08. januar 2009 - 10:30Der er
3 kommentarer og 2 løsninger
Sprogversioner og blindgyder - hvad skal man præsentere?
Hej alle!
Jeg har et spørgsmål ang. brugervenligheden på en hjemmeside med flere sprog. Siden fungerer lidt alá MSDN.com og andre store supportsteder, hvor man kan søge efter artikler på et givent sprog. Findes en artikel på et andet sprog end det man har søgt på, så får brugeren at vide, at der desværre ikke blev fundet noget på det søgte sprog, men at der er relevante artikler på følgende sprog.
Hvis man forestiller sig at man er inde på en hjemmeside, som evt. har 2 flag i toppen, et dansk og et engelsk. Når man så er inde på et givent menupunkt på dansk, eksempelvis "Profil", og så trykker på det engelske flag, tænker jeg at man skal ryge direkte til den engelske version af "Profil". Lad os så sige at administratoren af siden ikke har fået nosset sig sammen til at oversætte dette menupunkt endnu (worst case), så skal brugeren jo ikke bare have en tom side uden titel eller noget som helst andet.
Så mit spørgsmål er, hvad vil I mene er den bedste løsning på dette scenarie? Skal flaget deaktiveres når der ikke findes tilsvarende oversættelser? Skal den blot vise den danske, eller anden eksisterende oversættelse, af den valgte side?
Jeg er klar over at der nok ikke er et 100% RIGTIGT svar til dette, så jeg har lavet puljen på 200 point, så må jeg dele dem ud hvis der er flere fornuftige svar. :))
Der kræves flere ressourcer for at imødegå cybertruslerne. Det fremgår af en undersøgelse blandt 225 IT-chefer i Sverige, Norge og Danmark.
3. december 2024
Slettet bruger
08. januar 2009 - 10:46#1
Hvis man, som du siger, bare kom ind på en tom side, så ville man tro, at der er fejl på siden. Hvis man, som du også foreslår, bare lader den danske tekst stå, så tror man også, at der er fejl på siden. Du kan dog stadig bruge den mulighed, hvis du bare sørger for, at det klart bliver fortalt på siden, at der ikke er nogen version af siden i dette sprog i øjeblikket.
Dit forslag med, at du deaktiverer flaget helt, hvis siden ikke har en oversat version, har dog ulemper: Hvis du klikker på det engelske flag, så regner du jo med at komme ind på den engelske udgave af hele sitet. Når du så klikker rundt i menuen, så skal du jo ikke sendes tilbage til de danske sider, men derimod sendes til de opgældende menupunkters engelske version. Altså, du skal have lavet hele sitet i en parallel, engelsk udgave. Derfor er det jo overhovedet ikke smart, at der pludselig er en side, som ikke er tilgængelig på det pågældende sprog.
Det vil nok være det mest smarte, at du holder en fast stil med at have sprog-flagene på alle siderne i toppen, som du gør det. Men sørg bare for, at sider, der ikke er oversat, indeholder en klar udmelding (på engelsk) om, at siden ikke er oversat endnu. Det ALLERsmarteste vil dog være at sørge for at oversætte alle sider, før du sætter flagene på...
Du siger at der på siden vises et dansk of et engelsk flag. Det vil af brugerne blive set som et løfte. Et løfte som du så bryder hvis der alligevel ikke er nogen engelsk (eller dansk) version af en side.
Så istedet for at checke for oversættelser EFTER at brugeren har taget imod tilbuddet om at se siden på engelse, bør du gøre det FØR du overhovedet viser de flag.
Hvis siden kun findes på engelsk vises det engelske flag, mens det danske flag slet ikke vises, eller også vises det danske i grayscale og uden noget link (evt med et title-attribut der siger "Beklager, denne side findes endnu ikke på dansk".
På den måde lover du ikke noget du ikke kan holde; og undgår dermed også at brugeren blive sur over at have spildt tid på et link der ikke fører nogen vegne.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.