytte hjemmefra og jeg skal derfor have anskaffet mig en printer. Jeg havde tænkt på en multifunktionsprinter som både kan scanne, kopiere og printe til en rimelig pris. Jeg havde forestillet mig at bruge omkring 700 kr. på printeren, men mere væsentligt er prisen på blækpatroner og hvor meget blæk printeren bruger, da det jo i sidste ende er det som kommer til at koste. Printeren skal hovedsageligt bruges til at printe lektier og lignende, jeg har altså ikke brug for en vild fotoprinter.Jeg har siddet og kigget lidt på nettet, men synes det er svært at finde ud af, hvad man skal vælge. Derfor håbede jeg at der var nogen som havde lidt erfaring med en god printer.
På forhånd mange tak :)